Hvad er floorball?

floorballMåske kender du ishockey? Så har du allerede en ide om, hvad floorball er og så alligevel ikke. Frederikshavn har jo mange og lange traditioner i ishockey og naturligvis ser jeg også et par kampe i løbet af sæsonen, men det bliver aldrig min favorit sportsgren. Derimod elsker jeg floorball og følger FC Outlaws i tykt og tyndt.

Floorball spilles af 5 spillere plus 1 målmand. Man spiller indendørs på en håndboldbane med lave bander rundt om banen. Der spilles med stave og en plastikbold. Hver kamp varer 3 gange 20 minutter, så der er gang i den og tempo på fra start til slut. Her risikerer man sjældent at en kamp ender 0-0, som jeg synes man ofte oplever i fodbold.

Det gælder om at skyde bolden ind i målet, der er 115 cm. højt og 160 cm. bredt. Bolden flyttes rundt på banen ved, at man rammer den med sin stav.

Der afholdes både Danmarks-mesterskab, Europa- og Verdensmesterskaber i sportsgrenen.

Spillets oprindelse er ikke helt klart. Man mener, at man om sommeren i 1950’erne spillede ishockey om med plastik-stave og at man så efterfølgende har valgt at rykke indendørs. De regler man spiller efter i dag stammer fra 1979. Her stiftedes den første floorball klub i verden – dette fandt sted i Sverige.

Spillet er en kontakt sport, men det er sjældent, at nogle kommer til skade eller det er nødvendigt at stoppe spillet undervejs. Man kan frit skifte ind undervejs i kampene, spillet stoppes ikke af den grund.


CATEGORIES : Blog/ AUTHOR : Markus

Write a Reply or Comment

Your email address will not be published.

Om min blog

Min største hobby er Floorball og især FC Outlaws, som jeg følger både på hjemmebane og på udebane. Følg med i min blog om især Floorball og min favorit klub FC Outlaws, men også om stort og småt fra min verden og hverdag. Kender du ikke floorball håber jeg, at jeg kan gøre dig klogere på denne skønne sport.

m.v.h. Markus