0Vedtægter0
Om klubben » Vedtægter
Vedtægter for FC Outlaws
§1 Klubbens navn:
Er Floorball Club Outlaws - kaldet FC Outlaws Floorball.
                                   
Stiftelsesdato: 15. maj 2003
§2 Klubbens hjemsted:
Klubben er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune
§3 Klubbens formål:
Klubbens formål er at udbrede kendskabet til floorball, at samle alle floorball interesserede og at deltage i turneringer på alle niveauer.
§4
Organisationsforhold:
Klubben er medlem af Dansk Floorball Union.
Klubben er medlem af Samvirkende Idrætsforeninger i Frederikshavn.
§5
Medlemskab:
5.1. Klubben, er åben for alle, der kan acceptere og indordne sig efter klubbens formål.
5.2. Indmeldelse sker ved henvendelse til bestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse.
§6
Udmeldelse:
6.1.  Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til formanden.
6.2.  Udmeldelsen træder i kraft ved skriftlig bekræftelse fra bestyrelsen.
§7
Ordinær generalforsamling
7.1.  Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
 
Ordinær general forsamling holdes hvert år inden udgangen af aprilmåned og indkaldes med mindst 1 måneds varsel ved annoncering i dagspressen og ved opslag på klubbens hjemmeside.
 
7.2.   Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
  1. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
  2. Valg af dirigent.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Fremlæggelse af det revideret regnskab til godkendelse. 
  5. Indkomne forslag og budget for kommende år. 
  6. Fastsættelse af kontingenter. 
  7. Valg i henhold til vedtægterne. 
  8. Eventuelt.
7.3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest den 1. april.
7.4.   En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødte stemmeberettigede medlemmers antal.
 
7.5.   Over generalforsamlingen føres et beslutningsreferat, der underskrives af dirigenten og formanden.
§8
Ekstraordinær generalforsamling:
 8 .1.  Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst ¼ medlemmerne stiller skriftlig anmodning herom bilagt dagsorden.
8.2.   Anmodningen fra medlemmerne skal imødekommes af bestyrelsen senest 1 måned efter modtagelsen. Mødet indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering i dagspressen og ved opslag på spillestedet.
§9
Valg:
9.1.   Valgbarhed til bestyrelsen opnås, når et medlem er fyldt 18 år. 
9.2.   Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af 7 personer. 
9.3.   På lige år vælges formand og to bestyrelsesmedlemmer.
         På ulige år vælges fire bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen har ret til at ansætte kasserer, der ikke har sæde i bestyrelsen.
 
9.4.  Bestyrelsen konstituerer sig selv.  
9.5.   Ved forfald i utide, supplerer bestyrelsen sig selv frem til førstkommende ordinære generalforsamling, hvor vedkommende er på valg.  
9.6.   Generalforsamlingen vælger 2 revisorer, der afgår skiftevis hvert år.
         Generalforsamlingen vælger 1 revisorsuppleant. 
9.7.   Alle valg gælder for 2 år ad gangen.
§10
Afstemninger:
10.1.  Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Dog kræves der 2/3 flertal ved ændringer i vedtægterne.
10.2.   Alle aktive medlemmer over 18 år har møde- og stemmeret. Dog bortfalder denne ret, hvis et medlem er i kontingentrestance.
10.3.   Kun fremmødte medlemmer har stemmeret. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt.
10.4.   Skriftlig afstemning skal foretages såfremt blot eet stemmeberettiget medlem kræver det.
 
Blanke og ugyldige stemmer gælder ikke.
 
10.5.   Intet forslag, der ikke i forvejen er bekendtgjort i henhold til § 7.3., kan komme til behandling og afstemning. Dette gælder ikke ændringsforslag, der kan fremsættes på mødet.
§11
Bestyrelsen:
11.1.   Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben og repræsenterer denne i alle foreningens forhold.
11.2.   Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden samt retningslinier for nedsatte udvalg.
11.3.   Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal herunder formand eller næstformand er til stede.
11.4.   Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflertal. Dog kan et bestyrelsesmedlem kræve skriftlig afstemning i personsager.
§12
Udvalg:
12.1.   Til varetagelse af de daglige praktiske opgaver, nedsætter bestyrelsen efter eget skøn, det nødvendige antal udvalg.
12.2.   Bestyrelsen udpeger formanden og medlemmer.
12.3.   I udvalgene skal sidde de udpegede trænere.
12.4.   Bestyrelsen udarbejder retningslinier for arbejdets praktiske omfang med hertil hørende organisatoriske og økonomiske beføjelser.
§13
Ad hoc udvalg:
13.1.   Bestyrelsen kan nedsætte/opløse ad hoc udvalg til løsning af særlige kortere varende opgaver.
13.2.   Bestyrelsen udpeger formanden og medlemmer til disse udvalg og udarbejder retningslinier for disse.
§14
Medlemspligter:
14.1.   Klubbens medlemmer er underkastet de for klubben til enhver tid gældende vedtægter, retningslinier og bestemmelser.
14.2.   Overholdes disse anvisninger ikke, kan bestyrelsen udelukke de berørte medlemmer fra deltagelse i klubbens aktiviteter indtil forholdene er bragt i orden. I grove forhold kan der foretages eksklusion (§ 18).
§15
Tegningsret:
15.1.   Klubben tegnes af formanden. Fuldmagter og økonomiske dispositioner kræver for at være gyldige, underskrift af formand og kasserer.
15.2.   Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån, kræver en godkendelse på en generalforsamling samt underskrift af et flertal af bestyrelsen.
15.3.   Klubben hæfter kun med sin formue. Bestyrelse og udvalg samt medlemmer hæfter ikke personligt overfor tredjemand ved lovligt trufne beslutninger og afgørelser.
§16
Kontingenter:
16.1.   Kontingenter fastsættes på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
16.2.   Restancer i kontingenter ud over 1 måned fra forfaldsdato, medfører automatisk sletning af medlemsskabet i klubben. Ingen, der er slettet p.g.a. restancer, kan optages på ny, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben.
16.3.   Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nedsætte et kontingent, eller fritage et medlem for kontingent og andre afgifter.
16.4.   Alle kontingenter og gebyrer til klubben er forfaldne ved præsentationen.
§17
Regnskab og revision:
17.1.   Regnskabet følger kalenderåret og skal mindst indeholde et driftsregnskab og en status.
17.2.   Kassereren fremlægger det reviderede regnskab samt næste års budget til godkendelse på generalforsamlingen.
17.3.   Bestyrelsen har ret til lade den praktiske del af bogføringen varetages af en person udenfor klubben.
17.4.   Revision af regnskabet skal være foretaget senest den 20. april eller inden generalforsamlingens afholdelse.
17.5.   Den valgte revisor tilrettelægger selv sit arbejde på grundlag af retningslinier godkendt af generalforsamlingen.
17.6.   Revisionen skal efterprøve regnskabets rigtighed samt kontrollere at der foreligger nødvendig dokumentation for indestående på klubbens diverse konti, herunder bank- og girokonti.
17.7.   Revisionen kan foretage uanmeldte kasseeftersyn i klubben.
17.8.   Der kan kræves en ekstern revisor til revision af tilskudsregnskab.
§18
Eksklusion:
18.1.   En enig bestyrelse kan til enhver tid med øjeblikkelig varsel ekskludere medlemmer, der bevisligt arbejder til skade for klubben, eller udviser grov optræden i klubbens dagligdag samt ved arrangementer.
18.2.   En bestyrelse kan ekskludere medlemmer af bestyrelsen, der bevisligt arbejder til skade for klubben. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne har stemt for. Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have lejlighed til at fremføre sit forsvar over for bestyrelsen.
18.3.   Den eller de ekskluderede kan forlange deres sag behandlet på førstkommende ordinære generalforsamling, hvortil de har adgang under sagens behandling.
18.4.   Generalforsamlingen har den endelige afgørelse.
§19
Vedtægtsændringer:
19.1.   Forslag til ændringer i vedtægterne kan indstilles af bestyrelsen, udvalg og medlemmer.
19.2.   Til gyldig beslutning om ændringer kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer herfor på generalforsamlingen.
19.3.   Bestyrelsen er bemyndiget til, under forbehold af generalforsamlingens endelige godkendelse, at foretage sådanne ændringer i klubbens vedtægter, som kan nødvendiggøres på grund af offentlige myndigheders krav, uden at § 19.2. behøves at opfyldes.
§20
Klubbens opløsning:
20.1.   Opløsning af klubben kan kun ske, når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på en i samme anledning indkaldt ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.
20.2.   Generalforsamlingen skal samtidigt træffe afgørelse om afvikling af klubbens eventuelle faste ejendom samt overskydende midler , som efter indstilling fra bestyrelsen, tilfalder idrætslige formål i Frederikshavn Kommune.
20.3.   Bestyrelsen har pligt til at forestå en ordentlig afvikling af klubben, herunder nødvendige møder med myndigheder, m.fl.
 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 15. maj 2003.
   
  Rettelser på klubbens generalforsamling d. 23. april 2009 er indskrevet med kursiv skrift (§ 9.2 - 9.3 - 9.4)

Om klubben

   Klubbens historie

   Kontakt

   Diverse udvalg

   Kontingenter

   Hovedbestyrelse

   Vedtægter

   Meritliste

   Medaljeoversigt

   Kåring af spillere/trænere/ledere

FC Outlaws - Formand Bjørn Fuglsang tlf. 28 60 30 45| Sekretariat Aage Gøgsig tlf. 24 21 49 31