Tirsdag d. 27/10 skulle vores mindste hold for første gang i denne sæson i kamp. Både U7 og U9 skulle spille I Strandby, og her fik vi for første gang afprøvet en helt ny spillestil.
Begge hold spillede på en minifloorball bane, og med tre markspillere, men som noget nyt, spillede vi på storemål og med målmand. Det virkede rigtig fint, og alle var meget med i spillet. U9, som primært bestod af "erfarne" spillere vandt 7 - 5 efter 2 perioder af 11 min.
Det var en rigtig flot og meget lige kamp, og alle 10 markspillere var i aktion.
Vores U7 hold er ene helt nye unge spillere. De havde dog samme målmand som U9 hvilket vi havde aftalt på forhånd. Men de 8 spillere spillede en rigtig god kamp, som de trods mange store chancer desværre tabte 2-1, men alle spillede en rigtig flot kamp.
Kampen gav også debut til vores nye ungdomstræner, Anders, som er far til Elias og August.
Men alt i alt en rigtig hyggelig dag, sammen med vores rigtig gode venner fra Strandby, tak til dem for et godt initiativ. Vi ses igen..
Mvh
Bjørn Fuglsang |