Nyheder » Nyhedsarkiv

TV-kamp mellem Outlaws herre 2 og Bulldogs herre 2..! 17-02-2012
TV2 Nord har meldt sin ankomst til lørdagens kamp i division 2 mellem FC Outlaws herre 2 og Bulldogs herre 2..!

Kampen spilles kl. 14.00 i Idrætshallen og det kunne være fint, hvis der var en masse tilskuere på. Der er fri entré.!

Vi ses.

/aage
Outlaws dame 2 i kamp om 1. pladsen i 1. division nord. 16-02-2012
1. division vest kreds 1 er desværre en tyndt besat kreds med kun tre hold. Det er Brønderslev, Hjørring og FC Outlaws.

Brønderslev er nedrykker fra ligaen, mens FCO 2 og Hjørring spillede i begynderdivisionen sidste år. Hjørring var ok med sidste år, men lider under den for damesports meget udbredte "sygdom" - graviditet.!

Det betyder, at det er Brønderslev og FCO der slås om 1. pladsen i kredsen. Endda så meget, at de to hold er nøjagtig ens i tabellen. 5 kampe, 10 point og en målscore på 16-11. Begge holder mangler at spille een kamp - mod Hjørring, FCO i Hjørring (3.3.12) og Brønderslev hjemme (10.03.12). Situationen er så den, at det hold der scorer flest mål imod Hjørring vinder 1. division vest kreds 1.! Spændende.

FCO-holdet består af nogle friske piger - ganske unge blandet med et par erfarne. Flere af de unge står faktisk på spring til førsteholdet og har trænet med nogle gange her. Jonas Risom har fået rigtig meget ud af holdet ift hvad der blev præsteret sidstre år.

I søndags blev der spillet en meget spændende kamp mod Brønderslev i Idrætshallen. Brønderslev var foran indtil tre minutter før tid. Da tog Risom en time out som resulterede i 1-1 og et halvt minut før tid scorede FCO til 2-1 med målmanden erstattet af en markspiller. Begge mål blev scoret af Christina Lorentzen.

Så nu er det spændende at se, hvem der er i målhumør mod Hjørring. Måske kunne Hjørring endda finde på at snuppe point fra eet af holdene..??

/Aage


Microfloorball slår katten af tønden på lørdag 14-02-2012
Kommende lørdag er der fastelavns floorball for de yngste spillere, hvor de skal slå katten af tønden.

Håber at rigtig mange af de små klæder sig ud til arrangementet.

I vinterferie - uge 8 er der ikke træning for microholdet.

mvh
Tina
Stor kamp af FC Outlaws herrer – chance for slutspil er der endnu.! 13-02-2012
Kampen mod Team Aarhus søndag eftermiddag i Idrætshallen var en kamp der skulle vindes, hvis Outlaws stadig skulle have en mulighed for at nå til slutspillet.

Og efter en flot sejr over Aarhusholdet, som er det hold Outlaws skal forbi, hvis man vil nå den eftertragtede 4. plads er chancen der. Men det ligner lidt en EM-håndbold afslutning, hvis det skal lykkes.

Outlaws mangler to kampe – Sunds ude og Bulldogs ude/hjemme. Det er en vanskelig opgave. Team Aarhus er to point foran med tre kampe tilbage. De skal møde Sunds, Bulldogs og Brønderslev – alle kampe på udebane.! Outlaws skal vinde begge sine kampe, mens TÅF kun må få én sejr.

Chancen er der bestemt. Især i kraft af, at den sidste kamp mod Bulldogs skal spilles i Idrætshallen fredag d. 2. marts -  Outlaws’ hjemmebane. Dette skyldes, at denne kamp er en kamp i Friday Night Floorball-serien, hvor Abildgaardhallen ikke kan leve op til kravene for en transmission.

Også spillemæssigt er der grobund for optimisme efter de seneste kampe. Først mod AaB i sidste uge, hvor det ganske vist resulterede i en 9-8 sejr til AaB efter omspil. Det var bestemt ikke efter spillet. Søndag blev det så ligeså spændende og dramatisk..!

En forrygende 1. periode fra FC Outlaws. Hjemmeholdet lod århusianerne komme frem på banen og lægge pres, men var klar når kontrachancen bød sig. Og det gjorde den fire gange i løbet af de første 17 minutter – så stod der 4-0 til FC Outlaws på trods af tre udvisninger..!! Fantastisk start. Der var ikke mindst Lukasz Adamchak og Christian Jepsen, der brillerede i kontrafasen. To mål til hver af dem i perioden. En fjerde udvisning til Outlaws lige før pausen blev dog udnyttet af Team Aarhus til en reducering til 1-4 i de sidste sekunder af perioden.

Team Aarhus udnyttede en ny udvisning til Outlaws i starten af 2. periode og med de dygtige spillere der er på holdet, åd de sig ind på hjemmeholdet og straffede hjemmeholdet, hver gang der var en blottelse eller en udvisning. Stillingen efter 2. periode var 5-5 – kampen var helt åben igen.

Nu blev det pludselig en kamp om ikke at komme bagud. Begge hold spillede afventende, men stadig med mange og giftige forsøg i begge ender. Man skulle helt hen i det 12. minut, hvor Outlaws udnyttede et powerplay til at bringe sig foran med 6-5. Tre minutter efter var Adamscak på pletten igen og slyngede en bold i nettet til 7-5.! TÅF gav dog ikke op og fik reduceret til 6-7 og plukkede efterfølgende målmanden for at få en chance for udligning. Dette udløste dog en afgørende situation, da Outlaws fik tilkendt et frislag på midten af banen.  Aarhus-spillerne løb til udskiftning, mens Ronny Knoph hurtigt så muligheden og satte frislaget direkte i det tomme Aarhus-mål.!  At Team Aarhus få sekunder før tid reducerede til slutresultatet 7-8 til FC Outlaws hjalp ikke meget på stemningen i Aarhus-lejren.!

Den var til gengæld høj i Outlaws-boksen, hvor cheftræner Ronny Knoph havde det store smil på.

-     Det var en herlig kamp, udtalte Knoph. Ikke mindst er jeg stolt over, at vi igen gennemførte kampen, hvor alle spillere var med fra start til slut.

--       -   Og så skal vi heller ikke glemme, at vi manglede vores to angrebsesser, Nikolai Flyvholm (brækket ben) og Steffen Jensen (fiberskade). Men de unge gjorde det fantastisk og de gamle (Lukasz og Jepsen) var helt oppe på mærkerne. Det var en dejlig kamp. Og så har vi jo stadig chancen for slutspillet, slutter Knoph, der selv spillede hele kampen i dag og det var ikke mindst hans snarrådighed der reelt afgjorde kampen et minut før tid.! Kampfakta:

Unihoc Floorball Ligaen vest: FC Outlaws – Team Aarhus Floorball:  8 – 7  (4 – 1  1 – 4  3 – 2)

Point for Outlaws: Lukasz Adamschak 3 mål. Christian Jepsen 2+1, Lasse Haagensen 1+1, Ronny Knoph 1 mål. En assist fra Sune Reinert, Rasmus Bengtsson og Mikkel Emborg. Det sidste mål var et selvmål.

Udvisninger: FCO 8 x 2 min. TÅF 4 x 2 min.

/Aage

 

Endnu en kneben sejr over Esbjerg.! 12-02-2012
Esbjerg gjorde som sædvanligt god modstand – Outlaws hev dog sejren hjem.

 

Den modstander som FC Outlaws dameliga har haft mest besvær med i denne sæson er Esbjerg Sharks. Den første kamp i Esbjerg endte med en meget heldig 6-5 sejr til Outlaws. Hjemme i sidste måned måtte Outlaws afgive sit første point i denne sæson til Esbjerg og igen i går (søndag) i Esbjerg var det først to minutter før tid Outlaws-pigerne fik scoret sejrsmålet.

 -  Esbjerg er en meget vanskelig modstander for os, siger Søren Frederiksen fra Outlaws. Vi har haft utroligt meget besvær med dem i år. Derfor er jeg meget glad for, at vi stadig er ubesejret efter turen til Esbjerg i går.

-        -  Jasmin Damm var den store spiller for Outlaws i kampen. Fire mål og én assist fra hende stav blev det til. Men også Kristine Sørensen viste stor styrke på centerpladsen. Men der blev kæmpet godt på hele holdet sluttet Frederiksen, der nu blot mangler én kamp med holdet inden slutspillet går i gang.

 

Kampfakta:

Unihoc floorball liga vest damer: Esbjerg Sharks – FC Outlaws: 5  - 7 (2 – 2  1 – 1  2 – 4).

Point for FC Outlaws: Jasmin Damm 4 mål + 1 assist. Agata Kolesinska 2 mål. Anne Sofie Kraghede 1 mål. En assist fra Emilie Bengtsson og Camilla Sørig.

Udvisninger: Esbjerg 2x2 min. FCO 1x2 min.

Problemer med RSS til vores kalender fra Minisite vores leverandør af hjemmeside 11-02-2012
Som flere af jer sikkert har bemærket så har det ikke været muligt at holde sig opdateret mht. kampe på forsiden, da kalenderen har vist fejl. Vi har kontaktet leverandøren af vores hjemmeside, men indtil videre er der ikke sket noget.

Indtil kalenderen fungerer igen findes den gamle kalender under nyheder her på forsiden.
FC Outlaws dameliga vinder af vestkredsen efter målorgie..!! 09-02-2012
Uhørt at man skal score 11 mål for at vinde en floorballkamp..!! Denne situation var FC Outlaws dameliga ude for i onsdag aftens kamp i AaB-hallen.
 
Der var lagt op til at AaB-pigerne ville kæmpe en vis del ud af bukserne for at give Outlaws det første nederlag og for at forbedre sin position i forhold til Aarhus FS.
 
AaB kom da også ud til kampen med fuld power og Outlaws-pigerne kom under pres fra start. Efter seks minutter var udeholdet bagud med 0-2, som blev periodens resultat.
 
Efter en lille opsang i pausen kom Outlaws godt frem på banen og fik udlignet inden der var gået tre minutter af 2. periode. Men AaB kom stærkt igen og bragte sig foran med 5-2 i midten af perioden.
 
FC Outlaws var startet med tre kæder og en 2-2-1 formation, men cheftræner Søren Frederiksen sadlede om da dette overhovedet ikke fungerede. To kæder og w-formationen gav masser af energi til holdet og inden perioden var slut var stillingen 5-5.! Flot come back af Outlaws.
 
3. periode blev en mærkelig oplevelse. Det var som om, at begge hold så stort på forsvar og de to lidt urutinerede målmænd blev bombet sønder og sammen. Elleve mål blev det til i perioden.! De to hold skiftedes til at tage føringen, men til sidst fik Outlaws en to-målsføring og på trods af et selvmål og en udvisning i de sidste minutter blev stormen redet af og en 11-10 sejr til udeholdet var en kendsgerning.!
 
Historisk – mon der nogensinde er spillet en kamp, hvor begge hold scorede to-cifret..?? Næppe..!
 
FC Outlaws’ cheftræner Søren Frederiksen havde et lunt glimt i øjet efter kampen, da han blev spurgt om en kommentar til kampen:
 

  • Jeg er glad for vi lavede elleve mål og at vi er vinder af vestkredsen.!
 
Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga vest damer:  AaB Floorball - FC Outlaws:  10 – 11  (2-0  3-5  5-6).
 
Point for FC Outlaws: Jasmin Damm 4 mål og 1 assist. Karen Vester 4 mål. Camilla Sørig 2+1, Maria Østergaard 1 mål. Annika Bengtsson 3 assist, Julie Høeg 2 assist og én assist til Kristine Sørensen og Tina Jensen.
Udvisninger: AaB ingen. FCO 2x2 min.
 
Næste kamp er søndag kl. 14.00 I Esbjerg.
 
Kampprotokol:
 
02.26:                 1 – 0
06.36:                 2 – 0
 
22.05:                 2 – 1                    Camilla Sørig/Tina Jensen
22.35:                 2 – 2                    Jasmin Damm/Julie Høeg
28.22:                 3 – 2
29.10:                 4 – 2
31.51                  5 – 2
36.02:                 5 – 3                    Karen Vester/Annika Bengtsson
37.03:                 5 – 4                    Karen Vester/Annika Bengtsson
39.24:                 5 – 5                    Jasmin Damm/Kristine Sørensen
 
40.32:                 5 – 6                    Jasmin Damm/Camilla Sørig
42.02:                 6 – 6
43.14:                 7 – 6
43.38:                 7 – 7                    Camilla Sørig/Jasmin Damm
46.09:                 7 – 8                    Jasmin Damm/-
46.42:                 8 – 8
50.41:                 8 – 9                    Karen Vester/Julie Høeg
50.56:                 2 min.                   FCO
52.28:                 9 – 9                    Selvmål
53.28:                 9 – 10                  Maria Østergaard/Annika Bengtsson
55.28:                 9 – 11                  Karen Vester/-
55.28:                 T.O.                     AaB
55.52:                 10 – 11                Selvmål
56.29:                 2 min.                   FCO
 
/Aage.

De unge er ved at tage over – point til FC Outlaws mod AaB.! 08-02-2012
FC Outlaws har kniven på struben i de sidste tre kampe, hvis man vil nå slutspillet.
 
Kampen tirsdag aften i Idrætshallen mod AaB Floorball blev en medrivende og målrig affære, hvor FC Outlaws unge talenter viste vejen og man måtte ud i omspil efter de tre ordinære perioder. Desværre for Outlaws blev det AaB der satte den kasse til en 9-8 sejr.! Derved bliver der et enkelt point til FC Outlaws.
 
Forinden havde man været vidner til en medrivende og til tider velspillet kamp. Allerede i det 47. sekund bragede Outlaws det første mål ind bag den talentfulde AaB-keeper og så gik det ellers derudad med masser af mål, skiftende føringer og intens fight. Da der resterede 41 sekunder af kampen udlignede Outlaws til 8-8 og man måtte i omspil.!
 
Dommerne havde til dagen valgt at lade spillerne spille ”internationalt”.! Det betød der blev gået til stålet med mange hårde tacklinger og knubs til følge. Spillerne fandt hurtigt linjen og tog de udvisninger der måtte komme. Kun en enkelt gang gik det for vidt, da en AaB-spiller bevidst kun gik efter modstanderen. Det kostede en fem minutters pause i straffeboksen til ham.
 
FC Outlaws cheftræner valgte igen at køre med tre kæder. Det gav masser af spilletid til de unge spillere. Og tak for det. Det var opløftende at se dem spille en flot kamp mod de mere rutinerede AaB-spillere. Man kan vel sige, at 17-årige Ronnie Schou fik sit store gennembrud. Ikke blot scorede han sit første mål på ligaholdet, men yderligere to gange bankede han bolden i nettet suppleret med en assist ved målet til 6-6.!
Tre af de andre mål blev også leveret af U19-spillere og det var helt bestemt ungdommen der var fremme i skoene, da 22-årige Casper Jepsen scorede de to øvrige mål. At de så også kan tabe hovedet så vi et par gange, hvor der ikke rigtigt blev ryddet op foran Outlaws-målet og AaB kom frem til et par lette scoringer.
 
Der er nu trekampe tilbage i grundserien for FC Outlaws. Team Aarhus hjemme, Sunds ude og Bulldogs ude. Der skal point på kontoen, hvis man skal gøre sig håb om at nå slutspillet. Hvis dette skulle glippe er det U19-finalerne, der er længere fremme i programmet, det gælder. Den 14. og 15. april spilles dette Final4-arrangement i Arena Nord, og der er absolut mulighed for, at de unge ”lovløse” kan gentage triumfen fra sidste års DM.
 
Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga vestkredsen: FC Outlaws – AaB Floorball: 8 – 9  (3-3  1-2  4-3  0-1).
 
Point for FC Outlaws: Ronnie Schou 3 mål + 1 assist. Casper Jepsen 2 mål, Sune Reinert, Glenn Christensen og Philip Olsen hver èt mål. Assister: Christian Jepsen 3. Steffen Jensen, Glenn Christiansen, Lasse Haagensen og Kris Jensen hver én.
Udvisninger: FCO 5x2 min., AaB. 3x2 og 1x5 min.
 
Næste kamp er søndag d. 12. februar kl. 14.00 i Idrætshallen mod Team Aarhus.
 
Kampprotokol:
00.47                  1 – 0                    Casper Jepsen/Steffen Jensen
03.04                  1 – 1                   
06.08                  2 – 1                    Sune Reinert/Glenn Christiansen
06.28                  2 – 2                   
09.53                  2 min.                   FCO
11.08                  2 – 3                   
16.58                  5 min.                   AaB                    
17.54                  3 – 3                    Ronnie Schou/Christian Jepsen
19.27                  2 min.                   FCO
 
28.16                  4 – 3                    Glenn Christensen/ Kris Jensen
29.49                  2 min.                   AaB
35.40                  4 – 4                   
37.50                  2 min.                   FCO
37.50                  2 min.                   FCO
38.49                  4 – 5
41.49                  2 min.                   FCO
41.49                  2 min.                   AaB
43.09                  4 – 6
45.06                  5 – 6                    Ronnie Schou/Christian Jepsen
47.24                  6 – 6                    Philip Olsen/Ronnie Schou
53.23                  7 – 6                    Casper Jepsen/Christian Jepsen

54.22                  7 – 7                   
56.14                  7 – 8
56.14                  T.O                      FCO
58.17                  2 min.                   AaB
59.16                  8 – 8                    Ronnie Schou/Lasse Haagensen
 
66.49                  8 – 9

/Aage
Et nyt superindlæg fra Steen Houmann. 06-02-2012
Jeg håber virkelig at mange læser Steen Houmanns blog på:

http://steenhouman.wordpress.com/2012/02/06/frivillige-ledere-og-traenere-hvad-gor-vi-ved-dem-og-for-dem/

Her er der rigtig mange spændende indlæg. Senest et om frivillige ledere/trænere.

/Aage
U19 havde en super tur i det svenske i dag 04-02-2012
Inden en vis fyr havde fået sko på her til morgen skulle U19 holdet møde nede på Stena Terminalen til en dagstur i det svenske.

Selve formålet med turen var en træningskamp imod Partilles herrejunior. Sidste sæson blev de tabere i den svenske herrejunior finale. I år er de med i slutspillet endnu en gang som klare vindere af Gøteborg kredsen se her. Med en imponerende skudstatistik på 142-43 efter 12 kampe og ingen tabte kampe (to uafgjorte) var de som udgangspunkt en stor opgave for vores hold. Vi var dog enige om at vi skulle gøre vores bedste og lade være med at tabe hovedet selv om vi kom meget bagud. Dette var en træningskamp og vi skulle få det bedste ud af den selvom modstanderen var meget stærkere end os - i hvert fald på papiret.

Spillerne var meget spændte på, hvordan kampen ville forløbe. Vi havde tippet på kampen på vej over med færgen og der var tippet alt fra 7-6 til os og 15-1 til Partille.

Jeg må sige at spillerne i den grad havde undervurderet sig selv eller overvurderet modstanderne. Selvom vi i omklædningsrummet havde aftalt at vi ikke skulle lade respekten for modstanderne tage overhånd i kampen, var det som om at vi alligevel gjorde det fra start af. Første del af 1. periode gik super, men 9 min. inde i perioden fik vi en udvisning - vores boxplay fungerede rigtig godt, men med 5 sek. igen af boxplayet lykkedes det modstanderne at sætte bolden i mål første gang med mål scoret af Kristoffer Bolin ass. af Sebastion Bodenmalm. Halvandet minut senere var svenskerne på spil igen og Kalle Gustafson ass. af Kristoffer Bolin satte bolden i nettet. Vi kom for lidt fremad i banen, det var ligesom at vi ikke kunne få rigtig gang i bolden da vi kom over midten - respekten lå også stadig og lurede. Deres mega gode og hurtige pasningsspil skulle vi også lige vænne os til. De spillede med en masse tværpasninger og så både backer og målmand havde nok at se til:). I tiden 18.08 i første periode var de endnu en gang på spil og med mål scoret af Freddie Klarin ass. af Simon Ohlsson bragte de sig foran 3-0 som også var perioderesultatet.

I pausen fik vi talt om, hvad vi skulle være obs på og spillerne var virkelig opsatte på at vi skulle levere en god indsats. Uheldigvis gik der ikke mere end 18 sek. af 2. periode før Net Isak med en virkelig flot trækskud satte bolden i nettet assisteret af Sebastian Bodenmalm. Så var vi vågen kan man godt sige, nu skulle der fightes - vi fik gang i contraerne og leverede en rigtig god indsats. I tiden 8.13 får Philip et skud på stolpen, Sune opsnapper returen og sender den til Jonas som kan sætte bolden ind bag målmanden - og sikken en lettelse - så er vi lidt med igen. I tiden 15.53 efter en del chancer får Mikkel Emborg med assist af Philip nettet endnu engang - 4-2 på tavlen ikke dårligt. Perioden lakker mod enden og 20 sek. inden fløjten lyder er Partilles spiller Kristoffer Bolin på pletten og får sat bolden i nettet ass. af Jakob Henriksen. Periode resultat 2-2 vi er godt tilfreds med perioden.

I tredje periode leverer vi fra start af en rigtig god indsats. I tiden 4.12 får Partille en udvisning og den får vi heldigvis omsat til mål med et flot trækskud af Glenn ass. af Sune - den sad helt op i krydset - flot mål. Partille får sat endnu to pinde ind i perioden en i tiden 8.24 af deres spiller nr. 14 Net Isak ass. Ted Gustavsson og i tiden 11.03 af  Pontus Hallberg ass. Kim Clemendtson. Vi får endnu et powerplay i tiden 18.26, men får desværre ikke sat en pind ind her og perioden slutter 2-1 til Partille.

Partilles spiller nr. 14 Net Isak var deres absolut deres bedste kort - det susede om ørerne på os da han sendte sine trækskud afsted:) meget imponerende.

Alt i alt er vi meget tilfreds med spillernes indsats i dagens kamp. De leverede virkelig noget flot floorball spil. Der blev fightet fra alle mand. Synes at vores spillere var rigtig gode til at omstille sig til det hurtige pasningsspil og at lukke af for deres tværpasninger.

Resultat: 3-7 (0-3, 2-2, 1-2)

Tipspuljen blev udleveret til Philip, der havde tipset 7-3 til Partillesmiley.

Efter kampen kunne vi veltilfredse med vores indsats kigge forbi Nordstan til lidt shopping og så satte vi næsen hjem igen efter en rigtig god tur i det svenske.

Altid hyggeligt at tage på tur med de unge mennesker.

Skrevet af
Margun


U19 og dameliga vandt deres kampe. 29-01-2012
Pligtsejr til FC Outlaws dameliga.
 
Alt andet end en sikker sejr til FC Outlaws over Team Aarhus lørdag eftermiddag i Idrætshallen, ville have været en overraskelse.
 
Men TÅF startede frisk og kom foran efter 7 minutter. Outlaws pigerne kom efterhånden i gang, og kom foran med 2-1, men TÅF udlignede til 2-2 inden Outlaws fik det gjort til 3-2 inden pausen.
 
Det var cheftræneren tilsyneladende ikke helt tilfreds med og i stedet for at holde pause i omklædnings-rummet, blev spillerne beordret ud i en ny opvarmning i periodepausen.!
 
Det var lige den omgang der skulle til, for i 2. periode kørte Outlaws fuldstændigt over Team Aarhus. 5-0 blev perioderesultatet – ikke ét mål for stort.
 
3. periode blev ikke den helt store floorballoplevelse. Tilsyneladende var både spillere og træner tilfredse med resultatet og slutsejren lød på 10-3 til FC Outlaws-pigerne. Agata Plechan, Karen Vester og Anne Bruun var ude med skader, mens Annika Bengtsson og Tina Jensen var på ferie. Så med det in mente, en godkendt indsats af de unge spillere.
 
Kampfakta:
Unihoc Flooorball liga vest damer: FC Outlaws – Team Aarhus Floorball:  10 – 3  (3-2 5-0 2-1).
Point for FC Outlaws: Kristine Sørensen 3 mål. Maria Østergaard 2 mål + 3 assist. Agata Kolesinska, Julie Høeg og Jasmin Damm alle 1 mål og 1 assist. Èt mål til Camilla Sørig og Anne Sofie Kraghede, men Anne Sofie Thaarup var god for to assist.
Udvisninger: FCO 1x2 min, TÅF 4x2 min.

 
Stærk indsats af FC Outlaws U19-hold.
 
Lørdag eftermiddag mødtes FC Outlaws og Brønderslev U19-hold i en kamp om topplaceringen i vestkredsen. Begge de to hold er præget af spillere, der også spiller på de respektive ligahold.
 
Det skabte grobund for en rigtig god og intens kamp. Outlaws havde revanche til gode og på trods af en hård kamp fredag aften i benene, kom de unge Outlaws-drenge fint ud til kampen.
 
Outlaws kom foran med 2-0 inden det lykkes for Brønderslev at svare igen. Det blev til gengæld gjort effektivt, så stillingen var 2-2 efter 2. periode.
 
Her holdt FC Outlaws hovedet mest koldt og med 4 x 2 minutters udvisninger til Brønderslev og kun en enkelt til Outlaws, var hjemmeholdet skarpest og scorede to gang i perioden, den ene gang i powerplay.
 
FC Outlaws er nu i spidsen med 12 point mens AaB og Brønderslev har 9 point. Brønderslev for én kamp mindre.
 
Kampfakta:
U19 vest: FC Outlaws – Brønderslev: 4 – 2  (1-0 1-2 2-0)
Point for Outlaws: Sune Reinert 2 mål. Philip Olsen 1+1, Rasmus Bengtsson 1 mål og én assist til Glenn Christensen og Mikkel Emborg.
Udsvisninger: FC O 1x2 min. Brønderslev 5x2 min.
 
 

Endnu en flot kamp af Outlaws uden point..!! 29-01-2012
FC Outlaws ligaherrer kom stærkt tilbage i kampen.
 
Nede med 0-4 efter et kvarter var der ikke meget der tydede på en god og spændende floorballkamp fredag aften i Idrætshallen. Det lignede et mareridt for hjemmeholdet. Brønderslev var tilsyneladende tilfredse med denne føring og FC Outlaws vandt de sidste 45 minutter af kampen med 5-4.!
 
På trods af at profiler som Nikolaj Flyvholm og Christian Jepsen var ude (Flyve med brækket ben og Jepsen med tandskader) Outlaws startede med tre kæder så alle mand fik fuld spilletid. Dette kvitterede de også for på trods af et ventende topopgør dagen efter i U19-rækken. Flot spillet af de unge og stor ros til trænerteamet for denne satsning.
 
Man kan sige at topholdet og DM-favoritterne fra Brønderslev er bedst over to kæder qua deres mange udlændinge, men Outlaws har så sandelig fremtiden på plads med tanke på de mange unge spillere af egen avl. Der var sågar plads til en 17-årig debutant Mikkel Emborg, som spillede en rigtig god debutkamp. Den ligeledes 17-årige målmand Nicolai Bøgil fik fuld spilletid i målet og på trods af otte scoringer fra modstanderen spillede han en flot kamp mellem stængerne. Der kan ventes gyldne tider forude, hvis Outlaws kan holde på spillerne.
 
Et af talenterne der skal holdes særlig øje med et Sune Reinert. Den unge spiller scorede tre mål hos Brønderslev landsholdsmålmand og to mål i U19-kampen dagen efter. Denne spinkle, men teknisk dygtige spiller kan noget med en stav og bols, som mange ældre spillere misunder ham. Han bliver spændende at følge.
 
Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga vest: FC Outlaws – Brønderslev Hot Shot 5 – 8  (1-4 2-2 2-2).
Point for FC Outlaws: Sune Reinert 3 mål. Lasse Haagensen 1 mål. Assist fra Lukasz Adamscak og Philip Olsen.
Udvisninger: FCO 4x2. Brønderslev 1x5 og 4x2 min.

 
Brønderslev trukket deres U17 hold 26-01-2012
Vi har i dag modtaget besked fra DaFu om at Brønderslev har trukket deres U17 hold - så kampen på søndag er aflyst.

Spændende kampe i denne uge..!! 25-01-2012
Skæbneuge for FC Outlaws.
 

Kampene i denne uge kan være afgørende for, hvordan den resterende del af sæsonen skal forløbe for FC Outlaws herreliga, U19 og U17.
 
Allerede kampen i aften i Aalborg mod AaB Liga kan give et fingerpeg om, hvor det går hen. Et nederlag i aften til AaB gør det meget vanskeligt, at komme op på den eftertragtede 4. plads. Og allerede fredag aften tager FC Outlaws imod topholdet fra Brønderslev i Idrætshallen. En ny og meget vigtig kamp uanset udfaldet i aften i Aalborg.
 
Vores danske mestre fra sidste år i U19 er også ude i nogle afgørende kampe. Lige nu er stillingen i vest den, at Brønderslev fører kredsen med 4 kampe og 9 point. AaB med 6 kampe og 9 point, Outlaws 5 kampe og 9 point. Bulldogs uden point efter 3 kampe. Det kan blive til hvad det skal være. Vigtigt er det i hvert  fald kampen lørdag eftermiddag i Idrætshallen, hvor Outlaws-drengene tager imod Brønderslev.  Den kan afgøre meget. Forhåbentlig til Outlaws’ fordel. Det ville være optimalt, at have vores drenge med til Final4-stævnet i Arenaen d. 14. og 15. april.!
 
Vores U17 mestre fra sidste sæson er næsten sikret deltagelse i finalestævnet, som Bulldogs afvikler d. 24. og 25. marts. Outlaws har 8 kampe og 24 point (ubesejret.!) mens Bulldogs følger lige efter med 8 kampe og 21 point. Der er et stykke ned til nr. tre Sunds med 7 kampe og 12. point. Deltagelsen i finalestævnet burde være sikret.
 
Kampe i denne uge for holdene:
 
Onsdag d. 25. jan. kl. 19.00:    AaB-hallen    – liga herrer
Fredag d. 27. jan. kl. 19.30:     Idrætshallen – liga herrer mod Brønderslev
Lørdag d. 28. jan. kl. 13.30:     Idrætshallen – liga damer mod Team Aarhus
Lørdag d. 28. jan. kl. 16.00:     Idrætshallen – U19 mod Brønderslev
Søndag d. 29. jan. kl. 12.00:    Idrætshallen – U17 mod Brønderslev
 
Det er meget vigtigt at vi slutter op omkring holdene.
 
/Aage
 

Ungdomskampe et publikumshit..?? 23-01-2012
Er ungdomkampe ved at blive et hit.?

Fredag d. 13. januar var der over 300 tilskuere til U17- kampen mellem FC Outlaws og Bulldogs. Lørdag eftermiddag var der små 200 til U15-kampen mellem de to hold hold.!

Det er flere end der overværer ligakampene..!!

Tankevækkende.!

Resultatet af de to kampe blev iøvrigt en sejr til begge hold. FC Outlaws vandt U17 med 7-4, men U15 kampen endte 7-2 til Bulldogs.

/Aage
FC Outlaws herrer i drama - pigerne vandt pligtsejr.! 22-01-2012
FC Outlaws pigerne vandt pligtsejr.

Om det var fordi de endnu ikke havde fået armene ned efter pokaltitlen sidste lørdag skal lades usagt, men Outlaws-pigerne startede med en gang uinspireret floorball i Abildgaardhallen, hvor bundholdet fra Bulldogs tog imod.

Efter syv minutters spil var Bulldogs i hvert fald foran med 2-0.! Outlaws-pigerne fik efterhånden styr på begivenhederne og inden 1. periode var slut var stillingen 2-3 i Outlaws favør.

I 2. periode skete der kun én ting. En scoring til 2-4 fra FC Outlaws i det sjette minut.

Sidste periode blev helt Outlaws’s. En sikker periodesejr på 3-1 første til et samlet resultat 3-7, og derved stadig et ubesejret Outlaws-mandskab.

Kampfakta:
Unihoc Floorball Lige damer vest: Frederikshavn Bulldogs – FC Outlaws: 3 – 7  (2-3  0-1  1-3).
Point for FC Outlaws: Jasmin Damm 2 mål, Camilla Sørig, Agata Kolesinska og Emilie Bengtsson 1+1,  Kristine Sørensen 1 mål. Én assist til Maria Østergaard, Anne Sofie Thaarup og Emma Frederiksen. 1 selvmål.


FC Outlaws’ herrer bevarede chancen for slutspillet. Men én af profilerne brækkede benet.! 

Det blev en medrivende, målrig og hæsblæsende kamp mellem FC Outlaws og Sunds Seahawks lørdag eftermiddag i Idrætshallen. Også en kamp om at bevare chancen for at komme med i slutspillet. Sunds var kun eet point efter Outlaws før kampen. Nu skabte Outlaws lidt afstand, men allerede onsdag venter en ny stor opgave i AaB-hallen og fredag aften i Idrætshallen mod Brønderslev. Disse kampe kan blive afgørende.!

Og det bliver med et vingeskudt Outlaws-hold, da Nikolai Flyvholm – Flyve – blev sendt på sygehuset med et par brækkede knogler i underbenet. Dette skete kort inden afslutningen på 2. periode, hvor Flyve blev tacklet ureglementeret bagfra og pådrog sig skaden. Meget uheldigt for det hårdt kæmpende Outlawshold.

Sunds kom bedst fra start og bragte sig foran 0-2 i de første tre minutter og vi skulle helt hen til det sidste halve minut af perioden før Outlaws fik skabt balance til 2-2 inden periodepausen.

2. periode blev en spændende og medrivende kamp med hele 7 mål, 3 udvisninger og til sidst uheldet med Flyve. Stillingen efter perioden var 6-5 til Outlaws.

3. periode gav ikke de andre noget efter, men Outlaws havde overtaget momentum i kampen. 7 mål og 5 udvisninger blev det til, men sejren blev først sikret da Steffen Jensen score til 10-8 i næstsidste minut i et tomt Sunds-mål. Steffen Jensen blev kampen topscorer med fire mål, mens kaptajnen Christian Jepsen var styrmanden i kampen med to mål og tre assist.

Kampfakta
Unihoc Floorball Liga vest herrer: FC Outlaws – Sunds Seahawks: 10 – 8  (2-2  4-3  4-3).
Point for FCO: Steffen Jensen 4 mål, Christian Jepsen 2+3, Lukasz Adamchak og Nikolai Flyvholm 1+1. Lasse Haagensen og Ronny Knoph hver ét mål.

Kampprotokol:

02.59:                 0 – 1
03.26:                 0 – 2
19.18:                 1 – 2                    Steffen/Flyve
19.54:                 2 – 2                    Lukasz/-

21.37:                 2 – 3
24.24:                 3 – 3                    Christian Jepsen/-
25.15:                 3 – 4
25.53:                 4 – 4                    Christian Jepsen/-
26.14:                 FCO                      2 minutter ukorrekt slag
27.35:                 4 – 5                     PP
27.58:                 5 – 5                     Lasse Haagensen/Jepsen
28.57:                 FCO                      2 minutter ukorrekt skub
32.53:                 FCO                      2 minutter ukorrekt slag
37.33:                 6 – 5                    Flyve/Jepsen
38.26:                 Sunds                   2 minutter  hårdt spil(Flyve skadet)
 

41.50:                 7 – 5                    Knoph/-
46.48:                 Sunds                   2 minutter hårdt spil
48.25:                 FCO                      2 minutter afstand
49.15:                 8 – 5                    Steffen Jensen/Lukasz BP
50.05:                 8 – 6
51.54:                 FCO                      2 minutter protester
53.02:                 Sunds                   2 minutter ukorrekt skub
                          Sunds                   2 minutter protester
53.43:                 8 – 7                    tre mod fire
54.25:                 9 – 7                    Steffen Jensen/Jepsen PP
55.48:                 Sunds                   time out
55.58:                 9 – 8
58.24:                 10 – 8                  Steffen Jensen/-

Dommere. Kurt Løt og Jacob Frejlev.

Så er hjemmesiden for Winners Cup 8. - 11. august 2012 i luften 21-01-2012
FC Outlaws nye satsning i samarbejde med Arena Nord - Winners Cup - er nu ved at være sat på skinner. Hjemmesiden er kommet i luften og der er nu åbnet for tilmeldinger.

Følg linket på Winners Cup billedet her på siden og få mere at vide om turneringen.

FC Outlaws
FC Outlaws pigerne tog pokalen..!! 15-01-2012
Pokalguld til FC Outlaws..!! 

Efter en stor holdindsats af FC Outlaws damer kom pokalen igen til Frederikshavn. 

Det var med en vis nervøsitet, at Outlaws-holdet gik på banen til pokalfinalen i Avedøre mod FF København lørdag eftermiddag. Kendskabet til hovedstadsklubben lå på meget lavt niveau, men rygtet ville vide, at modstanderen var et hold der kæmper til det sidste og havde spillere, der kunne afgøre kampe.

Dette skabte naturligvis en vis tøven i starten, hvor Outlaws træner – Søren Frederiksen – havde lagt en taktik, hvor alle spillere kom i kamp og med tre kæder i gang. Med den ”gamle” Outlawsspiller Lise Munks’ comeback var dette muligt. Lise Munk koncentrerer sig i dag om fodboldspillet i Brøndby og er landholdsaktuel. 

Det var en frisk satsning, men var én af årsagerne til, at FC Outlaws gennemførte hele kampen med tre kæder.! Det er vist første gang, at en finale er vundet med alle tre kæder fra start til slut..!! Men alle spillerne fra Outlaws viste stor gejst. Det var ikke den helt store kamp spillemæssigt, men der blev kæmpet og kriget over hele banen, såvel i forsvar som angreb. Outlaws lagde et stort pres på FFK, som ikke kom frem til ret meget i de to første perioder. 

Målene i starten af de to første perioder var signeret Tina Jensen. Først med en superafslutning direkte op i det ene hjørne efter en sublim aflevering fra Lise Munk. Derefter en aflevering fra samme Tina Jensen til Anne Sofie Kraghede, som scorede det andet mål. Jo – den ”gamle” var på krigsstien og i guldhumør.! 

-       - Efter at Lise Munk havde sagt ja til at deltage – hun trænede i øvrigt sammen med os i julepausen – var muligheden for at køre med tre kæder fra start tilstede, fortæller Søren Frederiksen.  Det kunne jeg forestille mig, at FFK ikke kunne matche gennem hele kampen og det viste sig at holde stik.

-       - Vi lagde stort pres og det lykkedes at holde FFK fra de store chancer i de to første perioder, men naturligvis satsede FFK stort i tredje periode og kom frem til nogle farlige chancer.

-       - Men en stor holdpræstation gjorde at vores målmand Anne Bruun, kunne holde ”clean sheet” i en finale.! Stor præstation fra hele holdet, slutter Frederiksen.

At Emilie Bengtsson fra FC Outlaws blev valgt til pokalfinalens figther var et stort cadeau til den unge linje på det spændende Outlaws-hold. Tillykke med det.

Kampfakta:
Fat Pipe Cup pokalfinale damer: FC Outlaws – FF København  2 – 0  (1-0  1-0  0-0)
Point: Tina Jensen og Anne Sofie Kraghede hver eet mål hver. Én assist til Lise Munk og Tina Jensen.
Udvisninger: FCO 2x2 min og FFK 1x2 min.

Tak for turen tøser..!! Der kommer masser af billeder, når Agata får dem overført.

/Aage

Damerne tog pokalguldet:) 14-01-2012
Efter en solid holdpræsentation i Hvidovre i dag tog dameholdet pokalguldet med en sejr på 2-0 over FFK.

Målene blev scoret af Tina Jensen ass. Lise Munk og Anne Sofie Kraghede ass. af Tina Jensen.

Stort tillykke til pigerne herfra - rigtig flot:).

Årets pokalfighter blev FC Outlaws Emilie Bengtsson - også stort tillykke til hende.

Mere følger fra kampen senere.

Margun
Sejren i første lokalopgør gik til FC Outlaws 13-01-2012
Sæsonens første lokalopgør i U17 rækken udspillede sig i Idrætshallen her til aften. Ikke færre end omkring 300 til 350 tilskuere var mødt op i hallen her til aften - så kulissen måtte siges at være i orden.

Begge hold var naturligvis meget spændte på, hvordan de stod til hinanden, da de ikke er mødtes tidligere.

Første periode var en tæt affære, med meget hurtigt og flot floorball spil. Mange dygtige spillere på begge hold. I tiden 14.43 lykkedes det dog Emborg fra en spids vinkel med en god aflevering fra Emil Rom at sætte bolden op i krydset til 1-0. Knapt to minutter efter er det Ronny Schou, der uassisteret er på spil, hvor han nærmest med en piruette får drejet rundt og sat bolden op i nettaget. Perioden slutter 2-0 til FC Outlaws.

Anden perioden starter ligeledes som en tæt affære og 5 min. inden i perioden udligner Bulldogs med mål af Jacob Olsen - ass. af Anders Bering. Knapt 3 min. senere der det Emborg ass. af Jonas der får sat bolden ind til 3-1.  20 sekunder senere er det udeholdet, der får sat en pind ind af Anders Bering ass. af Vinoth. Lige pludselig kom der fart over scoringerne - 2 minutter senere er det Bengtsson der tager en dribletur helt fra backpladsen og sætter den uassisteret op i nettaget. Fire mål er der scoret på godt fem minutter. Intet er afgjort endnu. I tiden 16.10 er makkerparret Emborg og Emil Rom endnu en gang på spil med samme fordeling som i det første mål. Bulldogs får endnu en gang udlignet et minut senere med mål af Daniel. Periode resultatet er 3-3 - så stadig en spændende kamp.

Tredje periode bliver også en hurtig affære - begge hold presser rigtig meget og der bliver løbet en del. Begge hold har mange hurtige spillere så der er ikke rigtig nogen der kan løbe fra nogensmiley. Femten minutter inde i perioden lykkes det dog Vinoth at snige en enkelt pind ind. Pyha i 20 sekunder var kampen helt åben igen med stillingen 5-4 indtil makkerparret Emborg og Emil Rom endnu engang var på spil og Emborg fik sat bolden i nettet. Modstanderne tager målmanden ud og lægger et rigtig højt pres, men uden held alle vores spillere kæmper og dækker rigtig godt op. Emil får fat i bolden og får afleveret til Jonas, der allerede er på vej op ad banen og her kan Jonas sætte bolden i et tomt mål til stillingen 7-4. I kampens sidste minut får FC Outlaws en 2 min. udvisning, men den får ingen indvirkning på kampen.

Rigtig flot floorballspil af begge hold, men i dagens kamp må FC Outlaws siges at være det stærkeste hold.

Tillykke med sejren drenge.

Kampfakta: 7-4 (2-0, 3-3, 2-1)
Points: Emborg 4 mål, Jonas 1+1, Emil Rom 4 ass., Schou og Bengtsson 1 mål hver.

Skrevet af
Margun
Skal det lykkes for det unge FC Outlaws hold at leve op til fortidens kyrofæer..? 12-01-2012
Ikke mindre end tre gange er det lykkedes FC Outlaws damehold at vinde en pokalfinale. Det var i perioden 2003-2005, at de ”gamle” Outlawspiger var helt suveræne i pokalturneringen og vandt tre år i træk.!.

Nu er det den ny generation, der tager udfordringen op.!

Udfordringen sker desværre langt fra Frederikshavn – i Hvidovre.! FC Outlaws skal her møde dameholdet fra FF København og der bliver forventeligt ikke mange Outlaws-fans på lægterne. Kampen blev flyttet fra Aalborg til Hvidovre pga. en fejlbookning i Aalborg.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi mister en næsten hjemmebane, siger cheftræner Søren Frederiksen i en kommentar til kampen.

- Vi ved ikke så meget om modstanderen, men det er et godt og stærkt spillende hold, som har fået foræret hjemmebanen. FFK er fysisk stærke og vi kan forvente at komme under stort pres. Om mine unge piger er klar til det, er det store spørgsmål. Heldigvis har vi stadig et par rutinerede med, som har prøvet det sjove i at vinde pokalfinaler. De kan forhåbentlig gå ind og få styr på kampen. Vi går helt sikkert efter at få pokalen med til Frederikshavn, slutter Frederiksen.

FC Outlaws kommer til hovedstaden med en flot sejr i bagagen. I lørdags spillede de måske det bedste i denne sæson og det gik ud over én af de nærmeste konkurrenter i vest-ligaen, Aarhus FS, som blev besejret med hele 8-1.! Kan pigerne fortsætte dette gode spil, er der bestemt grund til at håbe på en pokalsejr.

Kampen spilles lørdag kl. 13.00 i Avedøre Idrætscenter


Flot foorball i Idrætshallen.! 08-01-2012
Forrygende spændende lokalopgør.
 
FC Outlaws og Frederikshavn Bulldogs leverede lørdag eftermiddag et spændende og velspillet lokalopgør i herreligaen i floorball. Desværre for hjemmeholdet FC Outlaws var det Bulldogs der trak det længste strå ved en smal 4-3 sejr..!
 
FC Outlaws skulle ellers kun bruge 14 sekunder af kampen til at bringe sig foran på en frislagskombination foran Bulldogs-målet. Dermed var bolden givet om til en medrivende og spændende kamp, hvor Bulldogs ganske vist var toneangivende, men Outlaws lukkede godt af bagude med en velspillende Nikolaj Schüsler i målet. Han var sit sikre spil medvirkende til mange flotte kontraangreb fra Outlaws’ hurtige forwards.
 
Føringen holdt perioden ud og da FC Outlaws fik tilkendt et straffeslag kort ind i 2. periode, så det rigtig godt for hjemmeholdet. Desværre lykkedes det ikke Lukasz Adamscak at omsætte den store chance til mål, men på den medfølgende udvisning bragte Adamscak FC Outlaws på 2-0 i powerplayet. Dette holdt indtil det sjette minut, hvor Bulldogs fik scoret sit første mål og minuttet efter kom udligningen til 2-2. Desværre pådrog FC Outlaws sig en 2+10 minutters udvisning for dårlig opførsel. Ikke synderlig velovervejet og Bulldogs benyttede sig da også af overtallet til at bringe sig foran 3-2 i det femtende minut.
 
43 sekunder ind i 3. periode fik Outlaws udlignet til 3-3 og kampen var langtfra afgjort. Men en fejlpasning i et angreb fra Outlaws gav Bulldogs en kontrachance, som blev udnyttet sikkert til en 4-3 føring elleve minutter ind i perioden.
 
Endnu en udvisning tre minutter før tid kostede dyrt for hjemmeholdet, der i stedet for at kunne tage målmanden ud i forsøget på at fremtvinge en udligning, måtte koncentrere sig om ikke at komme yderligere bagud. Det lykkedes, men chancen var forpasset og Bulldogs kunne den smalle sejr hjem efter en kamp, hvor begge hold spilede en flot og seværdig kamp.
 
Med lidt større koldblodighed kunne sejren lige så godt været landet i Outlawslejren, og derved sikret nogle værdifulde point i kampen om den 4. plads der giver adgang til slutspillet. Nu ser det lidt sværere ud, men Outlaws kan dog endnu selv afgøre det, men der skal unægtelig nogle point på kontoen i de kommende kampe.
 
Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga herrer: FC Outlaws – Frederikshavn Bulldogs 3 – 4 ( 1-0  1-3  1-1).
Point for FC Outlaws: Christian Jepsen 2 mål, Lukasz Adamscak 1 mål. 2 assist til Steffen Jensen.
Udvisninger: FCO 2x2 + 1x10. Bulldogs 1x2 min.
 
 
Fremragende oplæg til pokalfinalen.!
 
FC Outlaws dameliga gav sig selv en kærkommen nytårsgave med en flot 8-1 sejr over Aarhus FS efter et spil, der lover godt inden næste lørdags pokalfinale mod østkredsens nr. 1 FF København i Hvidovre.
 
Efter at Aarhus FS kæmpede godt imod i kampens første periode, var der ingen pardon fra Outlaws’ side i de øvrige to. Flotte angreb og godt spil bølgede mod Aarhus-målet og perioderesultaterne på 1-0, 3-0 og 4-1 var et flot signal at sende til københavnerne.!
 
Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga damer vest: FC Outlaws – Aarhus FS  8 – 1 (1-0  3-0  4-1).
Point for FC Outlaws: Agata Kolesinska 3 mål og 2 assist, Annika Bengtsson 2+2, Karen Vester 2+1. Eet mål af Anne Sofie Thaarup og een assist fra Jasmin Damm og Julie Høeg.
Udvisninger: FCO 2x2 min. Aarhus FS 0.

/Aage
Ligakampe lørdag eftermiddag i Idrætshallen. 05-01-2012
Svære odds for herrerne mod Bulldogs.

Lørdagens kamp mod topholdet fra Bulldogs ligner en uhyggelig svær opgave.

Ikke nok med at Aarhus vandt en overraskende sejr over AaB umiddelbart før jul og derved fik tre point forspring i kampen om den fjerde slutspilplads, men Bulldogs ligner også et hold der er på vej til en førsteplads i puljen.

De første kampe mod lokalrivalerne har været hårde og intense, men vi har manglet den sidste skarphed, som har været afgørende. Det kan vi håbe, at holdet viser i dag. I så tilfælde kan overraskelsen komme og så er vi igen med kampen om slutspillet. Der er trods alt mange point at spille om endnu.
 
Dameeliga: FC Outlaws - Aarhus FS

 
Sidste styrkeprøve for pokalfinalen.
 
Lørdagens kamp er ikke blot en kamp mod én af vores skarpeste konkurrenter i ligaen, men også sidste test inden pokalfinalen mod FFK, København i Hvidovre næste lørdag.
 
Det er vigtigt for os at viske den plet væk fra den seneste kamp mod Esbjerg. Det var mildest talt ikke godt, men har måske lært pigerne, at der skal kæmpes i hver eneste kamp, hvis man vil være tophold.
 
Så efter juleugens hårde testkampe, har vi en forventning om, at vores piger igen er oppe i gear.
 
/Aage
 

Ændringer i kamptidspunkter, sekretariat, dommer o.a. 04-01-2012
Så er kampprogrammet opdateret under alle hold. Tjek under dit hold, da der har været en del flytninger og enkelte hold, der har trukket sig.

Sekretariatsbesætningen
er opdateret - her er der enkelte ændringer - tjek lige her om ændringen rammer dig.

Dommerpåsætningen er også på plads - se under kampafvikling..

Margun

X3M vandt årets kamp om julesulet 29-12-2011
Endnu en omgang af Kampen imod julesulet er afviklet. Endnu engang var deltagelsen rigtig god - ca. 80 børn og forældre havde i dag valgt at deltage - det sætter vi rigtig stor pris påsmiley.

Efter en opvamningsrunde og 3 indledende runder, havde vi fundet de fire hold, der skulle spille semifinaler, nemlig X3M, Blast, Salming og Canadien. Der blev kæmpet bravt af både store og små. Vinderne af semifinalerne blev X3M og Canadien.

Efter en tæt finale trak X3M dog det længste strå og blev vindere af årets turnering.

Vinderne The Torp family og Janni Christensens familie fik alle et gavekort til McDonaldssmiley. Tillykke med det.

Herefter gik turen ud i cafeteria til æbleskiver og gløgg og pakkespil. Her blev alle deltagere vindere med en pakke til hverwinkwinkwink.

Tusind tak til jer der rakte en hjælpende hånd til arrangementet.

Margun


 

Trænerskifte i FC Outlaws til næste sæson. 21-12-2011
Søren Frederiksen afløser Ronny Knoph som cheftræner for FC Outlaws herreligahold efter denne sæson.
 
”- Det er os en stor glæde allerede nu at kunne melde ud hvem der skal stå i spidsen for vores herreligahold til næste sæson” – udtaler FC Outlaws formand Bjørn Fuglsang.
 
”- Vores nuværende cheftræner Ronny Knoph meddelte os, at han ikke kunne få et fornuftigt sammenhæng mellem sit arbejde og det store arbejde det er som cheftræner for et ligahold og derfor måtte forlade posten som cheftræner efter eet år”.
 
”- Det har vi taget til efterretning selvom vi havde håbet på, at Knoph kunne fortsætte sit store engagement og dygtige arbejde med vores ligaherrer. Vi har været ovenud tilfredse med Knoph som cheftræner og håber han på et senere tidspunkt vender tilbage”.
 
”- At vi så har en sådan kapacitet som Søren Frederiksen i FC Outlaws, kan vi prise os lykkelige for. Søren Frederiksen har indvilliget i at tage over efter Knoph. Frederiksen har stået i spidsen for vores dameligahold med stor succes de sidste par år og har virkelig formået at få det meget unge hold i en gunstig position. En meget overraskende DM-finaleplads i sidste sæson, en pokalfinale der venter forude, og et indtil nu ubesejret damehold i turneringen. Det er resultater som der hersker stor respekt for i floorballkredse”, - udtaler Bjørn Fuglsang.
 
Tre gange Årets Træner..!!
 
Søren Frederiksen har før stået i spidsen for FC Outlaws herrehold. Det var tilbage i turneringen 2008-09, hvor han arbejdede sammen med svenske David Jansson. Dette udløste en anerkendelse som fra Dansk Floorball Union, da Søren Frederiksen blev kåret som Årets Træner. En anerkendelse, som Frederiksen også fik i 1998/99 og igen i 2010/11 for sit arbejde med FC Outlaws damehold.
 
Knoph håber han kan være med som spiller.
 
”- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at mit arbejde og trænerjobbet ikke kan forenes, men det går ikke lige nu” siger Ronny Knoph. ”- Jeg har et meget ungt, men talentfuldt hold at arbejde med og holdet har helt sikkert store muligheder i sig. Jeg ved, at jeg overlader et spændende hold til min efterfølger, og jeg håber da også, at jeg måske kan få mulighed for at være en del af holdet som spiller” – slutter Ronny Knoph.
 
Jeg havde ellers besluttet at stoppe, siger Søren Frederiksen.!
 
”- Det stiller store krav til familien at være ligatræner og samtidig have et almindeligt job. Derfor havde jeg faktisk besluttet at stoppe som træner efter denne sæson”, siger Søren Frederiksen. ”- Men så fik jeg henvendelse fra klubben om at overtage herreholdet til næste sæson. Det var en udfordring som jeg synes er meget spændende, og da mine fire piger gav grønt lys, sagde jeg ja tak. Og nu ser jeg frem til jobbet. Jeg vil fortsætte det gode arbejde som Ronny har startet og vil fortsat bygge holdet omkring den nuværende talentmasse der er på holdet. Det vil måske endda være muligt at tiltrække et par stærke spillere udefra til at give mere tyngde og erfaring på holdet” – slutter Frederiksen.
 
Dameholdet bliver ikke ladt i stikken.!
 
”- Dameholdet er i så god en gænge, at vi ikke har tænkt os at lade dem i stikken. Vi har allerede emner i kikkerten der kan afløse Søren” – siger Bjørn Fuglsang. ”- Og jeg tror på vi kan aflevere et hold der har gjort sig flot gældende i slutspillet til foråret” – slutter formanden for FC Outlaws Floorball.


/Aage
Smalt nederlag til herreliga og tæt på første nederlag til dameholdet - opdateret. 18-12-2011
Dameholdet spillede langt fra op til normal standard og måtte afgive eet point til Esbjerg. 

Holdet  spillede en dårlig og uengageret kamp. Først i det allersidste minut kom der noget gejst og kampvilje frem. Dette resulterede så i en udligning til 3-3 og dermed opspil til første mål.

Sejrsmålet kom allerede efter 25 sekunders omspil. Det må alligevel konstanteres, at det langt fra var en tilfredsstillende kamp for hjemme-holdet. Esbjerg kom til Frederikshavn med kun seks! udespillere, men mod et svagt hjemmehold, havde det ikke været ufortjent, hvis de var taget til Eabjerg med en sejr.! 

Kampfakta:
Unihoc-ligaen kvinder vest: FC Outlaws - Esbjerg Sharks: 4 - 3 (2-1 0-1 1-1 1-0).
Point for FCO: Jasmin Damm 1+1, Emilie Bengtsson, Kristine Sørensen og Anne Sofile Thaarup hver eet mål. En assist til Camilla Sørig.

Herreholdet havde fortjent point, men mangler skarpskytten.

FC Outlaws og Brønderslevs tophold spillede en meget seværdig kamp. Der var fart på fra start og gennem hele kampen blev der vist kampvilje og pågående spil fra begge sider.

FC Outlaws startede kampen med fuld musik og allerede efter 33 sekunders spil, måtte Brønderslevmålmanden hente bolden bag sig. Men da Outlaws ikke formåede at score i en 5-minutters overtalssituation umiddelbart, anede man hvor det bar hen. Holdet mangler helt klart den skarpskytte, der kan banke nogle bolde i kassen. Outlaws' angribere spiller flot og pågående floorball med fine pasninger og får masser af målchancer, men mangler altså den der bare kan slynge en bold i kassen.!

Men begge hold havde stor ære af kampen, som indeholdt store og mange chancer i begge ender af banen, men et par dygtige keepere var påpasselige og spillede fremragende. Outlaws' Nikolai Schüsler parerede endda to straffeslag fra Brønderslev - flot.!

Bemærkelsesværdigt var det også, at ingen af de to hold formåede at score i overtal. Brønderslev havde 3x2 og 1x5 minutters udvisning, mens Outlaws havde 3x2 minutter, men ingen scoringer i powerplay for nogen af holdene.

Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga mænd: FC Outlaws - Brønderslev:  4  -  6  (1-2 1-3 2-1).
Point for FC Outlaws: Steffen Jensen 2 mål, Brian Larsen og Christian Jepsen hver et mål og en assist.

/Aage
To svære ligakampe lørdag eftermiddag.! 16-12-2011
Lørdagens to ligakampe bliver et par svære kampe for FC Outlaws herre- og dameliga.

Umiddelbart synes det, at dameholdet ubesværet kan hente en sejr mod Esbjerg Sharks, men en del skader og sygdom i truppen, gør pludselig kampen til en åben affære. Vi har før haft meget besvær med Esbjerg. Det var på et hængende hår, at vi fik point med fra Esbjerg i den første kamp. 6-5 lød sejren på og det var i de allersidste minutter, at afgørelsen faldt.

Men kan pigerne holde fokus på kampen og ikke så meget på den forestående jul, bør vi kunne hente den niende sejr hjem og dermed slutte efterårssæsonen ubesejret i den hjemlige turnering.

Herreholdet skal ud en en meget vanskelig kamp mod topholdet fra Brønderslev. 

Vi har spillet to kampe mod Hot Shot - tabt dem begge i Brønderslev, men efter nogle gevaldige gode kampe, hvor vi har haft topholdet nede i sækken, men ikke formået at snøre til.

Det skulle meget gerne lykkes lørdag eftermiddag i Idrætshallen, men det kræver en absolut toppræstation med fuld fokus på kampen hele vejen igennem. Men mon ikke holdet gerne vil vise deres bedste i denne årets sidste kamp.?

Damekampen spilles kl. 13.30 og herrekampen kl. 16.00 i Idrætshallen.

/Aage


Pokalfinalerne flyttet..!! 15-12-2011
Pokalfinalerne spilles i HVIDOVRE i stedet for i Aalborg..!!

Set fra Outlaws side er det en rigtig øv-beslutning der er truffet fra DaFU side. Pokalfinalestævnet, der skulle have været spillet i Aalborg, er flyttet til Hvidovre i stedet. 

Det betyder meget større udgifter, langt mindre opbakning og meget længere rejsetid for vores damehold.

Det er ihvertfald ikke noget vi klapper i vores hænder af begejstring over..!!

Pokalfinalerne skulle have været spillet i Aalborg Stadionhal, men denne blev booked om, således at AaB måtte flytte finalerne til Aalborg Idrætshal.

Denne hal kunne ikke godkendes som spillested af DaFU, som derefter gav stævnet til den anden klub - Hvidovre - der havde budt ind på stævnet.!

/Aage
Mange rokeringer af kampe - se nedenfor. 15-12-2011

Grundet Bulldogs’ deltagelse i en Cup i Sverige d. 7. og 8. januar er følgende kampe flyttet:

 

U13 kamp nr. 101860 d. 08/01.2012:    Flyttes til d. 21/01.2012 kl. 12.45.     Spillested Idrætshallen.

U15 kamp nr. 101770 d. 08/01.2012:    Flyttes til d. 21/01.2012 kl. 14.00.     Spillested Idrætshallen.

U17 kamp nr. 101698 d. 07/01.2012:    Flyttes til d. 13/01.2012 kl. 20.30.     Spillested Idrætshallen.

U19 kamp nr. 101661 d. 08/01.2012:    Flyttes til d. 17/02.2012 kl. 20.30.     Spillested Idrætshallen.

Outlaws 2 - Div. 2 K1 kamp nr. 101173 d. 08/01.2012:    Flyttes til d. 18/02.2012 kl. 14.00.     Spillested Idrætshallen.

Outlaws 3 - Div. 3 K1 kamp nr. 101353 d. 08/01.2012:    Flyttes til d. 07/01.2012 kl. 11.00.     Spillested Arena bane 2.

 

Og et par andre flytninger:

 

U13 kamp nr. 101877 d. 03/03.2012:    Flyttes til fredag d. 02/03.2012 kl. 17.00.    Spillested Strandby Skole

U15 kamp nr. 101787 d. 03/03.2012:    Flyttes til fredag d. 02/03.2012 kl. 18.30.    Spillested Strandby Skole

 

Vær obs på at:

 

U11 kamp nr. 101894 Bulldogs      – Outlaws spilles d. 14/01.2012 kl. 09.00 i Abildgaardhallen.

U11 kamp nr. 101896 Brønderslev – Outlaws spilles d. 14/01.2012 kl. 10.00 i Abildgaardhallen.

  U9 kamp nr. 101929 Outlaws      – Kvissel spilles d. 12/02.2012 kl. 10.15 i Idrætshallen

 

Og så lige til sidst:

 

Pokalfinalestævnet lørdag d. 14. januar 2012 er flyttet fra Aalborg til HVIDOVRE..!!!

/Aage

Sommer Camp 2012 12-12-2011

Vi er nu så langt med planerne for vores Sommer Camp 2012, at vi kan informere jer om, at den kommer til at ligge i uge 27. Det er den første uge af skolernes sommerferie. Campen kommer til at vare hele ugen, mandag - torsdag fra 9 - 15 og fredag fra 9 - 13.
 

Endnu en gang får vi besøg af en masse dygtige danske trænere, og denne gang, får vi også besøg af nogle svenske trænere. Vi regner med at vi i starten af det nye år, kan begynde at sætte navne på alle trænerne.


Vi har talt med KlubbHuset, og de regner også med at komme forbi, men lidt udstyr.
 

I 2012 håber vi på, at kunne tilbyde overnatning til dem der kommer langvejs fra, hvis der er behov for det.
 

Inkluderet i prisen er der som det plejer frokost og frugt.

På Campen er der selvfølgelig plads til alle, også dem der ikke har spillet floorball før - så 
reserver bare uge 27 nu, vi kommer tilbage med pris og tilmelding i starten af det nye år.

FC Outlaws

Bjørn Kortegaard Fuglsang

Formand

Mobil +45 28 60 30 45
 

KlubbHuset i Arenaen fredag... 08-12-2011
Som beskrevet andetsteds er vore sponsor fra Göteborg på besøg hos os fredag d. 9. dec.

Her kan i se på julegaver til meget favorable priser - se bl.a. stavpriser nedenfor. 

KlubbHuset vil være i Arenaeni tidsrummet kl. 16.00 - 19.00/20.00.

Den omtalte speedshooting må desværre udgå, da maskinen er i stykker, men der vil blive en eller anden form for konkurrence.

Vi ses i Arenaen.

/Bjørn
Her er nogle af tilbudene på stave som KlubbHuset har med på fredag 07-12-2011


Stave:
Exel Chill 2.5 Yellow, Players Concept 
  NU:  650 DKK , rek: 1300 SEK

Exel Chill Pink 3.0, Players Concept     NU:  550 DKK , rek: 1000 SEK

Salming Aero Tourlite 204g            NU:  600 DKK , rek: 900 SEK

Salming Aero KZ TipCurve                   NU:  800 DKK , rek: 1300 SEK

Salming TipCurve 3.0 KH-edt 92cm       NU:  500 DKK , rek: 800 SEK

Zone Supreme Curve 2.0 27           NU:  950 DKK , rek: 1500 SEK

FatPipe Fat 28                       NU:  480 DKK , rek: 800 SEK

Unihoc Infinity Curve 3.0 26                NU:  800 DKK , rek: 1400 SEK

Unihoc Feathercurve 2.0 29, KH-edition    NU:  850 DKK , rek: 1400 SEK

 

 

Damelandsholdet i kvartfinale ved VM. 07-12-2011
Jasmin Damm bedste danske spiller mod Japan.

FC Outlaws er repræsenteret ved Dame-VM med Jasmin Damm og Anne Sofie Thaarup, hvos Danmark er i kvartfinale efter to sejre.

Begge spillere har gjort en fin indsats i de to første kampe. Først mod USA, som blev besejret 6:5 og efterfølgende mod Japan, som blev besejret med 7:2. Jasmin kom her på scorings- og assistlisten og blev bedste danske spiller. Tillykke med det.

I dag onsdag gælder det stormægtige Sverige, som har været totalt suveræne med en 23:0 sejr over Japan og 30:0 over USA..!! Det er noget af en supermagt vores piger skal op mod i dag..!

Held og lykke.

/Aage
FC Outlaws har fået lavet nye huer og tørklæder med klublogo og farver - til salg i Arenaen kommende fredag 05-12-2011
Kommende fredag 9. december får vi besøg af vores svenske sponsor KlubbHuset.

Med sig har de en masse varer - og som altid vil der være gode medlemsrabatter.

En nyhed er også med i bagagen når de kommer - de nye Outlaws huer og tørklæder. Både hue og tørklæde koster kr. 150/stk. med køber du begge dele kan de fås til kr. 250.

Kig en tur forbi Arenaen denne dag og se om du ikke kan få en eller flere julegaver i hussmiley.

FC Outlaws
Endnu en fin kamp uden pointhøst for FC Outlaws herreliga..! 04-12-2011
Endnu en fin kamp uden pointhøst for FC Outlaws herreliga..!   

Kampen mod Brønderslev lørdag eftermiddag i Brønderslev endte med en smal 3-2 sejr til Brønderslev.

Hjemmeholdet var i stærkeste opstilling, men Outlaws formåede alligevel at spille lige op mod det ubesejrede tophold. Vi skulle helt hen i 3. periodes niende minut før storfavoritterne fra Brønderslev kom foran til 3-2. 

Det resultat holdt til periodens slut og Outlaws måtte endnu engang gå pointløs fra banen efter en fremragende indsats. Godt nok lagde hjemmeholdet pres på frederikshavnerne gennem kampen, men Nicolai Schüsler i Outlawsmålet stod en meget fin kamp og blev kåret som bedste Outlaws denne dag. 

FC Outlaws kom foran i 1. periodes 3. minut ved Nikolaj Flyvholm på en fin aflevering fra Lukasz Adamchak. Denne føring holdt perioden ud. Straks i 2. periode udlignede Brønderslev til 1-1, hvor Outlaws havde en mand i udvisningsboksen. 

Seks sekunder ind i 3. periode fik Outlaws tilkendt et straffeslag, men udnyttede ikke den store chance. I det efterfølgende powerplay lykkedes det dog at score til stillingen 1-2. Det var igen Nikolaj Flyvholm, der var på pletten. 

Tre minutter inde i perioden måtte Outlaws tage en ny udvisning og igen var Brønderslev skarpe og fik udlignet til 2-2. Modsvarende kunne Outlaws ikke udnytte et overtal og måtte efterfølgende se Brønderslev score til 3-2 – kampens resultat. 

Heldigvis er der nu 2 uger til næste kamp, hvor Outlaws kan få trænet nogle situationer, få opbygget noget mere selvtillid og ikke mindst få repareret de mange småskader, der plager flere af de fremtrædende spillere på holdet. Kampgejsten fejler i hvert fald ikke noget. Det var en meget flot indsats mod Brønderslev.! 

Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest: Brønderslev – FC Outlaws  3-2. (0-1  1-0  2-1).
Udvisninger: 2x2 min. til begge hold.

 

 

Flot come-back mål af 'Låsen' - scorede fra midterlinjen..! 27-11-2011
Efter en lang periode hvor spillet stort har været OK, men pointene udeblev, lykkedes det endelig for FC Outlaws herreligahold at vinde den vigtige sejr over bundholdet fra Sunds.

Sunds Sewahawks kom til Frederikshavn med masser af selvtillid i bagagen efter at have slået topholdet fra Brønderslev ud i pokal-semifinalen endda i Brønderslev. Og FC Outlaws havde også fået kærligheden at føle i pokalturneringen, da de der blev elimineret i kvartfinalen af Seahawks.

Som til alle udekampe i turneringen stillede Sunds op med en lille trup. Otte udespillere og to målmænd var hvad holdet kunne præsentere i Frederikshavn.! Men respekt for dem der er med. De gør det ikke sværere end som så. En god defensiv, en dygtig målmand – Simon Welsyng - en spiller – Mads Mosgaard - der ved hvor målet står. Mosgaard var med tre mål og en assist med i alle Sunds scoringer, mens Welsyng gang på gang tog pynten af Outlaws’ angribere.

FC Outlaws kom flot fra start og førte 3-0 efter 1. periode. Det var især unge Kris Jensen, der var oppe på tæerne; en assist til Christian Jepsen og eet mål blev det til i første periode. Efter at Sunds i starten af 2. periode havde reduceret 2-3 og havde et lille overtag i spillet, tog Kris Jensen igen sagen i egen hånd og scorede et meget velkomment mål til 4-2. Det skabte lidt ro inden 3. periode.

I starten af denne kom der en flot scoring fra Christian Jepsen til 5-2. Et mål efter en flot gennemspillet angreb, hvor Kris Jensen! burde have haft en 2. assist, men da dette ikke honoreres var næstsidste mand på bolden Steffen Jensen. Men flot flot floorball. Sunds gav ikke op. Fik reduceret til både 3-5 og 4-5.

FC Outlaws var lidt på hælene i denne periode indtil Brian ’Låsen Larsen’ tog sagen i egen hånd og kanonerede bolden i mål til 6-4 ude fra midterlinjen. Et flot come-back-mål af veteranen, som spillede hele kampen og med sin erfaring var med til at skabe lidt ro i de bagerste rækker i Outlaws-forsvaret.


- Vi har i mange kampe lukket 7-10 mål ind i kampene. Det gør det svært at vinde floorballkampe.! Derfor var vi nødt til at få skabt lidt ro bagude, udtalte cheftræner Ronny Knoph efter kampen.

-       - Det lykkedes til dels mod Team Aarhus sidste lørdag, hvor vi fik udlignet til 2-2 et halvt minut inden slut. Alligevel lod vi urutineret Aarhus score syv sekunder før tid.!

-       - I dag synes jeg vi spillede en god kamp og selvom Sunds kom tæt på, blev vi ikke stresset af den grund, men holdt hovedet koldt og kørte den meget velkomne sejr hjem.

Kampfakta: Unihoc-floorball-ligaen herrer vest: FC Outlaws – Sunds Seahawks:  6 – 4  (3-0  1-2  2-2).

Point for FC Outlaws: Kris Jensen og Christian Jepsen hver 2 mål og 1 assist. Nikolaj Flyvholm og Brian Larsen hver 1 mål. Én assist til Sune Reinert, Steffen Jensen og Rasmus Bengtsson.
Udvisninger: FCO 2x2 min. Sunds ingen.

/Aage

17-årig mål-amok i ligakamp..!! 24-11-2011

FC Outlaws 17-årige Maria Østergaard gik fuldstændig amok i et målorgie mod lokalrivalerne fra Frederiksavn Bulldogs onsdag aften i Arenaen.! Ikke mindre end 7 gange nettede det unge talent og var stærkt medvirkende til en storsejr på 15-2 over de danske mestre fra naboklubben..!

Maria Østergaard skulle lige have sig spillet varm i 1. periode, som gav en sikker føring på 3-0 til hjemmeholdet fra FC Outlaws. I 2. periode startede Maria sit raid mod Bulldogsmålet i det andet minut og da perioden var slut, havde hun scoret fem gange.! Deraf et vaskeægte hattrick med målene til 8-2 9-2 10-2. Stillingen efter 2. periode var således 10-2 i Outlaws’ favør.

Maria Østergaard fortsatte målfesten i 3. periode, hvor hun var kvinden bag målene til 11-2 13-2. En helt igennem fantastisk aften for hende og hele Outlaws’ damehold, som nu ligger suverænt i spidsen for dameligaen i vest. Ubesejret og med en målscore på 67-21 efter 8 kampe. 24 point er det blevet til foruden en finaleplads i pokalturneringen. En rigtig flot sæsonstart for det unge hold.

Kampfakta:

Unihoc Floorball liga vest – damer: FC Outlaws – Frederikshavn Bulldogs 15 – 2  (3-0 7-2 5-0)

Point for FC Outlaws: Maria Østergaard 7 mål. Karen Vester 3 mål og 2 assist, Camilla Sørig 2+2, Annika Bengtsson 2+1, Anne Sofie Thaarup 1 mål, tre assist til Anne Sofie Kraghede, en enkelt assist til Julie Høeg og Emilie Bengtsson.
Udvisninger. FCO 3x2 min. Bulldogs 1x2 min.

 

U17 - U19 og dameholdet storsejrede.! Opdateret...! 20-11-2011
Lørdagens kampe blev en succes for FC Outlaws U-hold. Damerne tog en solid sejr i Aarhus.

Desværre lykkedes det ikke for herreholdet at sætte den sidste trumf på i Aarhus, hvor TÅF syv sekunder før tid sikrede sig en smal 3-2 sejr. Det havde ikke været ufortjent, hvis FCO havde fået point i denne kamp.

Kampen svingede frem og tilbage, men til forskel for de foregående kampe, blev det en meget målfattig kamp mellem de to hold. Efter en målløs første periode kom FC Outlaws i front kort ind i 2. periode ved en frislagskombination mellem Christian Jepsen og Lukasz Adamchak. TÅF fik udlignet til 1-1 otte minutter senere. 

I 3. periode kom TÅF foran i det tiende minut, men Outlaws satsede til sidst og fik udlignet til 2-2 et halvt minut før tid. Alle havde forventet at FCO kunne holde dette uafgjorte resultat og komme i omspil med ihvertfald eet point med hjem. Men der blev ikke lukket af bagude og så scorede TÅF til 3-2 syv sekunder før tid.! 

Set over hele kampen var resultatet OK, men med mere koncentration kunne sejren ligeså godt være gået til Outlaws. Nu er holdet i en vanskelig situation og skal have fundet mere skarphed frem. Bagude blev der lukket rimeligt af mod TÅF. Tre mål imod sig er i orden, men fremad skal der scores meget mere end tilfældet er lige nu.

På mål fik Nikolai Schüsler chancen fra start og den unge målmand klarede det glimrende.

Kampfakta: Team Aarhus Floorball - FC Outlaws: 3 - 2  (0-0  1-1  1-2)
Mål for FC Outlaws: Lukasz Adamscak og Lasse Haagensen.

Næste kamp er lørdag eftermiddag i Idrætshallen mod Sunds Seahawks.

U17-drengene havde en lang tur til Esbjerg, men trods kun 8 mand afsted vandt holdet solidt med 13-6 og topper nu rækken med max.point. U19 pulveriserede AaB i Aalborg med hele 10-4 efter meget flot og effektivt spil.

Og dameholdet kunne for syvende kamp i turneringen gå fra banen med en flot sejr. Når i tilgift der venter en pokalfinale forude, er det en fantastisk sæson, der indtil nu er skudt i gang.

Selvom Outlaws startede i 2-2-1 formationen var det ikke meget Aarhusholdet kom frem til. Der stod Outlaws på kampen fra start til slut. Agata Kolesinska var helt fremme i skoene fra start og scorede til 1-0 og 2-0 i det første kvarter fa perioden. Og stille og roligt kom Outlaws mere og mere foran i løbet af kampen. TÅF's enlige mål blev scoret ved stillingen 10-0 til FC Outlaws.

Så på trods af det ungdommelige hold (18.5 år i gennemsnit) FC Outlaw stillede op med i Aarhus, blev der aldrig for alvor spænding i kampen. Desværre fik Agata Kolesinska et vrid i foden og måtte udgå i 3. periode. Forhåbentlig ikke noget alvorligt. FC Outlaws har problemer nok med skader lige nu..!!

Kampfakta: Team Aarhus . FC Outlaws damer: 1 - 12  ( 0-3  0-4  1-5).
Camilla Sørig blev topscorer med 3 mål. To mål af Agata Kolesinska og Emilie Bengtsson. Een scoring fra Julie Høeg, Maria Østergaard og Anne Sofie Thaarup.

Næste kamp er onsdag aften kl. 20.30 i Arena Nord mod Frederikshavn Bulldogs.




FC Outlaws sikrede sig Pokalfinalen..!! 16-11-2011

Efter en spændende og til tider velspillet kamp mellem FC Outlaws og AaB Floorball damehold sikrede hjemmeholdet fra FC Outlaws sin finaleplads i Fat Pipe Cup’en. Pokalfinalen skal spilles i Aalborg lørdag d. 14. januar 2012.

Igen havde Outlaws-træneren sat en ret defensiv taktik med en 2-2-1 opstilling fra start. Dette gav som planlagt AaB-spillerne meget spil med bold på kanterne uden at de kom til de store chancer. I stedet gav det Outlaws mange contrachancer, når deres hurtige forwards snuppede bolden. Denne taktik gav umiddelbart bonus to gange i det første kvarter, hvor Karen Vester viste sin effektivitet i contrastødene. 2 – 0 efter 13 minutter – en god start fra FC Outlaws’ side.
 

I 2. periode kom AaB mere med og fik reduceret kort ind i perioden, men igen en to-målsføring til Outlaws på en contra med Anne Sofie Thaarup som skarpretter. Det lykkedes dog for AaB at få reduceret til både 2-4 og 3-4 inden periodens udløb, begge gange på friløber til AaB’s bedste Michel Jensen. Det var ikke max forsvarsspil fra FC Outlaws.! 

Men 3. periode bød på det bedste Outlaws-spil i kampen. Agata Kolesinska scorede til 5-3 med en flot helflugter. Igen var Michel Jensen på pletten for AaB til en ny reducering til 4-5 i midten af perioden. Men så var Outlaws’ mål også tapet til og med to scoringer i løbet af 23 sekunder lukkede Outlaws kampen, selvom AaB plukkede målmanden de sidste fire minutter. Dette resulterede i et godt pres fra AaB’s side, men Outlaws-forsvaret holdt stand for til sidst at score i et tomt AaB-mål blot eet sekund før tid til 8-4.

-   Det var et af sæsonen delmål at komme i en pokalfinale, sagde træner Søren Frederiksen efter kampen, så det er vi meget tilfredse med. Modstanderen bliver FF København, som vandt sin semifinale over Rødovre FC med 4-3.
– Dem kender vi ikke meget til, siger Søren Frederiksen, men når de kan slå Rødovre borger det for en vis kvalitet. Det bliver bestemt en hård og spændende pokalfinale, som vi glæder os til, slutter Frederiksen.

Kampfakta: Fat Pipe Cup semifinale damer: FC Outlaws – AaB Floorball: 8 – 4  (2-0  2-3  4-1).
Point for FC Outlaws: Agata Kolesinka 2 mål + 1 assist, Karen Vester 2 mål, Annika Bengtsson 1+1, Camilla Sørig, Kristine Sørensen og Anne Sofie Thaarup hver 1 mål. En assist til Emilie Begntsson, Tina Jensen og Maria Østergaard.
Udvisninger. FCO 1x2 min. AaB 0.

/Aage

Skal vi have dameholdet i pokalfinalen..?? Opdateret.. 15-11-2011
Onsdag aftens kamp er den vestlige finale i Fat Pipe Cup 2011.  

Endnu engang tørner vi sammen med AaB Floorball. Det er tredie gang i denne sæson. De to første kampe var i turneringen, hvor vi begge gange har vundet.

Senest fredag aften i Aalborg Stadionhal, hvor sejren dog hang i en tynd tråd langt hen i kampen. Det var først i de sidste otte minutter af denne kamp, at vi fik vendt en 2-4 føring til AaB til en sejr til os på 6-4..! Flot kæmpet af pigerne.

Onsdag aften gælder det så den vestlige finale i pokalturneringen 2011. Vi håber ikke at tredje gang bliver lykkens gang for AaB.!

Hvis vi kan vinde kampen står den på
pokalfinale, lørdag d. 14. januar 2012 i Aalborg Stadionhal mod vinderen fra øst enten FF Copenhagen eller Rødovre FC. Denne kamp bliver spillet tirsdag aften. Vi forsøger at få resultatet på som en opdatering snarest. 

Vores kamp spilles kl. 20.00 i Idrætshallen og der er brug for størst muligt opbakning - så vel mødt alle.

/Aage

FFK damer vandt i aften 4-3 over Rødovre FC er er dermed den ene finalist til pokalfinalen...

 

Flot comeback af FC Outlaws-pigerne - vendte 2-4 til 6-4 på otte minutter.!! 12-11-2011
FC Outlaws dameliga var ved at løbe ind i årets første nederlag i Aalborg fredag aften.

 Outlawstræner Søren Frederiksen havde valgt at starte med en lidt defensiv 2-2-1 taktik mod AaB i Aalborg stadionhal fredag aften. Det gav AaB en del spil langs banderne, men der var ingen direkte farlighed fra hjemmeholdets side. Derimod smækkede Outlaws Maria Østergaard bolden i mål til føring i det tiende minut. AaB fik en lidt heldig udligning til 1-1, men i sidste minut af perioden broderede Outlaws’ Annika Bengtsson sig igennem AaB-forsvaret og nettede til en 2-1 føring til udeholdet.

 Allerede i andet minut af 2. periode udlignede AaB til 2-2 og det var hvad der stort set skete i denne periode trods en del overvægt i spillet til FC Outlaws.

 3. periode var absolut den mest underholdende i kampen. Kort ind i denne bragte AaB sig foran med 3-2 og en udvisning til Outlaws gav også et hurtigt mål til en 4-2 føring til hjemmeholdet.

 Midt i perioden sadlede Outlaws om og gik over til en mere aggressiv opstilling. Det gav straks bonus og en reducering til 3-4 var optakten til en rigtig flot afslutning fra Outlaws’ side og udligningen kom allerede et par minutter efter. Et flot mål fra Kristine Sørensen i det femtende minut bragte Outlaws i førerposition. Samme energiske Kristine Sørensen var forreste mand i et boxplay og opsnappede en aflevering, hvorefter det gik lynhurtigt mod AaB-målet og et nyt mål gjorde stillingen til 6-4, som også blev kampens slutresultat.

 Sejren betyder, at Outlaws stadig er ubesejrede i turneringen og fører vestkredsen sikkert med max point. Ubesejret er holdet også i pokalturneringen, hvor Outlaws skal spille semifinale på onsdag hjemme i Idrætshallen og igen en kamp mod AaB. Og det er tydeligt at se, af holdet er en hel del foran sine konkurrenter. Måske pga turen til EuroFloorballCup i Polen, hvor det blev til nogle spændende og krævende kampe.

 I modsætning til onsdagens kamp mod Bulldogs, var de rutinerede Tina Jensen og Karen Vester med fredag aften i AaB, og det gav den fornødne ro på holdet. Men mest overraskende spiller var 16-årige Kristine Sørensen, der var her, der og alle vegne – også i udvisningsboksen.! Men flot indsats af den unge spiller der med to mål også spillede sin bedste kamp til dato.

 Kampfakta: Unihoc Floorball Liga damer vestkredsen: AaB Floorball – FC Outlaws  4 – 6 (1-2 1-0 2-4).

Point for FC Outlaws: Kristine Sørensen 2 mål. Camilla Sørig 1+1. Agata Kolesinska, Maria Østergaard og Annika Bengtsson hver 1 mål. Én assist til Karen Vester, Emilie Bengtsson og Anne Sofie Thaarup.
Udvisninger: AaB 1x2 min. FCO 3x2 min.

FC Outlaws herreliga pressede topholdet fra Brønderslev. 10-11-2011
Hvad der på forhånd så ud til at blive en umulig opgave var ved at lykkedes.!

Ubesejrede Brønderslev Hot Shot blev sat på store prøver, da FC Outlaws var på besøg i Brønderslevhallen onsdag aften. Endda så meget, at det ikke havde været uretfærdigt, hvis Outlaws havde fået point med hjem.

Efter at have været bagud med et-to mål gennem første og anden periode lykkedes det for de unge ’lovløse’ at komme foran med 6-5 fem minutter ind i 3. periode. Syv minutter før tid var stillingen 7-7. Det var en tæt og spændende kamp, hvor alt kunne ske.

Før dette havde Hot Shot været toneangivende, men FCO var lige i hælene hele tiden og ville ikke give op overfor hjemmeholdet, som ugen forinden havde pulveriseret sin nærmeste konkurrent fra Bulldogs med hele 10-3..!

Men endnu engang måtte FCO tage til takke med rosende ord for sin fight og aldrig-given-op. Hot Shot scorede til 8-7 i det 54. minut og trods massivt pres, hvor FC Outlaws bl.a. plukkede keeperen i sidste minut. Dette resulterede dog i, at Hot Shot otte sekunder før tid scorede til slutresultatet 9-7 i tomt Outlaws-mål.!

Kampfakta: Unihoc Floorball lige vest herrer: Brønderslev Hot Shot – FC Outlaws: 9-7 (1-0 3-3 5-4)

Point for FCO: Casper Jepsen 2 mål + 1 assist, Nikolai Flyvbjerg og Sune Reinert hver 2 mål. Eet mål og to assist til Lukasz Adamchak. Een assist til Steffen Jensen og Christian Jepsen.

Udvisninger: Brønderslev 1x2 min. FCO ingen.

/Aage

FC Outlaws-pigerne fik sin DM-revanche.! 10-11-2011
Det første møde siden DM-finalen i april mellem de to lokalrivaler endte med en sikker sejr til FC Outlaws.

 Det skal medgives, at DM-vinderne fra Frederikshavn Bulldogs har mistet mange spillere siden da og slet ikke har fordums styrke, men FC Outlaws’ mange skader for fremtrædende spillere gjorde, at man stillede op til onsdagens kamp i ’Hundehuset’ med det yngste ligahold nogensinde. Med en gennemsnitsalder på 19 år må det siges, at generationsskiftet for alvor er rykket ind på FC Outlaws damehold.

 Cheftræner Søren Frederiksen var også før kampen lidt nervøs for udfaldet. – Der kan ske alt i sådan et lokalopgør. Et hold der endnu ikke havde vundet, lokalrivaliseringen og vores meget unge hold, hvor vi manglede en hel kæde af erfarne spillere. Det kunne gå galt, sagde Frederiksen.

 Men de unge viste sig tilliden værdig. Fra første fløjt blev Bulldogs presset tilbage på egen banehalvdel og det var ikke de store prøver Outlaws’ to målmænd blev sat på. Og de få gange blev klaret uden problemer.

 Sejren kunne være blevet større, men det er svært at komme frem til chancer mod et kompakt forsvar. Det lykkedes dog ni gange i kampen og især Camilla Sørig var i hopla. Sørig nettede fem gange, lagde op til eet mål og havde der ved siden af seks kvalificerede afslutninger mod Bulldogs-målet. Det må siges at være godkendt..!

 FC Outlaws er nu gennem de første fem kampe af dette års turnering og det er resulteret i fem sejre – altså ubesejret med en målscore på 34-14.! Holdet fører vestkredsen i Unihoc Floorball ligaen foran Aarhus FS og AaB Floorball, der har hhv. 12 og 9 point.

 Og netop AaB er næste modstander allerede fredag aften i Aalborg Stadionhal. En kamp, der må anses som nøglekamp i vestkredsen. Kampen sendes i øvrigt på KanalSport som et led i Friday Night Floorball kl. 18.30.

Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest damer: Frederikshavn Bulldogs – FC Outlaws: 0 – 9 (0-2 0-3 0-4).

Point for FC Outlaws: Camilla Sørig 5 mål + 1 assist. Annika Bengtsson 2 mål, Emma Frederiksen 1+1, Emilie Bengtsson og Anne Sofie Kraghede hver eet mål. To assist til Agata Kolesinska og Anne Sofie Thaarup og en enkelt assist til Kristine Sørensen.

Udvisninger: FCO 1x2 min.

/Aage

Skal du til Friday Night Floorball fredag aften i Aalborg..? 08-11-2011
Så kan du med fordel henvende dig til Bjørn Fuglsang. Han er i besidddelse af 25 stk. fribilletter, som han gerne vil have uddelt.

Dameholdet spiller kl. 18.30 og herreholdet kl. 21.15 i Aalborg Stadionhal. Begge kampe vises på KanalSport, men det er bedre når man er der..!

- og vi kan godt bruge din støtte..!!

/Aage
Spillerne fra FC Outlaws gør det godt til 4 nationers turneringen i Tyskland 05-11-2011
Herrer
Danmark har nu spillet 2 kampe i 4 nationers turneringen i Tyskland.

Første kamp vandt Danmark 5-3 over Polen. De to af målene blev sat ind af Steffen Jensen. Steffen blev efter kampen kårets som kampens spiller for Danmark.

I dagens kamp imod Ungarn der blev vundet 7-4, var det Flyve der var i focus med sit gode spil. Flyve scorede 2 mål i dagens kamp og blev efter kampens kåret som kampens spiller for Danmark. Steffen fik også sat en enkelt pind ind i denne kamp så det ser godt ud. Casper Jepsen gjorde det også godt på backpladsen.

I morgen møder herrerne Tyskland.

Rigtig godt gået alle tre.

Damer

Damelandsholdet har spillet 2 kampe imod henholdsvis Polen og Tyskland. Desværre har holdet tabt begge kampe. Spillerne har gjort det godt, men desværre har Jasmin pådraget sig en ankelskade. Håber ikke at den er alt for alvorlig så det kommer til at have indvirkning videre hen i sæsonen.

Damerne møder Holland i morgen.

Godt gået alle sammen - vi er super stolte af jersmiley.

Skrevet af
Margun


Har du været inde og læse Steen Houman's blog..? 01-11-2011

Ellers er den bestemt et besøg værd.



Adressen er: www.steenhouman.wordpress.com.

Der er blandt mange andre interessante artikler især een, som hedder: Hvordan får du et stærkt landshold i floorball.?

Her er der mange gode ting at tage op for trænere og klubbestyrelser. Kan også bruges af andre end floorballtrænere.

/Aage
Friday Night Floorball en succes..! 01-11-2011

Pressemeddelelse fra Per Stærk, DaFU: 

Pause med Friday Night Floorball - dobbeltarrangement næste gang!

Landsholdets aktiviteter giver pause i friday night floorball streamninger på Kanal Sport

Friday Night Floorball har nu kørt i 6 ligaspillerunder, og med pause i kommende weekend er det tid til at sætte lidt ord på det nye koncept. Evalueringen Dansk Floorball Union og Kanal Sport imellem viser at Friday Night Floorball allerede nu har været med store fordele, blandet andet: øget tilskuertallene til almindelige ligakampe, skabt øget PR og fokus på Unihoc Floorball Ligaen, øget klubbernes fokus på arrangementsdelen omkring kampene, og givet klubberne en mulighed for at løfte deres egne sponsorater. Alt i alt gode landvindinger i dansk floorball.

Næste tiltag bliver indførelsen af Friday Night Floorball x 2, når vi igen lukker op for livestreaming 11. november. Her starter streamingen allerede kl. 18.15 når AaB og FC Outlaws dameligahold mødes i topbrag i vest kl. 18.30. Herreligaen følger dernæst med kamp samme hold imellem kl. 21.00. Dobbeltarrangementet er også en mulighed fremadrettet såfremt 2 herreligaklubber går sammen om et fællesarrangement. Her følger den foreløbige plan for FNF til nytår.

Streamingsplan til nytår 2012
Fredag d. 11. november kl. 18.30 AaB – FC Outlaws Dameliga
Fredag d. 11. november kl. 21.00 AaB – FC Outlaws Herreliga
Fredag d. 18. november kl. 20.00 Benløse FC – Hafnia FC
Fredag d. 25. november kl. 20.00 Brønderslev – AaB Floorball
Fredag d. 2. december kl. 19.00 Copenhagen SFC – Vanløse Floorball 
Fredag d. 9. december kl. 20.00 Brønderslev – Frederikshavn Bulldogs
Fredag d. 16. december kl. 19.30 AaB Floorball – Team Århus

Per Stærk, Dansk Floorball Union

 


De unge Outlaws-drenge holder stilen..!! 30-10-2011
Turneringen for U17 og U19 er kommet i gang med sæsonen. I modsætning til de tidligere sæsoner er der glædeligvis kommet flere hold i de to rækker, hvor der de tidligere år kun har været Outlaws og Bulldogs.

U17-rækken i vestkredsen har i år deltagelse af hold fra Brønderslev, Sunds, Esbjerg, Svenstrup, Bulldogs og FC Outlaws. En god udvikling for dansk floorball.
U19-rækken i vestkredsen er foruden Outlaws og Bulldogs fået tilgang af Brønderslev og AaB Floorball, hvilket har skærpet konkurrencen.

I begge rækker gælder det, at nr. 1 og 2 skal møde 1 og 2 fra østkredsen i finalestævnet.

Outlaws U17 har foreløbig spillet to kampe og de unge danske mestre fra sidste sæson har foreløbig vundet begge kampe. En tæt kamp i Sunds resulterede i en sejr på 8-5 til Outlaws og i denne weekend kom Svenstrup på besøg i Arena Nord. De kom ikke meget med i kampen, som blev vundet sikkert af Outlaws med hele 12-0.!

Outlaws U19, som også er regerende mestre, har fået en lidt blandet start. Først en sikker sejr over lokalrivalerne fra Bulldogs med hele 6-0 i ”Hundehuset”. Derefter et overraskende nederlag til Brønderslev på 4-8. I weekenden mødtes Outlaws og Bulldogs så igen i Arenaen. Denne kamp endte med en 6-2 sejr til Outlaws, men efter en meget spændende og lige kamp, som først blev afgjort langt hen i 3. periode. Men overraskelsen kan komme fra Brønderslev side. Nicklas Juhl (importeret fra Bulldogs) og et par unge svenske spillere – som også spiller på Brønderslevs ubesejrede ligahold – viste i kampen mod Outlaws et flot og pågående spil.

FC Outlaws hold består af ti spillere fra ligaholdet og der er stillet store forventninger til en deltagelse i finalestævnet igen. Det kan være et minus, at en stor del af grundstammen på holdet, også er fremtrædende spillere på ligaholdet. Heldigvis er det ligaholdets cheftræner Ronny Knoph, der har ansvaret for U-19 holdet også. Derved kan han have overblikket over, hvilke spillere der har brug for af restituere sig.

Kampfakta for dagens kamp: U19 vestkredsen: FC  Outlaws – Bulldogs  6 – 2  (1-2  1-0  4-1).

Point for FC Outlaws: Ronnie Schou 2 mål, Jonas Johansen 1+1, Mikkel Emborg, Emil Rom og Glenn Christensen hver eet mål. To assist til Philip Olesen og én assist til Sune Reinert og Jesse Fortunato.

3x2 min. udvisninger til hver hold.

/Aage

Endelig en sejr over Team Aarhus Floorball..!! 29-10-2011

Efter en årrække med mange sejre til Team Aarhus lykkedes det endelig FC Outlaws at få stoppet sejrsrækken i fredagens kamp i Idrætshallen - men det holdt hårdt.!

Vi skulle helt hen i 3. periodes 16. minut inden det lykkedes for FC Outlaws at komme foran med 8-7 efter en meget afvekslende kamp, hvor det hele tiden skiftede mellem Outlaws og Team Aarhus føringer. Målet kom minuttet efter at TÅF havde lukket FC Outlaws ind i kampen igen med et selvmål. I øvrigt det andet af slagsen i kampen..! Målet betød, at TÅF måtte satse i de sidste minutter ved at tage målmanden ud. Men det lykkedes ikke, hvorimod Steffen Jensen derfor kunne score i tomt århusmål til kampens slutresultat 9-7 til hjemmeholdet.

-  Det var en herlig sejr efter en kamp, hvor vi spillede med hjertet og ikke ville give op, sagde træner Ronny Knoph efter kampen. - Vi har haft hårde to uger efter den meget kritisable indsat i Aarhus for to uger siden. Den første uge brugte vi til at samle os selv op igen, men i den sidste uge har vi lagt vores spil om til det vi så i aften. Det har været hårdt, men alle mand har vist viljen til at det skulle lykkedes.

-  -    -  Og det kan vel siges, at det var en seks-point-kamp. Hvis vi havde tabt, havde vi været tre efter TÅF, nu er vi til gengæld tre point foran århusianerne, slutter Knoph, der pga en skade blandt backerne selv måtte trække i spilledragten og sammen med sine spillere vandt en fortjent sejr. 

FC Outlaws fik en rigtig god start og kom foran med både 1-0, 2-1 og 3-1 i første periode, men TÅF holdt liv i kampen ved at reducere 10 sekunder før tid i 1. periode.

Straks i 2. periode kom FC Outlaws på 4-2 i kampens første powerplay. Men så rendte holdet ind i tre udvisninger, som gav Aarhus-holdet blod på tanden og de reducerede til 3-4 og efterfølgende til 4-4 for endeligt at bringe sig foran med 5-4 inden periodens udløb. Det var et dårligt kvarter for hjemmeholdet.!

Et selvmål fra Aarhus og to udvisninger var det FC Outlaws havde brug for til at komme med igen. Først til 5-5 og efterfølgende bragte sig foran. Men Team Aarhus var ikke slået og kom igen til 6-6 og foran 6-7 inden det famøse selvmål der bragte FC Outlaws 7-7 og derved frem til sejren, som ovenfor beskrevet i de sidste små fire minutter. Forinden havde aarhus-keeperen dog brilleret med flere fantomredninger, og det var lige før at FCO-spillerne mistede troen på, at de kunne score de afgørende mål. Det lykkedes heldigvis for dem.

Der er nu ti dages pause inden udekampen mod ubesejrede Brønderslev og et par dage efter i Aalborg mod AaB Floorball. Kan FC Outlaws holde gejsten, er det ikke utænkeligt, at der kan tages nogle point fra de stærke modstandere.

Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest herrer: FC Outlaws – Team Aarhus  9 – 7  ( 3-2  1-3  5-2).

Point for FC Outlaws: Steffen Jensen 3 mål og 1 assist. Nikolaj Flyvbjerg 2 mål, Casper Jepsen og Sune Reinert hver 1 mål. 2 assist til Christian Jepsen og en enkelt til Lasse Haagensen. To selvmål fra TÅF’ side.

Udvisninger: Hvert hold 3x2 min.

/Aage 

En vigtig kamp for turneringens videre forløb.! 27-10-2011

Nu er vi ude i en kamp, som skal vindes hvis vi ikke vil sakke bagud ift. de andre hold i ligaen. 

Men vi skal også spille op til vores allerbedste, hvis vi skal slå TÅF. Aarhusholdet har vist stor fremgang i de seneste kampe.
Det fik vi blandt andet at se i FNF-kampen i Aarhus, hvor FC Outlaws fik en lussing på 10-4.!

Så det er med at være klar fra start fredag aften. Kan vi holde fokus bør vi også kunne spille lige op mod TÅF, og en sejr er da formentlig også hvad vi går efter. Men det kan blive en meget spændende kamp.

Kampen spille i Idrætshallen fredag aften kl. 20.00. 

/Aage

Empire giver 15% rabat til alle medlemmer i FC Outlaws 26-10-2011

Forside

Restaurant Empire er kommet med et super tilbud til alle klubbens medlemmer. Ved fremvisning af gyldigt klubkort for indeværende sæson gives der 15 % rabat.

Dog gælder tilbuddet ikke for frokostbøffer.

FC Outlaws



Den forventede sejr kom hjem i 3. periode..!! 23-10-2011
Man skulle helt hen i det første minut af 3. periode, inden FC Outlaws dameliga fik afgørende overtaget på Team Aarhus-pigerne. 

Her scorede først Julie Christensen 5-3 og derefter Maria Østergaard til 6-3. Så gik kampgejsten ud af Aarhus holdet, der kom til Frederikshavn for at sælge sig så dyrt som muligt.

Og inden da havde udeholdet forskanset sig foran eget mål, og det der slap igennem tog en dygtig – og heldig – Aarhus-keeper sig af. 

De to første perioder blev også præget af en ensidig Outlaws-dominans, men Aarhus havde held med sine kontrastød, som bragte Team Aarhus i front med 1-0 og i 2. periode med 3-2, inden Outlaws fik skudt hul i Aarhus-keeperen. 

-        Vi skulle bare vinde den kamp, siger Søren Frederiksen, cheftræner for FC Outlaws dameligahold. Jeg var heller ikke særlig nervøs for at det ikke skulle lykkes. Vi er i en bedre form og kan holde presset mod modstanderne hele kampen igennem. – Vi har nu 14 dages pause, som skal bruges til intens træning, inden vi skal i gang med nogle rigtig vigtige kampe, bl.a. både en turneringskamp og en pokal-semifinale mod AaB-pigerne – det bliver barske og spændende kampe, slutter Frederiksen. 

Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest – damer: FC Outlaws Floorball – Team Aarhus Floorball:  9 – 3  (2-2  2-1  5-0).

Point for FC Outlaws: Maria Østergaard 2 mål + 1 assist. Annika Bengtsson, Karen Vester og Julie Christensen hver 1 mål og 1 assist. Emma Frederiksen, Emilie Bengtsson, Julie Høeg og Anne Sofie Kraghede hver 1 mål. 1 assist til Camilla Sørig. Udvisninger: 1x2 til FCO. 

/Aage

Ændring i lederteamet for dameliga. 18-10-2011
Morten Luffe Pedersen har meddelt, at han ønsker at udtræde af lederteamet for FC Outlaws dameliga-hold. Luffe ønsker at undersøge andre muligheder for sit virke i dansk floorball.

Vi ønsker Luffe held og lykke og siger tak for det store arbejde han har lagt i FC Outlaws.

Træner/lederteamet er nu sammensat sådan:

Cheftræner:           Søren Frederiksen - mobil 2395 2181
Ass. træner:          Annika Bengtsson - mobil 2226 7725
Holdleder:               Katrin Østergaard - mobil 6127 2564
Ass. holdleder:       Aage Gøgsig - mobil 2421 4931

FC Outlaws Floorball
FC Outlaws damer i spidsen for liga vest..!! 16-10-2011
 FC Outlaws dameliga vandt vigtig sejr i dag over Aarhus FS.
 
Aarhus kom til Frederikshavn som det førende hold i Unihoc Floorball Liga for damer i vestkredsen. Den plads overtog FC Outlaws i dag med en smal sejr på 4-3 over Aarhus holdet.
 
Som forventet blev det et meget tæt og ikke en særlig velspillet kamp. Dertil stod for meget på spil for begge holdene.
 
FC Outlaws kom bedst fra start og kom fortjent i spidsen i det tiende minut i 1. periode. Målet til 1-0 blev scoret af Anne Sofie Thaarup direkte på et frislag foran Aarhus-målet. Denne føring blev dog sat overstyr tre minutter senere, da Outlaws-forsvaret ikke kunne få en ret ufarlig bold ud af zonen foran eget mål. En udvisning sidst i perioden til FC Outlaws blev også hurtigt udnyttet af århusianerne til en føring på 2-1 umiddelbart inden 1. periode var slut. Ikke det bedste udgangspunkt for hjemmeholdet.!
 
Men ret hurtigt i 2. periode fik Outlaws udlignet til 2-2 da Maria Østergaard flot sendte bolden i mål til 2-2 på en fin pasning fra tilbagevendte Karen Vester. Samme konstellation var årsag til Outlawsføringen på 3-2 kort inden periodens slutning.
 
Aarhus FS var dog ikke slået og fik udlignet til 3-3 halvvejs inden i 3. periode. Det havde tendens til at ligne en kamp med omspil for sejren. Men søstrene Bengtsson ville det anderledes..!! Og på en superlækker aflevering fra Annika Bengtsson scorede lillesøster Emilie Bengtsson til sejrsmålet 4-3 fem minutter før tid.
 
Outlaws-pigerne havde overvægten af spillet, men Aarhus FS havde ikke til sinds at lade sig løbe over ende og var med til at gøre kampen spændende og seværdig. Og med Agata Plachan ude pga en knæskade var det velkomment at Karen Vester havde fået spillelysten tilbage og gjorde come back i dagens kamp. Med to assister og en del skarpe afslutninger, kan hun blive en gevinst for det noget urutinerede og meget unge Outlaws-hold. Og sammen med Tina Jensens rutine kan de to få stor betydning for det ambitiøse hjemmehold.!
 
Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest damer: FC Outlaws – Aarhus FS 4-3 (1-2 2-0 1-1).
 
Point for FC Outlaws: Maria Østergaard 2 mål, Anne Sofie Thaarup og Emilie Bengtsson hver eet mål. To assist til Karen Vester og en enkelt til Annika Bengtsson.
Udvisninger: FC Outlaws 2x2 min. ÅFS ingen.
 
Næste hjemmekamp er fredag d. 21. okt. kl. 20.30 i Idrætshallen mod Team Aarhus Floorball.
 
/Aage
 
 
 
 
 
 
 
En alt for stor lussing..! - opdateret... 14-10-2011
Man skal ikke vente til 3. periode med at vise aggressivitet..!

Først langt henne i 3. periode viste FC Outlaws den figthing spirit der  burde have været fra start..! Men da var Team Aarhus foran med 6-1.!

Kampen bølgede frem og tilbage og det var ligesom tilfældigt at det var Team Aarhus der var foran efter 2. periode med 3-0. Det kunne faktisk ligeså godt have været FC Outlaws.!

Men en periode med stort hjerte og fight gav FC Outlaws en gylden mulighed for at komme tilbage i kampen. Reducering til 2-6 3-6 4-6 indenfor fem minutter skabte en vis optimisme hos udeholdet.

Så skete det uheldige.! Et klokkeklart straffeslag til FC Outlaws blev ikke dømt og på den efterfølgende contra kom TÅF foran med 7-4 og så var kampen ligesom  afsluttet. Ærgerligt.!

Men kom igen venner.! Der er bestemt mulighed for at slå TÅF i senere kampe. Men i aften var det fortjent at sejren gik til Team Aarhus bl.a. fordi vi tøvede og ikke turde tro på chancen..!!

Kampfakta: Team Aarhus - FC Outlaws: 10 - 4 (1-0 2-0 7-4).
Point for FC Outlaws: Nicolaj Flyvbjerg 2 mål, Steffen Jensen 1 mål + 1 assist. Glenn Christiansen 1 mål. Ronny Knoph 1 assist.

/Aage

FC Outlaws herrer i Friday Night Floorball i aften. 14-10-2011
Outlaws herreliga møder i aften Team Aarhus i en Friday Night Floorball match.

En meget spændende kamp kan imødeses mellem to hold der ikke er kommet rigtig godt fra start. Outlaws med kun en enkelt sejr og Team Aarhus endnu uden nogen point efter fire kampe. To kampe mod Brønderslev og to kampe mod AaB har ikke været en optimal start for Team Aarhus. Men sidste søndags kamp gav nogle løfter om, at nye tider er på vej i smilets by.

Derfor skal vi ikke tro det bare er en kamp der skal overståes. Der skal kæmpes r.... ud af bukserne for at få point med hjem fra Aarhus.

Og en lidt anden indstilling end i kampen tirsdag aften i pokalkampen mod Sunds.!

Kampen vises på www.kanalsport.dk fra kl. 20.00.

/Aage
FC Outlaws dameliga på hjemmebane søndag. 14-10-2011
Søndag eftermiddag kl. 15.00 spiller FC Outlaws dameliga Aarhus FS hjemme i Arena Nord bane 2.

Aarhus FS er kommet godt fra start i turneringen og vil med rimelig sikkerhed spille sig til en plads i slutspillet. Vores piger har vundet de to første kampe - en meget kneben sejr på udebane overf Esbjerg og en fin sejr over AaB på hjemmebane. Desuden kom de videre i pokalturneringen onsdag aften efter en sikker sejr over Team Aarhus.

Kampen på søndag er een af dem der skal vindes, hvis håbet om en 1. plads i vestkredsen skal bevares. Desværre bliver det uden Agata Plechan, der skal på operationsbodet i nær fremtid. Men holdet viste god takter i Aarhus og var klart det bedste hold. Noget ukoncentreret i 2. periode, men viste skarpheden til sidst i kampen, hvor de scorede 7 mål i 3. periode. 

Der er fri entré og derfor er kærkommen lejlighed til at byde pigerne velkommen hjem fra Polen.

/Aage
FC Outlaws dameliga videre i pokalturneringen. 13-10-2011
Onsdag aften gæstede FCO-pigerne Hasselagerhallen for at spille vest-semifinalen i Fat Pipe Cup.
 
Og det var helt klart et FCO-hold der havde turen fra Polen i benene. Ikke på den negative facon, men med et frisk og direkte spil, som Team Aarhus ikke kunne følge med i. Kampen blev i realiteten allerede afgjort de første seks minutter af 1. periode. Her scorede FCO-pigerne tre gange. Resten af kampen blev et stort pres mod Aarhusmålet. Kun i 2. periode fik TÅF lov at være lidt med i kampen, da der blev taget meget løst på det fra gæsternes side.
 
11 mål på 51 skud på modstanderens mål viser da også at skarpheden er næsten der hvor den skal være. Der skal endnu nogle justeringer til, men der er masser af tid til at forberede de spændende opgaver, der ligger forude.
 
Desværre er Outlaws-motoren – Agata Plechan – ude i et stykke tid. En operation venter efter den knæskade Plechan fik i den sidste kamp ved EC-Cup’en.  Ærgerligt uheld for den dygtige polak, som helt fortjent fik plads på All Stars-holdet ved EC-cuppen.
 
Kampfakta: Fat Pipe Cup 2011: Team Aarhus Floorball – FC Outlaws Floorball:  2  -  11  (0-3 1-1 1-7).

Point for FC Outlaws: Annika Bengtsson 2 mål + 3 assist, Agata Kolesinska 2+1, Jasmin Damm 2+1, Anne Sofie Kraghede 2+1, Camilla Sørig og Emma Frederiksen 1+1. Maria Østergaard 1 mål og 1 assist til Kristine Sørensen, Emilie Bengtsson og Anne Sofie Thaarup.

/Aage
FC Outlaws herrer er ude af Fat Pipe Cup..!! 11-10-2011
På en aften hvor Danmark kvalificerede sig til EM, blev FC Outlaws herreliga sendt ud af pokalturneringen..!!

En ny tur til Sunds en tirsdag aften var selvfølgelig ikke en ønsketur. Og Sunds Seehawks fik da oghså revanche for nederlaget i lørdags. Periodecifrede var 2-1 2-2 2-0. Slutresultat 6-3 til Sunds.

Vi har endnu ikke reaktioner fra træner/spillere - opdateres senere..

/aage
Herrelandsholdet der skal repræsentere Danmark til 4. nationersturneringen i Tyskland 4.-6. november udtaget 11-10-2011
Landstræner Glenn Wiman har udtaget den 25 mands trup som skal repræsentere Danmark ved 4. nationerstuneringen i Tyskland, d. 4-6 november. Danmark skal møde Polen, Ungarn og værterne fra Tyskland. Landstræneren har fundet plads til 3 målmænd, 9 backs og 13 forwards.

De landsholdsudtagne er:

Keepers
- Alexander Brandrup, AaB Floorball
- David De Fries, Benløse FC
- Danni Jensen, Brønderslev Hot shots

Backs
- Bo Kanstrup, Malmhaug KFUM
- Niklas Bjørn, Frederikshavn Bulldogs FC
- Stefan Dines Team Århus Floorball
- Jacob Strøm, Brønderslev Hot shots
- Kasper Jepsen, FC Outlaws
- Dennis Hansen, Brønderslev Hot shots
- Tobias Jørgensen, AaB Floorball
- Claus Nisbeth, Copenhagen SFC
- Christoffer Pahle, Team Århus Floorball

Forwards
- Jacob Andersen, Malmhaug KFUM
- Brian Nielsen, FBC Engelholm
- Niklas Juul Jensen, Brønderslev Hot shots
- Mads Bastian, Brønderslev Hot Shots
- Mattias Christoffersen, Frederikshavn Bulldogs FC
- Alex Jensen, Frederikshavn Bulldogs FC
- Kenneth Danielsen, Malmö FBC
- Lasse Rolighed Olesen, Team Århus Floorball
- Steffen Jensen, FC Outlaws
- Andreas Glad, AaB Floorball
- Jan Berggren, Frederikshavn Bulldogs FC
- Christian Jepsen, FC Outlaws
- Tim Jannerup, Benløse FC

Tillykke med udtagelsen til Steffen Jensen, Christian Jepsen og Christians lillebror - Kasper Jepsen, der er udtaget for første gang.smiley
Er du den nye DJ til ligaholdenes hjemmekampe..! 10-10-2011
Er du til høj musik og spændende floorballkampe..? Så har Outlaws et job til dig..!

Vi søger en ung mand/kvinde der vil være med til at skabe fest omkring vores liga-hjemmekampe. Du skal have din egen PC med masser af aktuel musik. Det vi være bedst, hvis du kan spille til alle vores ligakampe - damer og herrer - i sæsonen.

Du får et lille honorar og ellers fornøjelsen og en vand..!

Ring eller skriv til mig.

/Aage - 2421 4931.
Det holdt hårdt, men sejren kom med hjem.! 08-10-2011
Efter tre nederlag i træk skulle der point på kontoen i lørdagens kamp på udebane mod oprykkerne fra Sunds Seehawks. FC Outlaws var svag favorit, men de skulle komme til at kæmpe for pointene..!!
 

Sunds var så ugæstfrie, at indlede scoringen i det fjerde minut, men minuttet efter blev det 1-1. således skiftedes de to hold til at score, så stillingen var 3-2 efter første periode til hjemmeholdet.
 
I 2. periode lykkedes for Outlaws at tilkæmpe sig overtaget i kampen og stillingen efter denne periode var 4-5 til udeholdet.
 
3. periode blev en lidt rodet sag med en del udvisninger, men det lykkedes bedst for Outlaws at holde hoved koldt. Fik scoret når de var i overtal og vandt da også perioden med 3-2 til slutresultatet 6-8.
 
  • Det var bestemt ikke det bedste vi har spillet i år, mente cheftræner Ronny Knoph, der selv måtte på banen, da der var to backer ude.
  • Det er vanskeligt at coache, når man selv deltager i spillet, så det var forhåbentlig en eengangsforestilling, siger Ronny Knoph.
 
Og paradoksalt nok, skal FC Outlaws til Sunds igen allerede tirsdag aften og spille en pokalkamp mod Sunds. Det er en semifinale i Fat Pipe Cup vestkredsen, der ikke har kunnet findes en anden spilledato til.
 
  • Det ligner ren prof-floorball lige nu, siger Ronny Knoph. - Vi skal spille dernede i Sunds kl. 20.30. Det vil sige vi er hjemme i Frederikshavn omkring halv to om natten og vi har både skole og arbejde at passe allesammen.!
  • Yderligere skal vi til Aarhus fredag aften og spille Friday Night Floorball mod Team Aarhus.!
 
Kampfakta: Unihoc Floorball Liga vest: Sunds Seehawks – FC Outlaws Floorball:  6 – 8  (3-2 1-3 2-3).
 
Point for FC Outlaws: Casper Jepsen og Lukasz Adamchak hver 2 mål, Nikolai Flyvholm 1 mål + 1 assist, Mads Thomsen, Glenn Christensen og Kris Jensen hver 1 mål. Ronny Knoph 2 assist, Christian Jepsen og Steffen Jensen hver 1 assist.
Udvisninger: Sunds 5x2 min. Outlaws 3x2 min.

/Aage
God tur til Sunds i dag - sejr i alle 4 kampe 08-10-2011
Her til morgen gik turen til Sunds med U13, U15 og U17. Alle tre hold vandt deres kampe så det var en god tur i dag.

Også ligaholdet tog senere på dagen turen til Sunds og også her var der pote - da holdet satte de første 3 point på kontoen som belønning for dagens sejr på 8-6.

I dagens kamp havde trænerne valgt at spille kampen med 3 kæder og da st. Glenn er på ferie og lille Glenn stadig er lidt skadet var træneren også at finde på banen som back.

Tillykke til jer alle herfrasmiley.


Det blev til en 5. plads ved Euro Floorball Cup 2011. 08-10-2011
FC Outlaws damer sluttede med en sejr over Zirafe Zilina fra Slovakiet.

Efter skuffelsen havde lagt sig over ikke at komme med i semifinalerne, skulle sejren køres hjem om 5. pladsen ved Euro Floorball Cup 2011 i Polen.
 
Første periode endte målløs ligesom de to foregående kampe, men med Outlaws som toneangivende og der burde have været en føring allerede på dette tidspunkt.
 
En udvisning til Outlaws satte slovakkerne i gang og en føring til 1-0 kort ind i 2. periode. Denne varede kun kort. Outlaws udlignede og kom foran 2-1 indenfor et minut da de blev fuldtallige igen. På ny udlignede Zilina, men de fik derefter en to og en fem minutters udvisning. Det benyttede Outlaws sig af til at bringe sig foran 3-2 i slutningen af 2. periode.
 
Zilina pressede hårdt på i 3. periode, men Outlaws holdt stand. I sidste minut fik Outlaws tilkendt et straffeslag, som Agata Kolesinska sikkert satte i nettet 12 sekunder efter slog Jasmin Damm sejren fast med et hurtigt mål.
 
Sejren på 5-2 var velfortjent. Ifølge cheftræner Søren Frederiksen burde kampen have været lukket på et meget tidligere tidspunkt, men alligevel er træneren tilfreds med turen.
 
  • Vi kan måske ærgre os over, at vi ikke gjorde noget mere mod Norge; men det er nok mere Rusland-kampen vi reelt kan ærgre os over. Vi havde helt klart flere chancer for at vinde den kamp og dermed afgøre det allerede dér! Vi spillede en rigtig god kamp, og havde vi vundet den, havde vi selv haft mere indflydelse på udfaldet af gruppespillet. Nu må vi så ”nøjes” med 5. pladsen, men det har været en god og udbytterig tur for holdet, siger Søren Frederiksen inden hjemturen til Frederikshavn.
Mest bekymrende er Agata Plechans vrid i knæet kort inden afslutningen af dagens kamp. Det så ikke godt ud, men forhåbentlig er den store motor i Outlaws’ maskinrum ikke alvorligt skadet.
 
Kampfakta: Kamp om 5. plads: Zirafe Zilina, Slovakiet – FC Outlaws, Frederikshavn:  2 – 5 (0-0 2-3 0-2).
 
Point for FC Outlaws: Jasmin Damm 2 mål + 1 assist, Agata Kolesinska 2 mål, Camilla Sørig 1 mål, Anne Bruun, Emma Frederiksen og Anne Sofie Thaarup 1 assist hver.
 
/Aage
Eet mål fra en semifinale..! Snydt af dommerne..? 07-10-2011
Blev FC Outlaws sendt ud af semifinalerne pga af en banal dommerfejl..? Og hvorfor satsede Søren Frederiksen ikke i kampen mod Norge ved at tage målmanden ud til sidst.?  
 
Det var et par spørgsmål vi stillede efter at det i dag blev en kendsgerning, at FC Outlaws ikke gik videre til semifinalerne.
 
Situationen var den, at Holmlia fra Norge skulle vinde med to mål over russerne, men de måtte nøjes med en 5-4 sejr. Men det var også tydeligt for de fleste – desværre ikke for dommerne – at nordmændene havde bolden i mål til 6-4 i sidste minut af kampen..!!

Cheftræneren gav os følgende analyse:
  • Jamen det er da rigtigt, at mange kan tænke ”hvorfor spillede I ikke jeres chance i de sidste 2 minutter af kampen”.? Dette spørgsmål har vi i bagklogsskabens lys også stillet os selv. Men selvom vi i dag kender resultatet, sidder vi stadig med den følelse at vi gjorde det rigtige, især når man ser tilbage på kampen mod nordmændene  i går. Vi spillede mod et hold, som var os overlegne, og hvis vi var gået frem og presset på, kunne vi nemt være blevet overspillet. Vi vurderede, at Holmlia kunne slå det russiske hold med mere end eet mål!
  • Det er så nemt at sidde bagefter og sige, at vi skulle have spillet vores chance. Vi føler, at vi satsede i går, og hvis resultatet i dag var gået vores vej, ville alle synes at det var en genistreg at stille sig tilbage - men nu hvor situationen er en anden, er det selvfølgelig en anden sag..
  • Og nu hvor vi ved at Norge blev snydt for et mål i det sidste minut, er det bare en endnu mere forfærdelig følelse at sidde med! Man føler sig næsten snydt!!!
  • Vi kan måske ærgre os over, at vi ikke gjorde noget mod Norge; men det er nok mere Rusland-kampen vi reelt kan ærgre os over. Vi havde helt klart flere chancer for at vinde den kamp og dermed afgøre det allerede dér! Vi spillede en rigtig god kamp, og havde vi vundet den, havde vi selv haft mere indflydelse på udfaldet af gruppespillet.
  • Men situationen er nu som den er – og nu sætter vi fuld fokus på kampen i morgen. Det er selvfølgelig ikke den kamp, vi havde håbet på at spille…..men ingen tvivl om, at hele holdet vil gøre alt for at slutte turneringen af på bedst mulige måde. Al den ærgrelse vi går med i dag, skal vi omsætte til at give den fuld gas i morgen…..og så forhåbentlig sende slovakkerne hjem med endnu et nederlag.
  • Og samtidig vise os selv og alle andre, at vi kan spille op mod de hold, som måske inden turen var vurderet til vores klare overmænd!

 
Denne vurdering fra cheftræneren kan vi kun godkende. Set herfra var vi ikke i tvivl om, at de norske kvinder kunne slå russerne med to mål. Det kiksede desværre – sådan er sport.!
 
Men vær overbevist om, at vi er stolte af jeres indsats i Polen. Den er absolut godkendt og vi glæder os til at se jer i den hjemlige turnering, når i kommer hjem.
 
Der er både pokal- og et danske mesterskab at kæmpe for…!!
 
/Aage
 
 
 
 
 

U19 slutspil afvikles 14. og 15. april 2012 07-10-2011
U19 slutspillet sæsonen 2011/2012 afvikles også som et weekendstævne - heller ikke her er spillestedet fastlagt endnu.

15. april 2012
Nr. 1 i Vest møder nr. 2 i Øst
Nr. 1 i Øst møder nr. 2 i Vest

16. april 2012
Taber kamp 1 - Taber kamp 2
Vinder kamp 1 - Vinder kamp 2 (finalekamp)


Kampene afvikles som enkeltkampe over én weekend med semifinalekampe om lørdagen og bronze-
og finalekamp om søndagen.

Hvis de to ettere eller de to toere mødes i finalen/bronzekampen, vil der blive trukket lod om
hjemmebanefordelen efter semifinale kamp nr. 2.

I alle enkeltkampe skal der findes en vinder. Er stillingen uafgjort efter ordinær spilletid, spilles der
sudden victory i op til 10 minutter, og herefter afgøres kampen i straffeslagskonkurrence jf.
spillereglernes § 204.

Der uddeles medaljer til 1., 2. og 3. pladsen.

(Indlæggene om U17 og U19 slutspillet er kopieret fra DaFus hjemmeside - se linket her)
U17 slutspil afvikles 24. og 25. marts 2012 07-10-2011
U17 slutspillet sæsonen 2011/2012 afvikles ligesom i år som et weekendstævne, hvor nr. 1 og 2 i Øst møder nr. 1 og 2 i Vest.

Endnu er uvist, hvor stævnet kommer til at ligge, men programmet er fastlagt således:

23. marts 2012
Nr. 1 i Vest møder nr. 2 i Øst
Nr. 1 i Øst møder nr. 2 i Vest

25. marts 2012
Taber kamp 1 - Taber kamp 2
Vinder kamp 1 - Vinder kamp 2 (finalekamp)

Kampene afvikles som enkeltkampe over én weekend med semifinalekampe om lørdagen og bronze-
og finalekamp om søndagen.

Hvis de to ettere eller de to toere mødes i finalen/bronzekampen, vil der blive trukket lod om
hjemmebanefordelen efter semifinale kamp nr. 2.

I alle enkeltkampe skal der findes en vinder. Er stillingen uafgjort efter ordinær spilletid, spilles der
sudden victory i op til 10 minutter, og herefter afgøres kampen i straffeslagskonkurrence jf.
spillereglernes § 204.

Der uddeles medaljer til 1., 2. og 3. pladsen.


FC Outlaws må nøjes med kamp om 5. pladsen.! 07-10-2011
Holmlia vandt kun med eet enkelt mål over russerne - 5-4.

Dermed går russere videre pga flest scorede mål. 

Nærmere senere..

/Aage
Så skal der point på kontoen..! 07-10-2011
Vanskelig udekamp i Sunds i morgen lørdag.

Efter tre kampe mod topholdene Bulldogs (2) og AaB venter nu oprykkerne fra Sunds på udebane lørdag. Det er een af de kampe, hvor der skal hentes point hvis FC Outlaws vil være med blandt de fire til slutspillet.

Sunds har endnu ikke vundet en sejr i ligaen, men har også mødt Brønderslev 2 gange og Bulldogs. Vanskelige modstandere at starte ud med for et oprykkerhold. Så vi skal forvente at Sunds er ligeså opsatte på at få den første sejr i ligaen som vi er.

Kampen spilles kl. 17.15 i Sundshallen.

Hvis der er nogle stykker der gerne vil med, er der en halv snes pladser i bussen. Formedelst en halvtredser kan man komme både frem og tilbage. Mød blot op ved Arenaen senest kl. 12.30, så kan du ordne det med Peter Thomsen der.

Giod kamp.

/aage
Floorball'ens "Dana-Cup" på vej til Frederikshavn.! 07-10-2011
FC Outlaws Floorball og Göteborg Innebandy Forbund indgår samarbejdsaftale omkring ungdomsturnering i floorball i Frederikshavn.

  • Det er med en stor glæde, at FC Outlaws hermed kan meddele, at der er indgået en samarbejdsaftale med Gøteborg Indebandy Forbund repræsenteret ved GIF’s formand Ulf Widell.
  •  
  • Aftalen indeholder følgende hovedpunkter:
  • Samarbejde omkring en stor international ungdomsturnering i Danmark, arrangeret af FC Outlaws og Arena Nord, - startende i sommeren 2012.
  1. Opstart af en træningsturnering for senior hold - første gang i august/september 2012.
  2. Afholdelse af svenske floorball kurser i Danmark.
  3. Mulighed for udveksling af dommere mellem Sverige og Danmark.
  4. Forsøg på at få nogle danske ungdomshold med i en del af turneringen i Göteborg.
Ad 1.
  • Det er vores hensigt i tæt samarbejde med Ulf Widell fra Gøteborg Indebandy Forbund, OLKA Sportsrejser, Göteborg,  Arena Nord og FC Outlaws at lave Danmarks største ungdoms turnering i Floorball. Turneringen skal afvikles i uge 32, første gang i 2012. 
     
  • Turneringen skal i første omgang bestå at hold fra Sverige og Danmark, men det er hensigten at udbygge turneringen til også at omfatte hold fra andre lande. 
     
  • Turneringen skal være en pendant til de turneringer der allerede findes i Frederikshavn inden for fodbold og håndbold, og være med til at sætte Frederikshavn på verdenskortet, som en levende by med masser af muligheder inden for sport. 
     
  • Ligeledes skal turneringen være med til yderligere at udbrede kendskabet til floorball i Danmark.   
     
  • Turneringen skal dels foregå i hallerne i Frederikshavn med Arena Nord som det primære spillested og informationsområde. Der vil også som et forsøg blive tilknyttet en Beach Floorball Turnering. Dvs. en turnering i turneringen. 
     
  • Vi skal være anderledes end de andre turneringer for at tiltrække hold udefra. Og med Palmestranden som basis, kan vi vist ikke sige andet end at rammerne er der til noget helt specielt. Beach Floorball Turneringen var i første omgang tænkt som en turnering for sig, men med tanke for det danske sommervejr, har vi besluttet at indarbejde den i en indendørs turnering som et tilvalg. Og så håber vi selvfølgelig på godt vejr.
  • Ideen til turneringen blev fostret af FC Outlaws mangeårige målmand Kasper Østergaard, der sammen med sin svoger mr. Dana Cup Martin Høeg samt idémanden Søren Quist skitserede nogle spændende tanker.
 Ad 2.
  • Træningsturneringen for seniorhold skal i første omgang være et tilbud til de svenske og danske klubber. Også denne turnering skal på sigt tilbydes hold fra andre lande. Turneringen skal afholdes i Arena Nord, som en optakt til den svenske og danske turnering.
Ad 3.
  • Det er hensigten at hente svenske instruktører og sende dem til Danmark for at afholde træner / instruktør kurser for alle i Danmark. Vi vil invitere folk fra hele floorball Danmark til at deltage i disse kurser for at højne standarden i dansk floorball.
Ad 4.
  • Vi vil gerne åbne op for muligheden af at udveksle dommere mellem de to lande til glæde og gavn for alle dommerne. Vi mener, at vi igennem dette projekt kan udvikle dommerne og samtidig give vores dommere en mulighed for at opleve noget andet end den hjemlige liga. Og på den måde være med til at gøre det mere attraktivt at være dommer.
Ad 5.
  • Det er vores håb, at vi i løbet af kort tid - gerne allerede til næste sæson - kan få et par ungdomshold fra Frederikshavn med i turneringen i Gøteborgsområdet. Gerne U15 eller U17 hold enten som rene klubhold eller som et eller to blandede hold fra de forskellige klubber i nærområdet.
  • De sidste tre punkter skal naturligvis foregå i samarbejde med Dansk Floorball Union.
Vi håber, at vi med disse tiltag kan være med til at højne standarden og kvaliteten i dansk floorball. Til glæde og gavn for alle i hele floorball Danmark.
Aftalen skal være med til at sikre den fortsatte udvikling i FC Outlaws, både økonomisk, men så sandelig også på det sportslige plan. Aftalen skal ligeledes medvirke til at fastholde Frederikshavn som Danmarks floorball by nr. 1!

Det er et ønske fra FC Outlaws’ side af, at vi med den store ungdomsturnering kan få hele byen med på ideen. Hvis vi skal løfte turneringen op på det niveau vi gerne vil kræver det et samarbejde med hele byen og ikke mindst Frederikshavn Kommune.

Bjørn Fuglsang,
formand for FC Outlaws Floorball,
Frederikshavn

- og hvad laver de så de kære tøser..? 06-10-2011

tjek ind på:

www.youtube.com/user/morsikdj#p/a/u/2/YriKtD2E_sg

Husk at klikke på billeder i højre side også..

/Aage
Søren Frederiksen: Vi har en god chance for en semi.. 06-10-2011
 Cheftræner Søren Frederiksen er optimistisk trods nederlaget i dag.!

- Vi skiftede til en 2-2-1 opstilling i 2. periode for at pigerne ikke skulle gå fuldstændigt ned til sidst, fortæller Søren Frederiksen fra Euro Floorball Cup'en i Polen.
- Det var vigtigt, at vi kom fra kampen mod nordmændene med et godt resultat, og jeg synes at et 1-mål nederlag er accepttabelt.

- Jeg tror at Holmlia kan vinde med mere end eet mål over russerne i morgen, og så er vi i semifinalen, fortsætter Søren Frederiksen. - Vi kom herned som klare underdogs, men spillede en god kamp mod russerne og var forsåvidt også godt med mod Holmlia. Så lige nu er vi godt tilfredse.

- Vi har fået mange roser med på vejen for vores vilje til at spille floorball og ikke bare grave os ned.

- Der er mange positive ting hernede i Polen. Bl. a. kom Agata Kolesinska's far med et kæmpebanner her til morgen. Det var et holdbillede der blev taget i aftes og han havde lavet banneret i nat. Fantastisk. Vi glæder os til at vise banneret frem, når vi kommer hjem.

Banneret blev iøvrigt vist mange gange i den internet-transmitterede kamp mod Holmlia.

- Og så får vi en fantastisk støtte fra familien Plechan. Alle har vel set at hr og fru Plechan er trofaste tilskuere til vores kampe ligesom drengene fra Rødovre støtter os fuldt ud, fortæller Søren Frederiksen.

- Og så har dagen da også stået i B-tegn. Den megen virak omkring hendes udtagelse til at løbe med faklen har skabt røre hernede og de utallige tilkendegivelser på b.la. Facebook bliver studeret grundigt. Men som den seriøse sportmand B er, så er der fuld koncentration omkring kampene.

På et senere tidspunkt kommer der indslag på You Tube, hvor vi kan se hvordan pigerne også hygger sig.

Herfra krydser vi fingre for at Holmlia kan slå russerne i morgen så FC Outlaws kan være med i semifinalerne, som spilles lørdag.

Held og lykke.

/Aage
Pokalfinalen er gået til Aab og DM finalen er gået til Taaf 06-10-2011
Pokalfinalen bliver denne gang arrangeret af Aab. Finalerne finder sted den 14. januar 2012.

DM finalerne spilles i 2012 i Århus, hvor Team Århus er vært. DM finalerne spilles den 21. april 2012.

Benløse afholder Landsstævne 2012 06-10-2011
Landsstævnet for ungdommen har de sidste mange år være holdt i Frederikshavn, men nu er Benløse kommet på banen og har budt ind på Landsstævnet.

Landsstævnet afholdes i dagene fra 13. til 15. april 2012.

FC Outlaws tabte til norske Holmlia. 06-10-2011
Desværre kunne Outlaws-pigerne ikke stå distancen mod de norske mestre fra Holmlia.

Første periode blev en målløs affære trods godt spil fra begge hold. Nordmændene virkede skarpest i afslutningerne, men Anne Bruun tog godt for sig, især i et Outlaws-overtal, hvor Holmlia fik et par hurtige break aways.

Nordmændene kom ud til 2. periode og lagde et stort pres på Outlaws fra start. FCO-pigerne reddede sig ud af skærsilden trods en udvisning, men i det fjerde minut gik det galt, og Holmlia kom foran med 1-0. Vi skulle helt hen sidst i perioden før Outlaws igen kom til fadet, men den norske keeper var på vagt og lukkede ikke noget igennem.

Outlaws kom meget bedre med i 3. periode og fik endda udlignet 4 minutter ind i perioden, hvor Camilla Sørig satte målet efter en assist fra OL-aktuelle Annika Bengtsson. De kunne dog ikke hindre at Holmlia igen bragte sig i front i det tiende minut og 2-1 blev resultatet af kampen.

Ikke mindre end 38 redninger trak Anna Bruun ud af ærmet og det gav hende også titlen som bedste Outlaw.

Outlaws er nu afhængig af kampen i morgen mellem Holmlia og russerne fra Nizhny. Holmlia skal vinde med mindst to mål for at vi er videre i turneringen, eller er det 6. pladsen der bliver en kamp om på lørdag..!

Der kommer et interview har på siden senere på dagen.

/Aage


Det bliver Annika, der skal løbe med OL faklen i London 2012 06-10-2011
Annika Bengtsson har her til morgen fået at vide at hun bliver den ene deltager, der skal løbe med OL faklen i London 2012.

Læs mere på www.bt.dk/danmark/de-skal-loebe-med-ol-faklen.

Stort tillykke til Annika - det bliver en oplevelse for livetsmiley.


Annika er i skrivende stund ved at varme op til EC kampen imod Holmlia så der er ikke mulighed for at få en kommentar fra hende nu - mere følger senere.

Skrevet af
Margun
FC Outlaws damerne godt i gang i Polen. 05-10-2011
FC Outlaws damehold indledte i dag turneringen i EuroFloorballCup der afvikles i Polen i denne uge. Dagens mostander var det russiske mesterhold fra Nizhny Nvogorod.
 
FC Outlaws kom rigtig godt i gang i første periode, men målene udeblev desværre. Fem – seks store chancer blev reddet af den russiske keeper. FC Outlaws brændte endda et straffeslag sidst i perioden. Men en klar overvægt i spillet til FCO.
 
FC Outlaws startede 2. periode med at score 39 sekunder ind i perioden. Det var de to polske spillere Plechan og Kolesinska der åbnede ballet. Russerne lagde stort pres på og det resulterede i en to minutters udvisning til Outlaws. Russerne udlignede til 1-1, men allerede fem minutter ind i 2. periode kom Outlaws igen foran. Det var Tina Jensen der resolut sendte bolden i nettet efter et frislag. Men en ny udvisning gav igen udligning til 2-2. Russerne kom mere og mere frem på banen og lagde stort pres på Outlaws-målet, men Anna Bruun tog hvad der kom. En ny udvisning til Outlaws skabte bekymring, men den største chance i box-playet havde Annika Bengtsson, men desværre tæt forbi mål.
 
Men så i det 18. minut af 2. periode kom Outlaws frem til 3-2 ved en scoring fra Camilla Sørig og denne føring holdt perioden ud.
 
Sidste periode blev en spændende og tæt affære med Outlaws som toneangivende. Holdene skiftedes til at score men altid med Outlaws i front. Desværre fik det russiske hold udlignet til 5-5 to minutter før tid og trods en stor offensiv lykkedes det ikke Outlaws at få prikket bolden i mål. At overvægten af chancerne lå til Outlaws viser redningerne hos keeperne. Outlaws Anna Bruun blev noteret for 12 redninger, mens den russiske keeper snuppede 18 forsøg.!
 
Bedste spiller hos Outlaws blev helt fortjent Agata Plechan. Og hvor var det godt at se Mama og Papa Plechan iført hvide trøjer med nr. 31 på tilskuerpladserne..!
 
En god indledning for vores piger, men en svær kamp venter torsdag, hvor modstanderne hedder Holmlia fra Norge.
 
Kampfakta:
 
EuroFloorballCup: Nizhny Novgorod, Rusland – FC Outlaws:   5 – 5  (0 – 0  2 – 3  3 – 2)
Point for Outlaws: Camilla Sørig 2 mål, Agata Plechan 1+1, Anne Sofie Thaarup og Tine Jensen hver 1 mål, Jasminn Dam 2 assist og Agata Kolesinska 1 assist.
 
/Aage 
Damernes deltagelse i EC 2011 05-10-2011
Så er dameholdet velankommet til Polen, hvor de i dag kl. 14.00 skal møde det russiske hold Nizhny Novgorod - kampen kan følges via linket her.

Jeg talte med træner Søren Frederiksen mandag aften og spurgte om hans forventninger til kampene i Polen - han var noget skeptisk iht. til det russiske hold - de er ikke sådan at lege med. Han huskede tilbage på da han var tilknyttet damelandsholdet og de tabte med 17 - 20 mål imod Nizhny - så han både gruede for og glædede sig til kampen.

Søren mener at det norske hold Holmlia SK burde være et hold der passede bedre til vores niveau, men det er svært at sige. Det unge Outlaws hold vil gøre deres bedste for at yde det bedste de kan - uanset hvordan det går er de en floorball oplevelse rigere og har dannet sig et indtryk af, hvad der kræves for at være med internationalt.

Pøj pøj til truppen herfra:)

Skrevet af
Margun

24-årige Annika Bengtson klarede cuttet, da juryen skulle skære de mange nominerede ned til fem finalister i konkurrencen om de eftertragtede pladser i OL-stafetten. 03-10-2011

Annika Bengtson er spillende assistenttræner i floorball-klubben Frederikshavn Outlaws, hvor hun også startede sin karriere som 12-årig.

For tre år siden fik Annika ødelagt drømmen om en VM-deltagelse med det danske landshold, da hun blev ramt af en diskusprolaps. Det var en stor nedtur for den ambitiøse floorballspiller, men efter to års genoptræning kæmpede hun sig tilbage på banen for Frederikshavn Outlaws, med hvem hun nu skal spille Europa Cup i efteråret.

Derudover har hun også kastet sig over trænergerningen, hvor hun har tårnhøje ambitioner om at udbrede kendskabet til floorball i Danmark.

Hun er allerede i en meget ung alder blevet U19-landstærner, og så har hun involveret sig i Dansk Flootball Unions talentudviklingsprogram for unge piger mellem 14-18 år. I juryens beskrivelse af, hvorfor Annika Bengtson er nomineret, står:

- For at bevise, at en skade ikke stopper glæden ved, og engagementet i, sport. Og at man kan genvinde barndommens og ungdommens glæde i en ny sports-gren på et senere tidspunkt,



Klik på billedet for at komme ind på BTs hjemmeside og stemme på Annika

lyder det fra juryen, der består af B.T.s sportschef Jacob Staehelin, den tredobbelte OL-guldvinder Eskild Ebbesen og Solvej Lee, der er marketingsdirektør i Samsung.

Husk, at konkurrencen afgøres ved en afstemning her på bt.dk, som slutter d. 5. oktober.

De to finalister med flest stemmer vinder en løbetur med OL-faklen i den olympiske fakkelstafet frem mod OL i London i 2012.

Koncert med Xander - Anne Linnets søn - 60 medlemmer kan komme gratis med til denne 28-09-2011
Vi har fået 60 stk. gratis billetter til Xander Linnets koncert i Maskinhallen den 28. oktober.

Skulle dette have din interesse så kontakt Bjørn Fuglsang på tlf. 2860 3045.

Billetterne bliver givet ud efter 1. til mølle princippet.

Med venlig hilsen

Bjørn Fuglsang
Udtagelser til U19 damelandsholdet 27-09-2011
For første gang nogensinde er der udtaget et dansk U19 landshold for damer. Cheftræner Charles Hansen og assistenttræner Annika Bengtsson har efter grundig scouting og to indledende bruttosamlinger udtaget 20 spillere, der nu udgør det danske U19 landshold.

Holdet forebereder sig til U19 VM, der spilles i Bratislava, Slovakiet fra 1. til 5. maj. Turneringen i Bratislava bliver det femte U19 VM for damer, men det bliver første gang at Danmark er repræsenteret. Og derfor er man også at finde i B-gruppen, hvor modstanderne bliver Rusland, Tyskland, Østrig, Letland og Canada. Og i hvert fald Rusland, Tyskland og Letland er etablerede nationer på damesiden, så det bliver en hård debut for de danske teenagepiger.

Følgende spillere er udtaget til samlingen:
Amalie Aggergaard, Hvidovre Attack
Anna Bang Larsen, FC Outlaws
Anna Schepler, FC Outlaws
Anne Sofie Kraghede, FC Outlaws

Camilla Danielsen, Hvidovre Attack
Carina Vestergaard, AaB Floorball
Caroline Christoffersen, Frederikshavn Bulldogs
Christina Thomsen, FC Outlaws
Emilie Bengtsson, FC Outlaws

Emilie Huus, AaB Floorball
Emma Frederiksen, FC Outlaws
Eva Knudsen, AaB Floorball
Julie Høeg, FC Outlaws
Julie Niilonen, Frederikshavn Bulldogs
Kristine Sørensen, FC Outlaws
Laura de Fries, Benløse FC
Maria Helander, Århus FS
Maria Østergaard, FC Outlaws
Simone Jørgensen, Benløse FC
Theresa Christensen, Hvidovre Attack

Ikke færre end 9 stk. piger fra FC Outlaws er udtaget til truppen - tillykke med det piger.
Damelandsholdstruppen til VM i Schweiz 27-09-2011
Trænerteamet omkring damelandsholdet har lagt sig fast på truppen frem imod VM - se den her!

Damelandsholdets forberedelser frem imod VM i Schweiz i december, tager nu for alvor fart. Den 4-6. november 2011 deltager damelandsholdet i en 4-nationers turnering i Tyskland (Wernigerode & Ilsenburg), hvor holdet skal op imod Tyskland, Holland & Polen. Ingen af de 3 hold er i Danmarks Gruppe D til VM, så turneringen i Tyskland giver ikke direkte svar på Danmarks muligheder for avancement fra gruppen. Landskampene bliver alligevel enormt værdifulde for den danske trup, som får muligheden for at få aftaler og systemer på plads før det går løs til VM. Traditionelt spiller Danmark meget tætte opgør imod de 3 modstandere, så kampene giver selvfølgelig en indikation for hvor holdet står.

Danmarks kampprogram i 4-nationersturneringen ser ud som følger:

Danmark - Polen, 4. november 2011, kl. 19.00 (Harzlandhalle, Ilsenburg)
Tyskland - Danmark, 5. november 2011, kl. 16.00 (Harzlandhalle, Ilsenburg)
Holland - Danmark, 6. november 2011, kl. 10.00 (Harslandhalle, Ilsenburg)

Du kan som altid følge kampene på livescore, her på IFF´s hjemmeside

Danmarks VM trup ser ud som følger:

Carina Kaarsberg, Herlev
Ida Christensen, Malmö FBC

Anne Sofie Thaarup, FC Outlaws
Cecilia Di Nardo, IBK Dahlen
Helene Schaldemose, Esbjerg
Helle Grønbech, Huddinge IK
Jannie Pedersen, FF København
Jasmin Damm, FC Outlaws
Kit Bærentsen, Esbjerg
Line Dyrholm, FF København
Line Lauritsen, Rødovre
Liv Nøhr, FF København
Maria Frandsen, FF København
Maria Olausson, Rødovre
Marie Krabbe, Hvidovre
Marie Louise Nielsen, Aab
Mette Faurholt, FBC Engelholm
Sofia Bundgaard, Rødovre
Stine Lausten, Århus FS
Stinne Jørgensen, Aab

Tillykke med udtagelsen til Anne Sofie og Jasmin:
 


Anne Sofie Thaarup

Jasmin Damm
Holdtrækninger 26-09-2011

U9 - Sunds har trukket sig
U15 - Hjørring og Esbjerg har trukket sig
H2 - Viborg Saints har trukket sig
H3 - Jetsmark har trukket sig

Skuffende nederlag i Friday Nigth Floorball til AaB. 26-09-2011
Rigtig flot start på en kamp som endte med et ærgerligt nederlag.!

Fredag aften tog FC Outlaws herreliga imod AaB i en Internet-transmitteret kamp, som blev overværet at 250 tilskuere i Idrætshallen.

Set-up'et var på plads. KanalSport ligeså. Tændte og forventningsfulde spillere efter en flot turneringsstart forrige fredag. Der var lagt op til en sejr over rivalerne fra AaB.

Og det startede fremragende. Outlaws var meget toneangivende fra start og det udmøntede sig også i en 3-0 føring efter 10 minutter i 1. periode.! Skarpt powerplay resulterede i to scoringer. Flot så det ud. Men AaB var bestemt ikke slået - højst lidt rystet. Og så kom de for alvor med i kampen igen efter et par personlige fejl fra Outlaws. Med alt for lette mål fik AaB udlignet til 3-3 inden perioden var forbi.!

Og 4 minutter inde i 2. periode kom AaB så foran - igen på en ærgerlig fejl. En ikke godt spillet periode fra nogen af holdene, hvor FC Outlaws rendte ind i tre udvisninger. Men i modsætning til forrige fredag fungerede boxplay fint. Ingen scoringer her.!

I starten af 3. periode fik FC Outlaws udlignet til 4 - 4. Glenn Christiansen revancherede sig for sine lidt uheldiige indgreb og kanonerede en bold i kassen fra lang afsted - den så AaB-målmanden ikke meget af.! AaB kom igen foran, men Steffen Jensen udlignede efter et energisk sololøb.

Og så kom et ærgerligt selvmål der gav føring til AaB til 5-6, 13 minutter ind i 3. periode. Og minuttet efter sejlede en aflevering langt ude fra ind bag Outlaws-keeperen til 5-7.! Nederlaget var en kendsgerning.

- AaB straffede vores fejl omgående, sagde cheftræner Ronny Knoph efter kampen. - Vi lagde godt fra land, men holdt ikke niveau hele kampen. - Positivt var vores box- og powerplay, men det kunne ikke vinde kampen alene. - Nu må vi revanchere os på fredag, hvor en vanskelig opgave venter os i Abildgaardshallen.

Kampfakta:

Unihoc Floorball Liga vest: FC Outlaws - AaB Floorball: 5 - 7  ( 3-3  0-1  2-3).

Point for FC Outlaws: Steffen Jensen 2 mål, Glenn Christiansen 1+1, Lasse Hågensen og Nicolaj Pedersen hver 1 mål. 1 assist til Sune Reinert og Kris Jensen.
Udviksninger: 4x2 min. til begge hold.

/Aage

FC Outlaws dameliga indledte sæsonen med en sikker sejr over AaB. 25-09-2011

Det var en god start på turneringen for hjemmeholdet. AaB kom til Frederikshavn efter et overraskende nederlag til Aarhus FS lørdagen forinden, og var opsatte på, at denne fadæse skulle vaskes væk.

 

Men efter en lidt nervøst præget 1. periode, hvor det enlige mål faldt i midten af perioden. Målet til Outlaws-føringen blev sat ind af Jasmin Damm, der er ny i Outlaws-truppen.

 

I 2. periode lukkede hjemmeholdet op for godteposen og i løbet af fem minutter, blev AaB totalt splittet. Fire scoringer blev det til fra Outlaws-pigerne. Målene blev scoret af Camilla Sørig 2, Maria Østergaard og Annika Bengtsson hver 1. Alle efter rigtig flotte angreb, som lover godt for Outlaws-pigernes deltagelse i Euro-Floorball-Cup’en i Polen i uge 40. AaB reducerede dog til 1-5 inden periodens slut.

 

I 3. periode satte AaB ind med et voldsomt pres og havde held til at reducere yderligere to gange, men et mål af FC Outlaws’ Maria Østergaard 12 min. ind i perioden, satte en bom for udeholdets anstrengelser.

 

FC Outlaws næste kamp er i Esbjerg førstkommende lørdag, hvorefter turen går til Polen til Euro-Floorball-Cup’en, hvor opgaven består i at kvalificere sig til Champion-Cup i Sverige i 2012. FC Outlaws fik chancen for at deltage i Cup’en efter de danske mestre fra Frederikshavn Bulldogs valgte at takke nej.

 

Modstanderne i Polen er Nizhny Novgorod fra Rusland samt Holmlia fra Norge. I den anden pulje deltager Energa Olimpia fra Polen, RSU/Runway, Letland og Zirafa Zilinia fra Slovakiet.

 

Efter de indledende kampe spilles semifinaler og finale. Forhåbentlig med et hold fra FC Outlaws, Frederikshavn Danmark. På herresiden deltager de danske mestre fra Rødovre FC.

/Aage

Træner Ronny Knoph's oplæg til fredagens kamp. 21-09-2011

Optakt FC Outlaws - AaB

Seneste tre kampe:

11-03-11 - FC Outlaws - AaB Floorball 1-9

21-01-11 - FC Outlaws - AaB Floorball 5-2

31-10-10 - AaB Floorball - FC Outlaws 8-4

De seneste tre kampe ligger tilbage i sidste sæson, hvor det blev til to AaB sejre og en Outlaws sejr. Dette med en målscore på 19-10 i AaBs favør.

Begge hold har dog i løbet af sommeren fået skiftet en del ud i trupperne. Nogle af spillerne har endda skiftet mellem FC Outlaws og AaB og omvendt. Det vil derfor blive et meget spændende opgør hvor flere tidligere holdkammerater vil mødes.

Vi åbnede sæsonpremieren med et nederlag, hvor det var et effektivt Bulldogs powerplay som afgjorde kampen. I spillet 5 mod 5 viste vi stort mod og vilje, dette gjorde også at vi skabte rigtig mange chancer. Desværre var vi meget sløsede med vores chancer og forpassede flere gange muligheden for at lukke kampen. På trods af nederlag udstrålede spillerne en enorm gejst og positiv attitude, dette skal vi tage med i kampen mod AaB.

AaB kommer til kampen med en frisk sejr i bagagen, da de vandt deres åbningskamp mod Team Århus med cifrene 2-6. Ser man på resultatet er dette en stor sejr for AaBerne, da Team Århus historisk set ofte voldt AaB mange problemer og størstedelen af kampene er da også endt med Århus sejr.

Til fredagens kamp vil det blive kontraerne som afgør kampen, da begge hold som udgangspunkt satser defensivt i deres spilsystem og håber på kontrachancer. AaB havde sidste år en af ligaens bedste forsvar og lukkede kun i snit 4,8 mål ind pr. kamp i modsætning til Outlaws 7,8 i snit pr. kamp. Netop defensiven ser ud til at være en af AaBs nøglepunkter i den nystartede sæson, hvor de også besidder masser af rutine i form af Peter Andresen og Søren Olesen.

Vi har i år lagt meget vægt på forsvarsspillet og det at ”vinde” tid i angrebszonen, og tiden vil derfor vise om netop dette vil lykkes mod AaB.

Pga. at ligaen i år består af 6 hold vil alle kampe have stor betydning. Alle hold vil slås for de 3 point som vil bringe dem tættere på en slutspilsplads, og kampen fredag aften er ingen undtagelse!

Vi ses i hallen!

/Ronny Knoph

Dommere til FC Outlaws dommerjobs påsat 20-09-2011
FC Outlaws skal levere dommere til 30 kampe inden årsskiftet.

På et møde mandag har dommerne i FC Outlaws fået fordelt opgaverne. Hvis du går inder under menu'en:
Kampafvikling 2011-2012 - dommerpåsætning, kan du se hvem der skal dømme til forskellige kampe.

/Aage
Orienteringsmøde tirsdag d. 20. sept. 18-09-2011

Hej alle J

 

Så er vi endelig kommet i gang med en ny sæson i FC Outlaws. Dame- og herreligaholdene har begge trænet hårdt her henover sommeren. Og det ser for begge holds vedkommende ud til at blive en spændende sæson. Der har været en pæn tilgang til begge hold siden sidste sæson -  specielt dameholdet må betegnes som værende favoritter til en finaleplads igen i år. Damerne skal allerede i oktober på den første rigtig store opgave, da de her skal deltage i Europa Cup i Polen.

 

Vi har henover sommeren arbejdet med at finde nye sponsorer til klubben. Det har bl.a. gjort det muligt at tilbyde Jer alle en træningsdragt til en pris på kr. 200,00 (normalpris kr. 480,00). Vi får i år vores helt egen tøjkollektion, hvor I får mulighed for gennem klubben at bestille tøj fra KlubbHuset. Det vil også være muligt at bestille andre varer, men mere herom senere.

Udover denne aftale sender vi Jer også en folder omkring el. Klubben har lavet aftale med EnergiNord, hvor vi, hvis I tilmelder Jer, får et fast beløb pr. husstand + et beløb pr. KWH. Så det gælder om at få så mange med som overhovedet muligt. I kan se linket på vores hjemmeside, og når I tilmelder Jer, er det vigtigt, at I husker at vælge FC Outlaws, som den klub I ønsker at støtte.

 

Vi vil herigennem samtidig indbyde alle forældre og spillere til en lille hygge- / orienteringsaften:

 

Tirsdag d. 20/9 kl. 19.30 i SparNord loungen i Arena Nord.

 

Her vil vi bl.a. fortælle Jer om vores aftale med KlubbHuset, vi vil også fortælle lidt om EnergiNord / forenings-el, samt om, hvad vi ellers har lavet af aftaler.

 

Vi vil også komme lidt ind på, hvad vi forventer til den kommende sæson, samt hvad vi har af planer omkring ture for de enkelte hold. Vi vil gerne sende nogle af vores hold til udlandet, så de kan komme ud og opleve noget.

 

Sidst men ikke mindst vil vi fortælle om nye tiltag i klubben. Her vil vi også gerne høre Jeres meninger / holdninger, samt hvis der er nogle af Jer, der går med en eller anden god ide til vores klub.

 

Ellers glæder vi os meget til at se Jer alle igen, og komme i gang med en ny sæson i FC Outlaws.

 

På bestyrelsens vegne

 

Bjørn Kortegaard Fuglsang

formand

Superflot indledning på den nye sæson..! Opdateret.. 17-09-2011

Flot åbningskamp i Unihoc-Floorball-Ligaen af de to lokale hold.

Selvom Frederikshavn Bulldogs mødte frem som klare favoritter, var det velforberedt FC Outlaws hold, der tog imod gæsterne.

 

Gæstfriheden var dog svær at få øje på. FC Outlaws førte sig frem fra første fløjt, mødte ”hundene” godt fremme på banen, og var man presset i tilbage gjorde lynhurtigt contraspil livet surt for sidste års sølvvindere.

 

FC Outlaws har fået samlet et ungt og homogent hold til sæsonen. Med grundstammen af sidste års U19-DM-vindere suppleret med tilbagevenden af Steffen Jensen og Christian Jepsen fra hhv. AaB og Hjørring samt nykomlingene Casper Jepsen og Nikolai ”Flyve” Pedersen, vil holdet være i stand til at tage kampen op om slutspilspladserne i vestkredsen.

 

FC Outlaws bragte sig fortjent foran 1-0 midt i 1. periode, men Bulldogs svarede dog hurtigt igen. FC Outlaws var dog hele tiden et ben foran og 17 min., ind i perioden bragede Flyve for første gang igennem og scorede til 2-1. Et minut før tid faldt den første udvisning i kampen. Det var til FC Outlaws og så begyndte målfesten i powerplay.! Bulldogs udlignede til 2-2 i slutminuttet af perioden. Og bemærkelsesværdigt – i samtlige udvisningsminutter blev der scoret i powerplay.! Bulldogs scorede således fem ( eet under en afventende udviosning) af deres otte mål i powerplay, mens FC Outlaws nettede de tre gange de var i overtal. Der står vist boxplay på træningsprogrammet i den kommende tid.

 

Kampen bølgede frem og tilbage i 2. periode. Der var masser af målchancer i begge ender af banen, men de to målmænd tog godt fra sig og havde mange klasseredninger. FC Outlaws kom foran 3-2 og men måtte så se sig bagud i midten af perioden 3-4 efter powerplay.! Kampen tog en dramatisk vending i det sidste minut af perioden, hvor Bulldogs løb ind i et par udvisninger, og så var stillingen pludselig 5-4 til FC Outlaws.!

 

I 3. periode fik FC Outlaws trukket problemerne ned over hovedet grundet udvisninger. Fire gange var en Outlaws-spiller til afkøling og i alle fire powerplay scorede Bulldogs..! FC Outlaws tíllod sig at brænde et straffeslag i slutningen af perioden, men i efterfølgende udvisning reducerede hjemmeholdet til slutresultat 6 – 8.

 

FC Outlaws nye træner Ronny Knoph havde følgende kommentar efter kampen:

 

-          Jeg synes mit hold spillede en rigtig flot kamp, hvor vi var på fuld omgangshøjde med Bulldogs. Måske endda bedre i spil 5-5.! Afgørelsen faldt i spil 5-4, hvor vi dummede os ved at lukke fem mål ind. Det skal der arbejdes på. Ellers er jeg meget tilfreds med vores første kamp og vi kommer til at gøre det endnu bedre i den kommende tid, slutter Knoph.

 

Vi kan kun tilslutte os vurderingen. Det er et spændende Outlawshold, hvor de unge spillere tydeligt har fået hår på brystet. Superhurtige spilvendinger i kraft af Steffen Jensen, Jepsen og Nikolai Flyve. Solidt backspil bagude og dygtige målmænd, hvor Jonas Risom gjorde det fremragende i debutkampen. Vi glæder os til de kommende kampe.!

 

Kampfakta:

 

FC Outlaws – Frederikshavn Bulldogs:   6 – 8  (2-2  3-2  1-4).

Point for FC Outlaws: Nikolai Flyve 3 mål + 1 assist, Steffen Jensen 1+1, Christian Jepsen og Lukasz Adamscak hver 1 mål. 1 assist til Sune Reinert, Glenn Christiansen og Casper Jepsen.

 

Udvisninger: FC Outlaws 4x2 og Bulldogs 3x2 min.

/Aage

 

 

 

 

 

Første kamp i Unihoc-Floorball-Ligaen for FC Outlaws herreliga.. 13-09-2011

Det må siges, at sæsonen starter med et brag af et lokalopgør. Det er mod sidste års finalister fra Frederikshavn Bulldogs, som har et skræmmende stærkt hold og bestemt må anses som favorit til en plads i medaljerækken.

Men også FC Outlaws herreliga stiller med et spændende og fornyet hold.!

 

Nye (gamle) spillere er kommet i truppen. Elegante Christian Jepsen er vendt tilbage fra Hjørring og har taget lillebror Casper med sig. En stærk og altid fightende back med et stort talent. Også energibundtet Steffen Jensen er tilbage igen efter en sæson i AaB. Sammen med talentet Nicolaj ”Flyve” Pedersen.

 

Desværre har Alex Jensen valgt at forlade klubben, men med de mange unge U19 danske mestre fra sidste år i truppen, ser det ikke helt skidt ud!

 

Keepersiden i FC Outlaws er også blevet styrket med tilgang af Jonas Risom og Nicolai Schüsler. Så der er nu fire unge, talentfulde målmænd i truppen. 

 

FC Outlaws herrer har spillet en del træningskampe og pokalkampe op til sæsonen. Holdet er videre til 3. runde af Fat Pipe Cup, hvor man skal møde nyoprykkede Sunds i den vestlige semifinale.

 

Holdet har også været på et træningsophold i Göteborg i forgangne weekend, hvor der blev spiller tre kampe mod svenske hold fra den svenske division 1 og 2. Dette resulterede i to nederlag, men en flot og opmuntrende sejr i den tredje og sidste kamp.

 

Den første kamp i Unihoc Floorball Liga’en spilles fredag aften kl. 19.30 i Idrætshallen.

 

/Aage

Kampskemaer for sæsonen 2011 - 2012 10-09-2011
De nye kampskemaer for indeværende sæson er nu lagt under de forskellige hold.

Ny side i luften med oversigt over kampe og resultater istedet for Infosport 10-09-2011
Det har været varslet i godt et år Infosportsiden ville lukke ned her til jul og derfor har DaFu været i gang med at finde en erstatning for Infosport.

Den nye side er nu i luften og umiddelbart ser den ud til at være nem at have med at gøre.


Øverst på klubbens hjemmeside er der lagt et DaFu logo med link til den nye side.

Skrevet af
Margun
Friday Night Floorball.! 07-09-2011

Pigerne planlægger Festlig Fredag Floorball..!!

I forbindelse med kampene d. 23. og 24. sept., hvor herrekampen fredag aften sendes live streaming, har dameholdet planlagt en festlig floorball fredag/lørdag. Her bydes på auktion over gamle spillertrøjer og andet Outlaws-outfit.

 

Især herrekampen mod AaB fredag aften får fuld knald på med ungdomsspillerne kaldt ind til træning, skud-skole, showkamp og optakt til kampen med store bannere o. lign.

 

Under herrekampen bliver der også solgt am. lotterier, rispose-kast og så naturligvis musik og show under hele kampen. Hele arrangementets overskud går ubeskåret til dameholdets tur til Eurofloorball-Cup i Polen i oktober måned.

 

Så kom og støt både herreholdet og dameholdet i denne weekends kampe.

Mere optakt til den første hjemmekamp, fredag d. 16. sept. mod Frederikshavn Bulldogs i Idrætshallen, senere.

/Aage

Dame A landsholdet samles kommende weekend 05-09-2011
Dame A landsholdet samles for anden gang i denne sæson i weekenden den 9. – 11. september 2011 i Gørding.

Trænerteamet cheftræner  Thomas Turpeinen , Assistenttræner Jarkko Rinne og Holdleder  Anne Skov  har udtaget bruttogruppen til den kommende træningssamling. Samlingerne er de første skridt på vejen til VM i Schweiz i perioden fra den 4. til den 11. december 2011.  Dame A landsholdet skal i november måned deltage i 4 Nations Cup i Tyskland, hvor modstanderne bliver Polen, Holland og værtsnationen Tyskland. 

 

I forbindelse med samlingen i september vil holdet formodentlig skulle spille træningskamp mod et lokalt herrehold. Til samlingen i september er udtaget 23 spillere. Denne trup kan senere blive reduceret til 20 spillere.

Følgende spillere er udtaget for FC Outlaws:


Ann -Sofie Thaarup,  FC Outlaws
Jasmin Damm, FC Outlaws

Stort tillykke med udtagelsen herfra

 
FC Outlaws herrer møder Sunds i pokalen.. 05-09-2011
Interessant opgør i Fat Pipe Cup'en for FC Outlaws herrer.

FC Outlaws herrer skal møde nyoprykkerne fra Sunds i pokalens 3. runde. Dette blev resultatet af lodtrækningen i dag på DaFU's kontor. Kampen skal spilles i uge 41 og Sunds trak hjemmebanen.

Sunds vandt sikkert over Aarhus FS, mens FCO ligeledes vandt sikkert over Jerup IF. Det bliver en interessant kamp, idet Sunds kan blive en hård konkurrent i ligaen om adgang til slutspillet.

Den anden semifinale står mellem Herning FC og Brønderslev Hot Shot.

FC Outlaws damer skal til Aarhus.

Kun een kamp blev afviklet i damernes vestkreds i 2. runde. Det var Aarhus FS der vandt over Esbjerg. De øvrige kampe blev afgjort ved et afbud fra modstanderne.

Semifinalerne i vest spilles således:

Team Aarhus - FC Outlaws
Aarhus FS - AaB Floorball

/Aage
FC Outlaws herrer videre.. 01-09-2011
FC Outlaws herrer videre i Fat Pipe Cup.

Med en beskeden sejr på 7-1 over Jerup IF fra 2. division, kvalificerede FC Outlaws herrer sig til 3. runde af Fat Pipe Cup. Periodecifrene var 3-0 2-1 2-0.

/Aage
Spilleplanen i Eurofloorball Cup på plads. 30-08-2011
FC Outlaws damehold skal i Euro-Cup'en møde følgende hold:

Onsdag d. 5. okt. kl. 14.00: FC Outlaws - Nizhny Novgorod, Rusland.
Torsdag d. 6. okt. kl. 11.15: FC Outlaws - Holmlia SK, Norge.

Fredag d. 7. okt. kl. Fridag
Lørdag d. 8. okt. Play Off-kampe
Søndag d. 9. okt. Finalekampe

Alle kampene spilles i Rakoniewice, Polen. Byen ligger tæt på Agata Plechans hjemby Babimost.

Det bliver et par hårde kampe, men ikke en umulig opgave. Guleroden er deltagelsen i Champion Cup i Sverige i 2012, hvor vinderen får alt betalt pånær rejsen..!

Det er da værd af gå efter.

/Aage
FC Outlaws damer videre 3. runde i pokalturneringen.! 30-08-2011
Randers Raptors melder afbud til kampen.

Pokalkampen i Fat Pipe Cup i damerækken på søndag i Randers er aflyst, idet Randers har meldt afbud til kampen. FC Outlaws damer er dermed videre til 3. runde uden at have været i kamp endnu..!!

Det har Jerup Idrætsforeningen ikke gjort.! De glæder sig derimod til at tage imod FC Outlaws herrer i Jeruphallen onsdag aften kl. 20.00. Mon der bliver tilskuerrekord.? Kom i god tid, der er ikke så meget plads..!

/Aage
Liga optakt 28-08-2011
Steen Houmann har lavet en ligaoptakt på sin blog,
den kan ses på følgene link. http://steenhouman.wordpress.com/2011/08/27/optakt-floorballligaen-herrer/
Vi skal toppe 3 gange i denne sæson!!! 28-08-2011

Så barsk var udtalelserne fra FC Outlaws dameliga’s cheftræner  Søren Frederiksen..!!

 

Det meget unge Outlaws-damehold får sin sag for i den kommende sæson. Søren Frederiksen ridser situationen op inden sæsonstart næste weekend, hvor en pokalkamp venter i Randers.

 

-          Vi skal gøre en god figur ved Europa-Cup’en i oktober måned i Polen. Vi fik chancen, da de danske mestre fra Bulldogs takkede nej til at deltage. Vi får chancen for at kvalificere os direkte til Champions-Cup næste år i Sverige. Det betyder, at vi kun skal betale rejsen til Cup-en. Alt andet er betalt.

-          Selv hvis dette skulle glippe, betyder deltagelsen for os, at vi er langt forud for vores konkurrenter, når grundspillet for alvor går i gang herhjemme. Vi får nogle meget svære kampe, hvor vi skal være helt oppe på tæerne, men det betyder også, at vi har en masse kampe i benene, når det for alvor går løs i den hjemlige turnering, siger Søren Frederiksen.

-          Vi satser naturligvis også 100% på pokalturneringen. Det betyder en evt. finale omkring årsskiftet. Om vi havner i finalen, kan kun tiden vise, men det er bestemt et delmål i denne sæson.

-          Og det helt store mål i denne sæson er naturligvis en DM-finale.! Det var overraskende, at vi kunne spille os i finalen i år, hvor et nederlag til lokalrivalerne blev resultatet, men det var bestemt et resultat, som vi kan bruge til noget, siger Søren Frederiksen.

-          Jeg forventer, at det bliver AaB og Aarhus FS der bliver de største konkurrenter i år. Mestrene fra Bulldogs har fået kærligheden at føle efter mesterskabet. Flere af deres bedste spillere er emigreret til Sverige for at prøve lykken der, og FC Outlaws har også formået at tiltrække en del af de gode spillere fra konkurrenten.

-          Selvom flere af de erfarne spillere har valgt at gå på pension, har vi to superkæder og en meget talentfuld ungdomskæde. Det kan kun blive godt og jeg glæder mig meget til en spændende sæson, udtaler cheftræneren.

 

At talentmassen er der er der ingen tvivl om. Ikke mindre end 12.! spillere fra truppen er udtaget til U19-landsholdsamlingen, sammen med tre unge spillere fra 2. holdet..!!

 

Truppen:

 

Målmænd: Anne Bruun, Anne Bang og Anne Schepler.

Backs: Emilie Bengtsson, Line Høeg, Karina Vejby, Camilla Bak, Christina Thomsen, Anne Sofie Thaarup og Julie Høeg.

Forwards: Camilla Sørig, Agata Kolesinska, Agata Plechan, Anne Sofie Kraghede, Annika Bengtsson, Maria Østergaard, Julie Christensen, Emma Frederiksen, Kristine Sørensen og Jasmin Damm.

 

Tilgang: Anne Bang, Anne Sofie Thaarup, Anne Sofia Kraghede, Camilla Bak og Jasmin Damm.

Stoppet: Tina Jensen, Karen Vester, Liselotte Haagensen, Mia Vesterberg (skadet), Lisa Hansen og Henriette ”Hønse” Strandby.

 

Crew: Søren Frederiksen, cheftræner. Morten ”Luffe” Pedersen og Annika Bengtsson, ass. trænere. Katrin Østergaard og Dorthe Hansen, holdledere.

 

Vi ønsker FC Outlaws-dameliga held og lykke i sæsonen..!!

/Aage

Pokalkampen mod Jerup fastsat. 24-08-2011

Jerup IF har i dag fastsat spilletidpunktet for pokalkampen mod FC Outlaws herrer.

Kampen bliver spillet onsdag d. 31. august kl. 20.00 i Jeruphallen (ved skolen).

/Aage
 

Akut mangel på hjælp til pigeprojektet 24-08-2011
Dansk Floorball Union har i sæsonen 2010/11 kørt et kursusprojekt for landets piger i aldersgruppen 14-19 år. Dette ønsker unionen at forsætte i den nye sæson. Projektet står dog i akut mangel på arbejdskraft, og vi søger derfor trænere til samlingerne i Jylland og på Sjælland.

 
Målet for kurserne er uddanne og udvikle pigernes kunnene inden for teknisk og fysisks træning. Pigerne skal gives nogle værktøjer som de kan bruge udenfor deres normale træningstid, som vil kunne udvikle dem i en positiv retning som floorballspillere. Derfor er DaFU i gang med at udvikling af undervisningsmateriale, som de kommende trænere skal tage udgangspunkt i.

 
Datoerne og haltid for kurserne er som følger:

 
Aalborg d. 14 oktober 2011
Aalborg d. 25 november 2011
Aalborg d. 17 februar 2012

 
København/Bellahøj d. 9 oktober 2011
København/Bellahøj d. 27 november 2011
København/Vanløse d. 26 febebruar 2012

 
Hvis det ikke lykkedes os at finder frivillige trænere som gerne vil engagere sig i projektet, må vi desværre lukke ned for projektet i denne sæson (2011/12). Derfor er du mere end velkommen til at sende en mail til Projektleder Charles Hansen, eller til udviklingskonsulent Kenn Romme.
 
Med sportslig hilsen
 
Charles Hansen
Projektleder - Pigeprojektet
Dansk Floorball Union
U19 damelandsholdet samles i weekenden - se udtagelserne her 24-08-2011
Dame U19 landsholdet afholder sine første samlinger lørdag d. 27 august og 10 september. Begge samlinger foregår i Århus
Samlingerne er de første skridt på vejen til Dame U19 VM i Bratislava 2012, hvor holdet skal møde så spændende modstandere som Canada, Tyskland, Rusland, Østring og Litauen.

 
De første samlinger vil indeholde tekniske og taktiske test af spillerne samt et par enkelte opspil som bliver en del af U19 landsholdets taktik. Udover den praktiske træning vil samlingerne indholde en del information om fremtidsplanerne for holdet, samt hvilke forventninger der er til spillerne omkring fysik og livsstil som landsholdsspiller.

Følgende spillere er udtaget:
Anna Bang Larsen (FC Outlaws)
Anna Schepler (FC Outlaws)
Betina Larsen (Hjørringn Hawks)
Ida Christensen (Malmö FBC)
Emilie Bengtsson (FC Outlaws)
Christina Thomsen (FC Outlaws)
Anne Sofie Thaarup (FC Outlaws)
Maria Østergaard (FC Outlaws)
Amalie Lindtner (Fc Bulldogs)
Maria Helander Søndergaard (ÅFS)
Emilie Huus (AAB)
Julie Andersen (Herlev FC)
Caroline Pedersen (Copenhagen SFC)
Julie Høeg (FC Outlaws)
Celina Haug (FC Outlaws)
Simone Jørgensen (Benløse FC)
Helena Bregnholt (Benløse FC)
Jasmin Damm (FC Outlaws)
Anne Sofie Kraghede (FC Outlaws)
Katrine Lindtner (FC Bulldogs)
Emma Frederiksen (FC Outlaws)
Julie Christensen (FC Outlaws)
Amalie Thomsen (FC Outlaws)
Caroline Christoffersen (FC Bulldogs)
Julie Niilonen (FC Bulldogs)
Eva Knudsen (Aab)
Maria Andersen (FC Outlaws)
Carina Vestergaard (Aab)
Laura de Fries (Benløse FC)
Amalie Aggergaard (Hvidovre Attack)
Camilla Danielsen (Hvidovre Attack)
Katrine Sørensen (Hvidovre Attack)
Theresa Christensen (Hvidovre Attack)
Rikke Skov (Esbjerg Sharks)
Kristine Sørensen (FC Outlaws)

 
Alle piger er udtaget til begge samlinger.

 
Forældre og trænere er velkommen til at komme og overvære samlingerne.

U19 landstræner Charles Hansen har udtaget en stor trup til disse samlinger, for at få et godt overblik over pigerne på landsplan. Til sin hjælp har han Annika Bengtsson, som skal fungere som assistenttræner for holdet.
 
Klubaften med vores tøjsponsor Klubhuset 24-08-2011

Fredag d. 26. august har du chance for at gøre en rigtig god handel..!!

Da kommer FC Outlaws nye tøj- og materialesponsor nemlig på besøg i Frederikshavn. Med sig har Klubbhuset et meget bredt udvalg af deres spændende nye ting til floorball, som bliver solgt til særdeles attraktive priser.

Det hele sker i Badmintonhallen gamle cafeteria - mødelokale 6 - i tiden kl. 16.00 - 18.30.

Alle medlemmer er velkommen til en spændende dag. Bemærk, at al træning er aflyst i Arenaen denne dag.

/Bestyrelsen

Lodtrækning 2. runden i pokalturneringen. 24-08-2011

Lodtrækning Pokalturnering 2. runde herrer.

af  Steffen Aagaard Fabricius, saa@floorball.dk
Idag blev der foretaget lodtrækning til Pokalturneringens 2. runde for herrer

Resultatet af lodtrækningen blev således:

Herrer øst
Vinder Glostrup/Copenhagen – Vinder Vallensbæk/Benløse
Greve FC – Helsingør FT
Hvidovre AFC – Vanløse Floorball
Lyngby FF – Rødovre FC

Herrer vest
Brønderslev FC – Team Århus Floorball
ÅFS Floorball – Sunds SFC
Jerup IF – FC Outlaws
Herning FC – Aab Floorball

Kampene bliver placeret i tidsrummet d. 29. august til d. 4. september.

Stor opbakning til standerhejsningen i fredags 21-08-2011

Der var rigtig mange spillere, forældre o.a. mødt op til standerhejsningen i fredags - det sætter vi pris på.

Efter velkomst ordene fra Bjørn og lidt info om sæsonen - var der lidt til ganen i form at sodavand og pølsehorn.

Dem der havde lyst spillede en lille turnering med Poul Martin som primus motor.

En hyggelig stund i hallen - dejligt at se så mange kendte og ukendte ansigter efter en lang sommerferie fra floorballen.

Mandag starter træningen så igen for alvor.

God sæson til jer alle

Skrevet af
Margun

Herreholdet videre i pokalturneringen 21-08-2011
Herreholdet mødte i dag Hjørring i pokalturneringen. Det endte med at blive en målrig affære.

Efter 1. perioden var stillingen 9-0 til FC Outlaws.

Anden periode var ikke særlig målrig - spillerne fra Hjørring kæmpede med næb og klør og ikke før sidst i perioden lykkedes det at komme igennem hos en velspillende målmand - 3 mål blev det til i denne periode.

I sidste periode kom der igen hul på ballonen - ikke uden kamp skal siges - Hjørring spillerne kæmpede alt hvad de havde lært - kunne være sjovt at se målmandens statistik over redninger i denne periode - den var ganske betragtelig - han fløj rundt i målet. Perioden endte 10-0 til FCO.

Kampens resultat: 22-0 til FC Outlaws.

Tillykke til herreholdet, der nu er videre til 2. runde af pokalturneringen.

Skrevet af 
Margun
FC Outlaws - Formand Bjørn Fuglsang tlf. 28 60 30 45| Sekretariat Aage Gøgsig tlf. 24 21 49 31