|
|  |
|
|
|  |
|
| 22-03-2011 |
Endnu et drama skulle der til før U17 i søndags kunne løfte pokalen over hovedet som nye danske mestre.
Ringstedhallen var mere eller mindre fyldt omkring 300 tilskuere, da U17 finalen skulle fløjtes igang mellem FC Outlaws og Benløse. De fleste tilhængere støttede modstanderne og det kunne høres i hallen. Fra Frederikshavn var vi ca. 10 stk. til at heppe på vores drenge, men det skulle vise sig at vi skulle få hjælp til at heppe fra helt uventet side. Flere af de unge Bulldogsspillere der tidligere på dagen havde vundet bronze i kamp mod Copenhagen støttede vores drenge i kampen imod guldet. Stor cadeu til dem herfra .
Vi lægger rigtig godt ud spiller flot spil og det gav pote allerede 3 min. inde i første periode da Jesse Fortunato assisteret af Mikkel Emborg scorer til 1-0. Et flot mål der er placeret i krydset så målmanden er uden chance.Syv minutter inde i første får nr. 27 fra Benløse en 2 min. for protester og i PP i tiden 8.11 lægger Rasmus Bengtson en aflevering til Ronni Schou, der sætter den ind. Vi spillede rigtig godt i denne periode og chancerne til modstanderne var ikke særlig mange - det virkede som om de trak sig længere og længere ned på deres egen banehalvdel. Der kom ikke flere scoringer i denne periode der endte 2-0.
Anden periode er ikke to min. gammel da Emil Rom Madsen sender et skud afsted på en aflevering fra Jesse Fortunato, målmanden afværger i første omgang, men giver en retur som Emil iskoldt dribler rundt ham og sætter i nettet . Vi har stadig det meste af spillet og i tiden 5.31 er Emil på spil igen han bliver fældet af målmanden og uden at være partisk så det unægtelig ud som om at det burde koste et straffe, dommeren fløjter imidlertid ikke for noget og derfor tager Andreas Magnusson bolden der stadig er i spil og sætter den i nettet til 4-0. Det ser unægtelig godt ud, men som vi ved så er intet afgjort i den floorballkamp før sidste fløjt lyder og det var det så sandelig ikke i denne heller. Vi trækker en udvisning godt 8 min. inde i perioden for ukorrekt skub og der går ikke andet end 10 sek. så er det blevet udnyttet af modstanderne målscorer var nr. 89 Patrick MacCabe ass. af Jacob Bøge. I tiden 14.55 trækker vi endnu en udvisning denne gang for gentagne forseelser og endnu en gang bliver dette udnyttet af modstanderne, der med et skud fra Andreas Bilenberg ass af Daniel MacCabe sætter den i nettet til 4-2. Der er kommet mere liv i modstanderne nu - de to scoringer har givet dem troen på at dette nok skal kunne vindes, det ses tydeligt. Opbakningen fra deres tilhængere i hallen er rigtig god.
I tredje periode er holdene meget mere lige, vi er nok blevet lidt mere forsigtige nu og modstanderne klør på for at få scoret de sidste to mål. I tiden 10.03 får modstandernes nr. 27 en udvisning for hårdt spil, dette formår vi desværre ikke at udnytte. I tiden 15.30 får vi en udvisning for gentagne forseelser og endnu en gang er modstanderne dygtige til at udnytte deres overtal og sætter Daniel MacCabe ass af Jacob Bøge sætter bolden ind til 4-3. To minutter senere er modstanderne endnu en gang på spil og Patrick MacCabe ass af Jacob Bøge sætter den i nettet til 4-4. Pyha alt for spændende. De sidste par minutter har begge hold store chancer, men de bliver ikke omsat til mål indenfor ordinær spilletid.
Efter 2 minutters pause skal vi ud i omspil. Omspillet er ikke mere en 40 sek. gammelt da Benløses nr. 27 giver en af vores spillere en albue i hovedet og dermed får vist det røde kort. Vi fortsætter spillet i overtal og i tiden 3.07 inde i fjerde periode sætter Jesse Fortunato med ass. fra Rasmus Bengtsson bolden i nettet til 5-4 og vi er dermed vindere af kampen.
U17 er Danske Mestre 2011 - efter endnu en dramatisk kamp - pyha disse spændende kampe slider alt for meget på kræfterne både på vores spillere og os andre, der sidder og ser disse kampe.
Stort tillykke til U17 for en rigtig flot indsats - godt gået drenge - og stort tillykke med guldet herfra.
Kampens spiller: Jacob Bøge (Benløse) og Jesse Fortunato (FC Outlaws)
Resultat: 5-4 (2-0, 2-2, 0-2, 1-0)
Points: Jesse 2+1, Emil 1+1, Schou og Magnusson 1+0, Bengtsson 0+2, Emborg 0+1
Udvisninger: FCO 3x2 - Benløse 2x2, 1 matchstraf 1
Stævnets hold blev udtaget efter kampen:
Målmand: Nikolaj Bøgil (FC Outlaws)
Backer: Daniel Mc Cabe (Benløse) og Rasmus Bengtsson (FC Outlaws)
Center: Vinoth Sivapalan (Bulldogs)
Forwards: Bertram Skotte (Copenhagen) og Jesse Fortunato (FC Outlaws)
Tusind tak til jer forældre, der tog turen til Ringsted med spillerne og tusind tak til jer sponsorer, der gjorde det muligt at vi kunne gøre turen for en meget billig penge.
Og ikke mindst tusind tak til Aage og Bjørn, der fik arrangeret en varm velkomst ved Arenaen, da vi ved 22-tiden søndag aften landede i Frederikshavn. Det blev der sat stor pris på .
Skrevet af
Margun
|
| 22-02-2009 |
Lørdag stod der endnu engang Bulldogs på spisesedlen for U17 - denne gang var det til hjemmekamp i Idrætshallen.
Sidste opgør endte med sejr til os så det var spændende at se, hvad vej det ville bære i dag.
1. periode blev meget tæt, men i 17.59 bragte Bulldogs sig foran 0-1. Dette var også stillingen, da hornet lød efter 1. periode.
Anden periode blev ikke den bedste for vores vedkommende - vi var ikke helt på pletten og det resulterede i at modstanderne kunne nette 3 gang imod vores ene gang.
Sidste periode så bedre ud for os - vi fightede rigtig godt og havde mange chancer og vandt perioden 4-3.
Hele kampen igennem var Nicolaj storspillende - han havde mange rigtig gode redninger - det er noget siden, at han sidst var på det niveau, så det var rigtig godt at se. Sune kæmpede som altid rigtig godt - i dag synes jeg, at Sune sammen med Nicolaj var banens bedste spillere.
Resultat: 5-7 (0-1,1-3,4-3)
Points: Glad og Kris 2+0, Sune 1+2
|
| 11-01-2009 |
Gårsdagens U17 kamp stod imod Aalborg Flyers, men det var ikke helt de samme takter på banen som i sidste weekends kamp imod Bulldogs.
Aftalen var inden kampen, at drengene skulle forsøge at holde nullet og det må man sige at det lykkedes til fulde.
Første periode var 45 sek. gammel da Ostenfeldt med assist af Sune satte bolden i målet første gang. I tiden 06.27 får Flyers en udvisning og 3 sekunder inde i udvisningen sætter Sune assisteret af Ari bolden i målet til 2-0. Det må nok være det hurtigste powerplay mål vi nogensinde har fået .
Anden periode er ikke gammel før Ari assisteret af Fuglsang sætter den ind til 3-0. Vi får en udvisning 13 min. inde i perioden, men den klarer vi flot og vi kan gå til pause med en føring på 3-0. I slutningen af 2. periode vrider Glad om på foden og må nærmest bæres ud af banen - det så ikke godt ud - så der skulle anden hjælp til end holdlederens.
Tredje periode blev en del løben frem og tilbage. I tiden 12.41 er Kris på pletten ass. af Glenn - et rigtigt fightermål. Den sidste del af perioden er et stort pres på Flyersmålet og i tiden 19.58 er samme duo på plads igen og sætter bolden i nettet til 5-0.
Godt gået drenge - nullet blev holdt - og der blev fightet godt . Heldigvis ser det indtil videre ud til at den skade Glad pådrog sig i går måske ikke er så slem som vi forventede i går, men det må tiden vise. God bedring til Glad herfra.
Resultat: 5-0(2-0,1-0,2-0)
Points: Kris 2+0, Sune og Ari 1+1, Glenn 0+2, Mathias 1+0, Fuglsang 0+1.
|
| 04-01-2009 |
Det var en opsat flok ungdomsspillere fra vores U17 hold, der i går aftes, drog over i Abildgaardhallen for at møde Bulldogs i årets første kamp.
Vores U17 hold samt et par ekstra spillere, havde fra morgenstunden som 3. div. hold, mødt Bulldogs` U17 hold og efter en meget tæt kamp løb vores spillere med sejren i de sidste sekunder.
Med en sejr i rygsækken var U17 fuldstændig klar da kampen blev fløjtet i gang i Abildgaardhallen, men allerede 2,5 min. inde i kampen får Kris en udvisning og Bulldogs scorer i overtal, der går dog ikke lang tid før selv samme spiller udligner.
Vi bringer os foran elleve min. inde i 1. periode med et aflevering i luften af Glad som Sune fanger og tager en 360 grader drejning og sætter den op i krydset - et virkelig flot mål. Bulldogs udligner lidt efter, der går dog ikke andet end et minut så er den altid målfarlige Ostenfeldt på pletten, hvor han med en assist af Sune sætter den til 2-3.
Anden periode starter som 1. sluttede - spillerne er her der og allevegne - tempoet er højt og der bliver virkelig kæmpet på banen. 5. min. inden i anden fyrer Ari et langskud af og rammer målmanden og Jesse er fuldstændig klar på returen og sætter den sikkert i kassen.
Knapt 9 min. inde i 2. får Bulldogs endnu en scoring - der er lidt misforståelser i vores forsvar imellem backerne og winger, der ikke holder pladsen foran målet - der var helt åbent og det er Bulldogs ikke sene til at udnytte. Vi har dog en vilje der siger spar to og kort tid efter er Sune med en aflevering af Glenn igen på plads med en målperle. Bulldogs reducerer kort efter. Vi er dog ikke færdige endnu - langt fra - 18. min. inde i 2. periode får Ari en aflevering fra Kris og planter et langskud oppe i krydset - helt efter bogen. Modstanderne får en udvisning og det omsætter Glad assisteret af Kris til MÅL. Vi er foran 7-4 - FLOT.
Tredje periode går i gang og ligesom i de to andre perioder er tempoet højt og der går ikke lang tid før Bulldogs reducerer med mål af Mathias Olsen. Der bliver fightet rigtig flot af begge hold. Modstanderne gør, hvad de kan for at reducere, men vi er ikke tabt bag en vogn - alle er helt oppe på tæerne og vejrer sejren. De sidste 2 min. tager Bulldogs målmanden ud og der bliver virkelig kæmpet om hver bold. 3. sek. før tid får Glad en 5 min. udvisning, men vi står distancen og da hornet lyder står der 5-7 på måltavlen. VI HAR VUNDET .
Sk... godt gået drenge.
Dagens kamp gav debut til 14 årige Ronni Schou som gjorde det eminent på backpladsen - virkelig imponerende - han holdt hovedet koldt hele vejen igennem og var absolut ikke bange for at gå ind i de fighter, der er nødvendige at tage som back. Han spillede iskoldt. Mit bud er, at ham kommer vi til at se rigtig meget til i fremtiden, hvis han fortsætter som han spiller nu.
Den evig fightende Kris gav den igen i går, hele armen - rigtig flot.
Der var ikke nogen af spillerne, der på nogen måde faldt igennem alle fightede og var på tæerne hele kampen - vi kan ikke andet end være stolte af jer.
Resultat: 5 - 7 (2-3,2-4,1-0)
Sune 2+1, Kris 1+2 - 2. min., Ari 1+1, Glad 1+1 - 5. min., Ostenfeldt og Jesse 1+0, Glenn 0+1.
|
|