0Hvad er floorball?0
Ungdom » Værd at vide... » Hvad er floorball?

Værd at vide

Ny spiller

Indmelding

Hvad er floorball?

Minifloorball

Målsætning

Aldersgrænser

Udstyr

Kampe

De 10 forældrebud

Transport

Vask af spillertøj

Spilleren

Anføreren

Træneren

Holdlederen

Du kender sikkert - SPILLET.

I skolen, gymnasiet eller fritids- og ungdomsklubben, har du måske drønet af sted med en plastikstav i hånden i kampen om den hvide, hullede plastikbold.

Du kender tempoet - HØJT.

Du kender måske følelsen - SJOVT.

Du kender staven, og du kender bolden - ja.

Men kender du navnet på spillet?

Det hedder - FLOORBALL


Nedenforstående er kopieret direkte fra Dansk Floorball Unions hjemmeside:

Floorball

– en idræt du ikke ved du kender


Du kender sikkert spillet. I skolen, gymnasiet eller i fritids- og ungdomsklubben har du måske drønet af sted med en plastikstav i hånden i kampen om den hvide, hullede plastikbold. Du kender tempoet - højt. Du kender måske følelsen - sjovt. Du kender staven og du kender bolden - ja. Men kender du navnet på spillet?
Det hedder FLOORBALL.

FLOORBALL - den næste store idræt i Danmark
Floorball er det internationale navn for den form for "indendørs hockey" som kendes fra skole- og institutionsmiljøet. Udover at være et populært skole- og institutionsspil er floorball blevet etableret af Dansk Floorball Union (DaFU) som en selvstændig idræt der spilles i 75 foreninger over hele landet med ca. 3.000 udøvere. Og potentialet er stort. Ud fra salget af floorballudstyr i Danmark anslås det, at der spilles floorball på ca. 80% af de danske skoler. Endvidere spilles der floorball i "Ungdomsringen", en landsdækkende sammenslutning af ca. 1.200 fritids- og ungdomsklubber. Floorball er derfor "år 2000 sikret" - og vil være en vigtig brik i det fremtidige idrætsbillede.

International FLOORBALL - og "stormen" i Sverige
I Sverige er floorball, under navnet "innebandy", vokset til den næststørste idræt på bare 20 år - utroligt. Det er vist ikke set tidligere i idrættens historie, at en ny idræt er vokset så voldsomt på så kort tid. I dag er der i Sverige omkring 300.000 spillere, hvoraf ca. 100.000 er serie- og divisionsspillere i de mere end 1.700 foreninger. I april 1996 blev der afviklet det første VM for herrer. Finalen, der blev overværet af 15.200 tilskuere i Globen i Stockholm, blev vundet af Sverige over Finland - og kun Bruce Springsteen og Paven har tidligere samlet flere tilskuere i Globen.
Den svenske floorballunion, Svenska Innebandyförbundet, blev i 1996 valgt til årets specialforbund i Sverige.
I maj 1997 blev det første VM for kvinder afviklet på Åland - og ikke uventet blev Sveriges kvinder verdensmestre - efterfulgt af Finland, Norge og Schweiz. Ved VM for herrer i Prag 1998, vandt Sverige for 2. gang i træk. Dansk Floorball Union er stiftet i 1989 og blev i 1991 medlem af International Floorball Federation, som er dannet i 1986. Udover Danmark, er følgende nationer med i den internationale floorballfamilie: Australien, Belgien, Brasilien, Canada, England, Estland, Finland, Georgien, Holland, Indien, Italien, Japan, Letland, Malaysia, New Zealand, Norge, Polen, Rusland, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig. På verdensplan er der ca. 200.000 registrerede spillere. 

Banen og udstyr
• Floorball spilles på en bane, der måler 40 x 20 m (som en håndboldbane).
• Banen er omsluttet af en bande som er 50 cm høj. Banden er buet i de fire hjørner.
• Målet er 115 cm højt og 160 cm bredt i indermål. I bunden er målet 65 cm dybt og i 40 cm dybt. Der må spilles bag målet.
• Bolden skal være hvid og fremstillet af plastmateriale. Bolden er rund, vejer 23 g, og har en diameter på 7,2 cm. Bolden har 26 huller, der hver har en diameter på 1 cm.
• Kampen spilles af 3 perioder på hver 20 minutter.
• Holdet har 5 markspillere og 1 målmand på banen ad gangen. Der må være op til 20 spillere på et hold.
• Markspilleren har 1 stav - staven skal være af plast. Det er bedst hvis stavens længde går fra gulv til spillerens navle.
• Målmanden har ingen stav og skal bruge ansigtsmaske.

De vigtigste regler for floorball
Ved start af periode og efter scoring startes spillet med en face-off. En spiller fra hvert hold stiller sig på midten af banen over for hinanden med bolden placeret imellem sig. Stavene placeres på hver sin side af bolden, som ligger stille. Bolden trækkes i spil på dommerens fløjt.
Når bolden slås ud over banden (ud af spil), startes spillet med et indslag til modparten.

Tilladt og forbudt for markspillere og målmænd?

De vigtigste regler for floorball

Målmanden må:
- parere bolden med hele kroppen inden for målfeltet
- holde bolden i hænderne inden for målfeltet - dog højst i 3 sekunder

Målmanden må ikke:
- bruge stav
- score på udkast
- kaste bolden over midten af banen - uden at den har rørt gulvet, en spiller eller banden inden bolden passerer midterlinien
Overtrædelser medfører frislag til modparten. Frislaget tages på det sted, hvor forseelsen blev begået.

Markspilleren må:
- slå til bolden op til knæhøjde med staven (staven må ikke løftes højt)
- svinge staven op til hoftehøjde ved skud (staven må ikke løftes højt)
- stoppe bolden med fod, ben eller overkrop når man har begge ben i gulvet.

Markspilleren må ikke:
- slå til andet end bolden med staven
- aflevere til en medspiller med foden
- berøre bolden to gange i træk med foden
- stoppe bolden med hånd, arm eller hoved
- stoppe bolden liggende eller siddende på knæene
- tackle eller skubbe en modspiller
Overtrædelser medfører frislag til modparten. Frislaget tages på det sted, hvor forseelsen blev begået.

Læs mere om floorball
"Instruktionsbog i Floorball" (ISBN 87 87350 40 8) (hft.) af Michael Jørgensen og Franz Veisig udkom juni 1998 på forlaget ROAS. Bogen henvender sig til Idrætslærere, pædagoger, trænere og spillere. Bogen kan købes ved henvendelse til Dansk Floorball Union.

Ungdom

   Mikroball

   U7

   U9

   U11

   U13

   U15

   U17

   U19

   Kontakt

FC Outlaws - Formand Bjørn Fuglsang tlf. 28 60 30 45| Sekretariat Aage Gøgsig tlf. 24 21 49 31